Hvad talte haveejere egentlig om, før deres territorier blev invaderet af orange slimede grovædere?

Hvad fordrev de tiden med ved morgengry og i aftenskumring, dengang de ikke gik rundt og samlede snegle ind i en gulvspand?

Og fik de overhovedet spist alle de salathoveder og kartofler, der ikke blev fortæret af den ubudne dræbergæst?

Tiden f.d. (før dræbersneglen) er efterhånden svær at genkalde sig. Og det ser ud til, at den iberiske skovsnegl er kommet for at blive.

Af samme grund tager vi dig på en guidet tur gennem sneglebekæmpelsen. Dræbersneglesæsonen 2009 er begyndt, og det er med at komme tidligt i gang med bekæmpelsen, hvis du vil have køkkenhaven i fred. For selv om der er få snegle i år, så skal de bekæmpes. Varmen dræber dræbersneglene

Jagtsæsonen går tidligt ind
Afhængig af temperaturen kravler sneglene frem fra deres vinterhi imellem marts og maj måned.

Når termometeret runder de 10 grader, begynder de at være aktive. Nogle af dem bliver meget hurtigt i stand til at forplante sig, så det er en god idé at gå ud og lede efter dem allerede her i foråret i stedet for at vente med at slå dem ihjel, til de kommer frem af sig selv.

På den måde kan du spare dig selv for en del arbejde – hver enkelt snegl lægger nemlig cirka 400 æg på en sæson.

Dræbersnegle er afhængige af fugt
»Dræbersnegle er totalt afhængige af fugt. Derfor skal du kigge efter dem under løse sten og store blade, i højt græs og der, hvor du ellers plejer at se dem om sommeren«, råder Hans Erik Svart, biolog i Skov- og Naturstyrelsen.

Led både efter voksne snegle, nyudklækkede unger på cirka en centimeter og ægsamlinger.

Æggene er kuglerunde og glasklare i begyndelsen, men bliver efter et par dage mælkehvide. De ligger normalt i klumper nede i jorden, man kan også tit findes under blade, mos og affald eller i kompostbunker.

»De spiser jo alt«
Marianne Taarnhøj, 58-årit haveejer og efterhånden erfaren sneglejæger, har foreløbig haft sine bede i fred i år.

Denne weekend er der heller ingen dræbere i sigte, men gulvspanden og en stor pose sneglegift står klar i drivhuset, så den uundgåelige invasion kan tages i opløbet.

»De spiser jo alt. Især mine salathoveder og kartofler er det gået ud over«, fortæller Marianne Taarnhøj, som går sin fjerde sneglesæson i møde.

»Hver morgen og aften går jeg en tur med spanden og en lille skovl. Så kan jeg samle 20-30 stykker ind, når det er værst«, siger Marianne Taarnhøj.

Ekspertens råd
Og de daglige runder med spanden er stadig eksperternes råd nummer ét til, hvordan man bedst bekæmper dræbersneglene.

»Det bedste er at samle dem ind og få naboerne til at gøre det samme. Sneglene er lettest at finde tidligt om morgenen, i skumringen og på regnvejrsdage«, fortæller biolog Hans Erik Svart.

Han anbefaler desuden de såkaldte ølfælder, hvor sneglene lokkes i druknedøden af den liflige duft af øl.

Den iberiske skovsnegl har givet vækst til en sand jungle af tips om, hvordan man slipper for kræene. Problemet med mange af rådene er, at de enten er uden dokumenteret virkning eller i strid med de uskrevne, etiske regler, der gælder i haven.

»Man hører så mange husråd om havregryn og bestemte planter, der holder sneglene væk, men dokumentationen mangler. De er ikke godkendt af Miljøstyrelsen, og derfor kan man ikke sige, om de virker«, siger Hans Erik Svart.

Alle snegle dør
Før man går i krig, skal man også huske, at ikke alle smådyr i køkkenhaven er skadedyr. Derfor gælder det om at målrette bekæmpelsen, så den ikke rammer for bredt.

Bruger du sneglegift i din have, tager du for eksempel livet af alle snegle, også de nyttige.

Og graver du en skål med øl ned i jorden som fælde, skal du huske at lade nogle centimeter af kanten rage op, så biller og lignende ikke falder i den.

En del tricks er desuden blevet beskyldt for at være unødigt dyrplageri. Det gælder for eksempel udlægning af salt, som suger slimen af sneglene og giver dem en langsom død.

Hvis du vælger at hakke sneglene over, kan du prøve at ramme dem ved åndehullet lige bag ’hovedet’. Så dør de med det samme.

Human metode
Marianne Taarnhøj har valgt en anden hurtigtvirkende metode.

»Det med at hakke dem over synes jeg simpelthen er for ulækkert, så jeg hælder kogende vand over dem. Det er vist også den mest humane måde. Altså ikke, fordi jeg har specielt meget sympati for dem, så hvis de skulle lide en lille smule, går det nok«.

Læs mere om dræbersneglen på www.skovognatur.dk