Priserne på dagligvarer i Danmark er på vej i vejret i en sådan fart, at en typisk firepersoners husholdning kan belave sig på at lægge 4.000 kroner oven i madbudgettet i 2008.

Og her hjælper det ikke noget at gå på jagt efter billigere madvarer i discountbutikkerne.

I de fem mest udbredte discountkæder i Danmark er priserne på flere af de mest almindelige fødevarer steget markant i løbet af de seneste syv måneder.

Voldsomme stigninger
I juni gennemførte Politiken et pristjek på en række almindelige dagligvarer i discountkæderne. Her i januar har vi undersøgt priserne igen. Og tallene for basisfødevarerne taler for sig selv:

Siden juni er den gennemsnitlige discountpris på hvedemel steget med 74 procent, prisen på smør er steget med 55 procent, havregryn med 28 procent og letmælk med 25 procent.

»Det er nogle helt usædvanlige prisstigninger, som selvfølgelig er drevet af de kraftige stigninger i de internationale råvarepriser. Men det interessante er, at prisstigningerne herhjemme er større end i udlandet«, siger seniorøkonom i Danske Bank, Frank Øland Hansen.

Global tendens
De globale prisstigninger på fødevarer hænger blandt andet sammen med en forfejlet høst i flere lande og en større efterspørgsel på blandt andet mejeriprodukter i Fjernøsten.

Allerede inden de voldsomme prisstigninger satte ind i midten af 2007, var danskerne uden sammenligning det folkefærd i EU, der betalte mest for varer og tjenester. Således lå de danske priser i 2006 hele 39 procent højere end gennemsnittet i EU-landene.

Gode vaner er dyre
Forbrugerrådet frygter nu, at de danske priser er skudt så højt i vejret, at det kan få en social slagsside.

»Problemet er, at det er vores basisfødevarer – brød, kød, grøntsager og mejeriprodukter – der stiger i pris. Derfor er vi nervøse for, at der er nogen, der virkelig kan komme i klemme – pensionister, studerende eller andre, der virkelig sidder hårdt i det. De vil måske begynde at købe dårligere kvalitet og spise forkert«, siger økonomisk politisk medarbejder i Forbrugerrådet, Grit Munk.

For eksempel kunne man blive fristet til at købe en færdiglavet lasagne, som nu stort set koster det samme som en af dem, man selv har bygget op fra bunden. Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse har lavet et regnestykke for Politiken, som viser, at et kilo købelasagne koster 31,95 kroner, mens det koster 29,90 kroner at kreere sin egen lasagne.

Til gengæld er der meget stor forskel på sundhedsværdien i de to retter. Færdiglasagnen har således en fedtprocent, der er 10 procent højere end i den hjemmelavede udgave.

Velhavende danskere
Henning Otte Hansen, seniorforsker i Fødevareøkonomisk Institut, frygter dog ikke, at danskerne lægger vanerne fuldstændig om.

»Jo rigere folk er, des mindre bruger de forholdsmæssigt på fødevarer. Og danskerne er stadig ret rige. Vi bruger omkring 10 procent af vores penge på fødevarer. Så selv om fødevarepriserne stiger lidt, vil det næppe påvirke sammensætningen af vores indkøb ret meget«, vurderer han.

Ikke desto mindre er der nok en del mennesker, der hurtigt kan mærke det, hvis de er storforbrugere af brød, mel og mælkeprodukter. Eksempelvis er prisen på smør i Fakta steget med hele 93 procent, prisen på yoghurt naturel i Rema 1000 er steget med 63 procent, og prisen på letmælk i Lidl er steget med 32 procent. Bare for at nævne et par eksempler.

Tyskerne i front
Pristjekket viser desuden, at der er blevet byttet godt og grundigt rundt på, hvilke discountkæder der fører de billigste varer.

I pristjekket fra juni havde Fakta de billigste varer, mens Aldi var den dyreste løsning. I det nye pristjek fra januar udmærker Aldi sig som den billigste løsning, mens Fakta er dyrere end samtlige konkurrenter.

Der er dog fortsat tale om en beskeden spredning i priserne. De 38 dagligvarer, som Politiken har pristjekket, kostede sammenlagt 386 kroner i Aldi og 443 kroner i Fakta – altså en forskel på 57 kroner.

I pristjekket fra juni var det dog kun 29 kroner, der skilte den billigste og den dyreste lavprisbutik.

At det samlede indkøb i kurven i januar ikke bliver meget dyrere end i juni sidste år hænger sammen med, at prisstigningerne på fødevarer i mange tilfælde er blevet modsvaret af prisfald på andre produkter, især i rengørings- og hygiejneafdelingen.