Forårsfornemmelserne kan have det trangt i en lejlighed i byen.

Derfor drømmer mange om udeliv på en tagterrasse på toppen af deres ejendom, hvor solen kan nydes ugenert fra morgen til aften.

Processen tager tid
Men inden du køber havestole og blomsterkrukker, er der mange led, du skal igennem, hvis drømmen om en tagterrasse skal realiseres. Derfor kan der godt gå flere år, fra ideen bliver undfanget, til projektet er gennemført.

Det siger Jakob Dalhoff fra DN Erhverv. Han er formand for Tag-boliger.dk, der er et netværk af rådgivere, eksperter og firmaer, der har specialiseret sig i udnyttelse af tagetager.

»Det er ikke noget, man bare lige kan få lavet fra den ene dag til den anden, og det kræver en del tålmodighed at fuldføre projektet«, siger han.

Foreningen skal godkende projektet
Hvis du er i en andels- eller ejerforening, er første stopklods nemlig foreningen, der skal godkende projektet. I de fleste tilfælde skal planerne vedtages på en generalforsamling, hvor det skal afgøres, om tagterrassen skal være fælles, eller om det kun er de øverste lejligheder, der skal have adgang.

Nogle ejerforeninger vil kræve at se tegninger af projektet, og desuden skal det afklares, hvem der har vedligeholdelsespligt i forhold til taget, hvis tagterrassen er privat – er det stadig ejerforeningen, eller er det ejeren af lejligheden, der bruger taget?

»Det kan tage en del tid at blive enige om alle de spørgsmål, og man kan støde på modstand. Der er nogle, der ikke vil være med til at betale for en fælles tagterrasse, hvis de bor i stuen, mens andre kan blive misundelige på dem, der har adgang til tagterrassen, hvis den ikke er fælles«, siger Jakob Dalhoff.

Start med at søge hos kommunen
Men inden du bruger timer på at blødgøre foreningen i den ejendom, hvor du bor, og eventuelt får lavet tegninger, er det en god idé hurtigt i processen at tage kontakt med kommunen, da en tagterrasse kræver en byggetilladelse.

Afviser kommunen med det samme din idé, er der ikke så meget mere at gøre.

Meldingen fra storbykommunerne Frederiksberg og København er dog, at kommunens arkitekter er villige til at gå i dialog om dine tagdrømme.

Vær præcis i ansøgningen
Og jo mere specifik du er i din ansøgning, jo lettere er sagsgangen. Det siger Eva Møllnitz, arkitekt i Københavns Kommune, og fortsætter:

»Det er vigtigt at have gjort sig nogle overvejelser om, hvad det er for en tagterrasse, man vil have. Skal den være fælles eller privat, og hvor stor skal den være?«.

Selv om det lyder oplagt at have gjort sig de overvejelser, oplever arkitekt i Københavns Kommune Jens Jacob Bierring, at mange ikke har sat sig ind i, hvad en tagterrasse indebærer, når de møder op hos kommunen.

»Hvis man ønsker at lave den på et fladt tag, skal man være forberedt på, at der tit blæser en pelikan på toppen af en ejendom, og at det ikke er tilladt at bygge meterhøje læskærme. Derfor er der mange, der dropper ideen igen og i stedet vælger at få en altan«, siger Jens Jacob Bierring.

Men hvis du ikke bliver skræmt over vindforholdene, og andels- eller ejerforeningen siger god for det, og kommunen er positivt stemt, så er det nu, du skal rådføre dig med en arkitekt, der kan lave tegninger, hvis du ikke allerede har fået dem lavet. Næste skridt er nemlig at opnå en forhåndsgodkendelse hos kommunen, så du senere kan få den endelige byggetilladelse.

Kulturforskelle spænder ben
Om du får tilladelsen, afhænger blandt andet af, hvor du bor. Det er erfaringen hos Jakob Dalhoff fra Tag-boliger.dk.

»I Gentofte og Frederiksberg Kommuner er der tradition for, at det er svært at få lov til at lave tagterrasser, hvorimod Københavns Kommune er meget mere indstillet på sådanne projekter. Det er svært at sige, hvorfor det er sådan, men min erfaring er, at der er en kulturforskel«, siger han.

Selv om Københavns Kommune er kendt for at være velvillige, så er der også dér grænser for, hvad der bliver givet tilladelse til.

»Det er en balancegang mellem de individuelle og almene hensyn, og hvis det er et område med historiske og bevaringsværdige bygninger, så er der nogle særlige hensyn, men generelt er vi meget liberale. Vi vil gerne have, at folk er glade for at bo her«, siger arkitekt i kommunen Eva Møllnitz.

En dyr affære
Lykkes det at få den endelige byggetilladelse, så er der dog endnu en sten på vejen. Nemlig økonomien. En tagterrasse kan hurtigt blive en meget dyr affære, hvis der skal gøres meget mere end bare bygges en firkantet terrasse oven på taget.

»Prismæssigt kan det koste fra 50.000 til 1 million kroner – meget afhængigt af hvor stor den skal være, og hvilke materialer den skal laves af«, siger Jakob Dalhoff fra Tag-boliger.dk. »Og jo mere der skal laves i forhold til tagkonstruktionen, jo dyrere bliver projektet. Især hvis taget skal forstærkes«.

Måske en god investering
Derfor er det værd at overveje, hvor meget du vil ofre på dine tagdrømme – for ifølge Peter Norvig fra Nybolig er det meget individuelt, om tagterrassen tjener sig selv hjem.

»Det kan måske forøge lejlighedens værdi med 500.000 til 1 million kroner, men det er svært at sige. Der er dog stadig få boliger med tagterrasser, så derfor vil det gøre lejligheden mere attraktiv, fordi efterspørgslen efter den type lejligheder er stor. Der er noget helt unikt over lejligheder med adgang til tagterrasser«.

Stigende interesse for tagterasser
På trods af besværet er interessen for tagterasser stigende. Det mærker man blandt andet i Københavns Kommune, hvor Eva Møllnitz er arkitekt i Center for Byggeri.

»Flere vil gerne bo i byen, men når foråret kommer, vil vi gerne nyde udelivet. Selv om mange gårde er blevet saneret, så er tagterrasser noget helt andet, fordi de har den fordel, at de både har udsigten over byens tage og lyset«, siger Eva Møllnitz.

Forener byliv og haveliv
Ifølge Peter Norvig, ejendomsmægler og medejer af Nybolig, er lejligheder med tagterrasser ekstra attraktive, fordi ejeren kan forene byliv med haveliv:

»En tagterrasse skaber ikke kun udeliv i form af to stole og et klapbord. Her er plads til for eksempel solsenge, sofa og bord, hvilket er noget, man ellers kun kan have i et hus«.