Annonce
Vi guider 19. maj. 2009 KL. 07.54

Vi guider Sådan får du et flot rosenbed i haven

Som enhver anden stor kærlighed skal den engelske rose behandles med omsorg og respekt. Se her hvordan.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs mere

Overdådige blomster, naturlig ynde, smukt og sundt løv, en berusende duft og en blomstring, der strækker sig over hele sommeren.

Det er vel alt, hvad man kan ønske sig af en rose. Men hvor finder man den helt rigtige slags?

Har brugt hele livet
Den engelske rose er svaret, og rosenforædler David Austin har brugt et helt liv på at frembringe denne perfekte skabning.

Først lidt om baggrunden. Historisk set har den historiske rose – af den slags man dyrkede allerede for hundredvis af år siden – til en vis grad været det perfekte bud på den perfekte rose.

Den ægte gamle rose har nemlig alt, når det kommer til skønhed, duft, poesi og charme. Simpelthen alt.

I de to-tre uger blomstringen varer, er livet smukt og intenst. Men så er det også slut. Nogle af roserne kommer med en ekstra blomstring igen sidst på sæsonen, og det kan man så glæde sig til. Det eneste meget store minus er altså den alt for kortvarige blomstring.

Constance  Spry springer ud med enorme pæonagtige myrraduftende blomster i begyndelsen af sommeren. Desværre er det en af de engelske roser, der kun blomstrer en enkelt gang i løbet af sæsonen. Foto: Karina DemuthStram og moderne
Her er den moderne rose til gengæld uovertruffen. Nogle af de nye roser blomstrer nærmest uafbrudt fra maj, til frosten tager dem, og mange af dem er rigtig fine. Det er bare ikke det samme.

På en eller anden måde er den moderne rose undervejs i forædlingen blevet lidt stram i masken. Den gamle roses løse og naturlige figur er afløst af en mere stiv og kultiveret silhuet. Blomsterhovedet er ansigtsløftet til det lidt for perfekte. Duften er svag og flygtig – og så kan flere af de moderne roser godt være lidt sarte.

Med den engelske rose er det lykkedes David Austin at krydse de to i et harmonisk ægteskab med et afkom, der forener det bedste af alle verdener. I dag er hans roser kendt som nogle af verdens smukkeste og mest brugbare haveroser af den slags, der kan blomstre flere gange i løbet af en enkelt sæson.

Og der kommer en helt særlig blødhed i stemmen, når forelskede havemennesker taler om ’den engelske rose’.

James  Galway er rasende elegant med sine let krøllede tofarvede silkeskørter med varm pink i midten og lysere nærmest grå i kanten.120 - 150 cm med meget fyldige blomster. Foto: David Austin RosesRedebyggeri og romantik
Ligesom de historiske roser (og modsat mange moderne roser) er farverne i den engelske rose blide, fine og pastelagtige, og det gør dem nemme at elske og blande med andre planter. De lyserøde nuancer passer med stort set alt, og de rødes bløde, ’brækkede’ nuancer glider ligeledes fint ind i en helhed.

Også den gule farve er rigt repræsenteret blandt de engelske roser, og netop gul kan kræve lidt omtanke i bordplanen, for at den rigtig kan komme til sin ret.

Mens en lys og kølig gul er fantastisk til at sætte liv i et lidt ’pænt’ selskab af rosa og blålilla, så fungerer de glødende gule og orange blomster nemlig bedst, når de får lov til at optræde for sig selv eller i en gruppe med ligesindede temperamenter i varme røde, gule og orange farver.

En anden ting, som man kan være opmærksom på, er, at en stor gruppe engelske skønheder samlet på ét sted mærkelig nok kan ende med at virke lidt klumpede. Det bliver simpelthen for meget af det gode.

The  Pilgrim kan både fungere som busk og klatrerose. Uden beskæring kan den med tiden komme op på tre meter eller mere.Bland med andre blomster
Langt mere naturligt bliver det straks, når roserne blandes med nogle gode robuste stauder – måske lidt bunddække af storkenæb eller løvefod. Noget let og luftigt som brudeslør og violfrøstjerne. Og nogle flotte høje spir, som fingerbøl, kongelys eller riddersporer, der kan danne kontrast til alt det runde, lyserøde og romantiske.

Noget af det skønneste til at skabe en lidt ’vild’ og romantisk stemning i haven er at plante roser, der kan slynge sig i vejret. Det giver samtidig en flot højde, og flere af de engelske roser kan sagtens blive op til tre meter – lige nok til en køn lille pergola eller rosenbue.

Endelig kan den engelske rose fungere fint som en fritstående busk. En enkelt rose kan godt virke lidt forpjusket, så her lyder rådet, at man planter tre roser sammen med cirka 40 cm mellem hver. Så vil busken allerede det første år få en smuk fylde.

Med tiden vil stammerne vokse sammen til en stor flot og harmonisk hovedrollespiller, der det meste af sommeren vil bedåre og charmere med et flor af blomster nærmest fra rod til top.

The  Mayflower er en af de første engelske roser, der folder sig ud i forsommeren. det er en bomstærk og sund lille rose, der trods navnet vil blive ved med at blomstre sommeren igennem og langt ind i efteråret.Blomsterdating uden torne
Bare tanken om en have fuld af skønne, duftende roser kan køre én helt rundt på plænen af forelskelse og begær. Som med alt andet i livet bliver din succesrate på længere sigt dog bedst, hvis du formår at kombinere vidtløftige drømme med et vist mål af realisme.

Overvej især, om du overhovedet har den nødvendige plads og ordentlige lysforhold at tilbyde dine nye havekærester, ellers kan forholdet meget nemt ryge sig en tur, før det overhovedet er kommet ordentligt i gang.

De fleste engelske roser skal nemlig helst stå et sted, hvor der er mindst seks timers sol om dagen. Ellers vil de ikke blomstre optimalt.

På nettet er der flere nemme og lækre hjemmesider, hvor man i uforstyrret ro og mag kan taste sine ønsker ind (farve, højde, lys/skygge, særlige egenskaber osv.), hvorefter man får en oversigt over de forskellige muligheder. Præcis som var det en rigtig menneskekæreste, man søgte.

Barrodsroser  er sovende, ikke udsprugne roser, der leveres med tre grene og tre kraftige rødder. Planter du barrodsroser i maj, vil de være i blomst i løbet af ca. seks uger.Barrodsroser kan bl.a. købes over nettet, og ofte vil rødderne være både kraftigere og længere, end det er tilfældet med en potterose. Foto: Eric LoftPerfekt kærlighed
Når du har fundet frem til dine perfekte roser og gjort plads til dem i haven et sted, hvor de kan trives og blomstre, så gælder det egentlig bare om lidt helt almindelig pleje. Også her er der en lige parallel til kærligheden.

Det forholder sig nemlig så retfærdigt, at jo mere vand, gødning og opmærksomhed du giver dine roser, jo skønnere, længere og mere berusende vil de blomstre. Fra nu af og langt ind i november.

Derefter kan I sammen med sindsro imødegå den mørke og kolde tid – opfyldt af overskud og gode kræfter. Vel vidende at næste år til maj vil rosen blomstre igen. Smukkere og stærkere, for hvert år der går.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer