Forår, fridage og fine temperaturer lokker både haveejere og dræbersneglene ud af vinterhiet.

Rådet om at gribe spade eller saks og gå på jagt, inden sneglene formerer sig, gælder fortsat.

Men taktikken med at forsøge at fjerne alle dræbersneglenes opholdssteder fraråder biolog og projektleder Sussie Pagh, Naturhistorisk Museum.

Brug skjulestederne som fælder
Sammen med museumsinspektør Frank Jensen står hun bag en rapport om dræbersneglenes æglægningssteder og deres naturlige fjender. På baggrund af den nye viden anbefaler Sussie Pagh i stedet at udnytte skjulestederne som naturlige fælder.

For selv om haveejerne fjerner alle skjulesteder, vil sneglene jo fortsat kunne komme fra f.eks. naboerne.

»Vi skal fortsat bekæmpe de voksne snegle med fælder og hakke dem over, men vi kan komme dem i forkøbet ved at finde æglægningsstederne i stedet for at bekæmpe dem, når bestanden er blomstret op«, siger Sussie Pagh.

Æggene bevæer sig ikke
»Søg haven igennem for æglægningssteder, og tjek dem flere gange om året. Sneglene søger tilbage til de samme steder. Jeg har selv under den samme stub samlet omkring 100 æg på en sæson. Der er andre stubbe i haven, men sneglene vælger alligevel den samme. Det løser ikke problemet, men da æggene ikke bevæger sig, er det er nemmere«, siger hun.

Lad giften stå
Æggene kan samles fra midsommer og vinteren igennem. De lægger formentlig også nogle i forsommeren, men det er endnu ikke undersøgt.

Yderligere en grund til ikke at fjerne de naturlige æglægningssteder er, at andre dyr i haven holder til de samme steder, og nogle af dem er ifølge rapporten blandt dræbersneglenes naturlige fjender.

Sneglegift som Ferramol vil Sussie Pagh ikke anbefale, da den også bekæmper de naturlige fjender, og giften kan heller ikke fjerne problemet endegyldigt. Hvis man endelig vil bruge Ferramol, skal det være lokalt og kun i perioder, ikke hele sommeren.

Sussie Pagh og Frank Jensens undersøgelse af sneglenes adfærd og økologi fandt sted i efteråret 2008. Rapporten ’Dræbersneglen Arion lusitanics. Æglægningssteder, efterårsskjul, aktuelle fjender’ kan findes på www.naturhistoriskmuseum.dk/forskn/ rapporter/rapport.htm