Omtalen af andelsboligmarkedet præges for tiden af skrækeksempler på tvangsauktioner og foreninger med rådden økonomi. Samtidig er realkreditinstitutter nu så henholdende med at give lån til andelsboligforeninger, at fremvæksten næsten er gået i stå.

Alligevel køber mange danskere fortsat andelsbolig uden at få ekspertbistand.

Den halve liggetid
I København sælges andelsboliger nu næsten dobbelt så hurtigt som ejerlejligheder, viser en analyse fra mæglerkæden Home. 96 dage tager det i snit at sælge en andelsbolig, mens salgstiden på en ejerlejlighed løber op i hele 167 dage.

LÆS ARTIKEL Ejendomsmæglere æder sig ind på andelsboliger

En forklaring er, at der er blevet flere ejerlejligheder til salg, mens der er færre andele. Men årsagen er også, at boligkøberne er hurtigere på aftrækkeren, når de ser på andelsbolig. Nogle gange lidt for hurtige, mener en af landets mest erfarne ejendomsmæglere på området:

»Der har været tradition for, at køb af andelsbolig er væsentlig mere sikkert end ejerbolig. Det er en fordom, som er svær at ændre, selv om man nu har samme risiko for tab på andelsboliger. Det er ikke gået rigtig op for køberne, at der er sket en ændring på andelsboligmarkedet«, siger ejendomsmægler Michael Hammerbak, som har 13 Home-filialer i hovedstaden, hvor flest andelsboliger handles.

Vil ikke bruge 7.000 kr. på advokatråd
I hans filialer oplever mæglerne, at mange købere ikke bruger uvildig rådgivning, når de køber andelsbolig:

»Selv om vi opfordrer køberne til at hyre en advokat, så gør de det sjældent. En typisk toværelses andel koster måske 500.000 kroner i indskud. Hvis du skal give en advokat 7.000 kroner for at læse det hele igennem, føler mange, at det er meget, i forhold til hvad boligen koster. Men der glemmer de, at man skal sætte sig ind i fællesgælden, som ligger inde i foreningen«, siger Michael Hammerbak.

Der er imidlertid ikke meget, hans mæglere kan stille op, hvis køberne ikke vil bekoste en rådgiver:

»Vi fremlægger alle papirer for køberne, men må ifølge loven ikke selv rådgive dem direkte, fordi vi repræsenterer sælger. Samtidig er det langtfra alle advokater, som har nok indsigt i området, så der risikerer man at få dårlig rådgivning«.

Mange mangler basal viden
Alt tyder ellers på, at danskerne generelt behøver god rådgivning, når de handler andelsbolig. I en undersøgelse, Epinion har foretaget for Arbejdernes Landsbank, svarer 43 procent, at man kan købe andelsboliger med realkreditlån, ligesom ved ejerboliger. Andelsboliger kan imidlertid kun købes på dyrere banklån, som oftest er med variabel rente.

Så stor uvidenhed om boligformen er ganske alvorlig, vurderer Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, ABF:

»Det tyder på, at man godt kunne savne mere info om, hvad det vil sige at handle andelsbolig. Vi kan i øjeblikket mærke, at der er en generel usikkerhed om, hvad det vil sige at købe andel. Mere viden ville være med til at stabilisere priserne«, siger Jan Hansen.

LÆS ARTIKEL Tusindvis af andelshavere er i økonomisk knibe

Nogen beskyttelse får køberne dog, idet Hammerbaks filialer simpelthen afviser at sælge andelsboliger, hvor foreningens økonomi er tynget af usikre lån. Det drejer sig særligt om de såkaldte swap-aftaler, hvor man typisk spekulerer i at låse renten fast i en periode.

Nej tak til foreninger med swap-aftaler
»Alle sager om andelsboliger, hvor foreningen har swap-aftaler, skal ind over mit bord, før vi sætter dem til salg. Vi vil ikke sælge boliger, hvor der er tvivl om, hvorvidt den negative værdi af en swap-aftale er for stor. Vi har haft flere andelsboligforeninger, hvor vi måtte sige nej. Vi kan risikere, at både vi og sælger kommer til at skulle betale penge til køberen efterfølgende, hvis vi ikke er opmærksomme«, siger Michael Hammerbak.

33-årige Steven Kragh har netop for første gang i sit liv lagt penge i en bolig. Han har ikke ladet sig skræmme af den seneste tids eksempler på andelsboligforeninger med ondt i økonomien og overtager fra marts en andelslejlighed på Frederiksberg.

»Jeg har hørt en del eksempler på andelsboligforeninger med problemer, så jeg har sat mig grundigt ind i området«, siger Steven Kragh.

Undersøgte boligen til bunds
I modsætning til de fleste har han valgt at betale for ekspertbistand hos et rådgivningsfirma. Efter at firmaet havde lavet en rapport til ham på den første bolig, han var interesseret i, tjekkede han de næste boliger ud fra samme kriterier.

LÆS GUIDE Flyttet hjemmefra: Få styr på det hele

Nu er valget faldet på en 86 kvadratmeters andel til 1.246.000 kroner i indskud og 3.000 kroner i månedlig afgift. Men købet skete først, efter at han havde tjekket generalforsamlingsreferat, regnskab og vedtægter grundigt igennem.

»Jeg har blandt andet sikret mig, at der ikke er planlagt en dyr renovering, som lige pludselig får den månedlige boligafgift til at stige i foreningen«, siger Steven Kragh.

Mange gode køb på andele
Så længe man sætter sig godt ind i tingene, kan en andelsbolig være et rigtig godt køb, mener han:

»Jeg overvejede, om jeg skulle købe ejerlejlighed i stedet, men jeg kunne se, at jeg kunne få mere lejlighed for pengene med en andel. Hvis blot man sætter sig ind i det, er det ikke så svært at gøre en god forretning«, siger Steven Kragh.

Netop den fremgangsmåde kan man komme langt med på andelsboligmarkedet. En andelsbolig kan nemlig være et langt bedre køb end en ejerbolig – hvis man da ser sig godt for, fortæller andelsboligchef Jens Damgaard fra Arbejdernes Landsbank:

»Jeg ville ikke selv være bleg for at købe en andelsbolig i dag. Der er godt nok en del køb, man skal holde sig fra, men flertallet af foreningerne er trods alt meget konservativt drevet og har en god økonomi. Men vi ser også eksempler på, at nogle sælgere sætter en for lav pris for deres bolig, så man faktisk kan købe en bolig, som burde være mere værd. Den vej går det også, når markedet er svært at gennemskue«, siger Jens Damgaard.