Annonce
Vi tjekker 4. apr. 2011 KL. 06.00

Vi tjekker Dyre plastskærebrætter får ét sølle tjektegn

Testens dyreste modeller bøjer så meget, at det forhindrer kniven i at hakke.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Skærebrætter af plast

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Lone Lysdal, levnedsmiddeltekniker ved Karolines Køkken hos Arla, har testet de syv spækbrætter for Lørdagsliv.

Hun har undersøgt, hvordan brætterne er at hakke og at skære på. Under kniven lå derfor henholdsvis purløg og hamburgerryg.

Lone Lysdal har blandt andet taget stilling til, om brættet bøjede eller gled rundt på køkkenbordet, og om saftrillen er god til at rumme kødsaft.

Helhedsindtrykket danner grundlag for vurderingen, hvor 6 tjektegn er det højeste og 1 det laveste.

Der er visse fordele ved et skærebræt i plastik.

Især de modeller, som tåler en tur i opvaskemaskinen, for de er lette at holde rene, fortæller levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal fra Karolines Køkken.

»Hvis man skrubber skærebrættet efter brug og vasker det på et program, hvor varmen og kemikalierne får lov til at arbejde, føler jeg mig virkelig tryg, når jeg bruger det til kylling og den slags«, siger hun.

Lone Lysdal har for Lørdagsliv testet syv forskellige plastskærebrætter, der alle tåler maskinopvask. Overvejer man at købe et af slagsen, er der én ting, man skal være særlig opmærksom på: Skærebrættet må ikke være for blødt, fortæller hun. Nogle af dem gav nemlig efter på midten, da Lone Lysdal lagde vægt på kniven.

»Hvis skærebrættet bøjer, får kniven ikke ordentlig kontakt med brættet. Og står du eksempelvis og hakker purløg, er det helt umuligt at skære stilkene over«, forklarer hun.

Tåler ikke vægt
Problemet med et for blødt bræt klæber desværre til fire af testdeltagerne, der alle gav sig, da Lone Lysdal begyndte at hakke. Det gælder for Plast 1, Funktion, Nuance og Moha of Switzerland. De tre sidstnævnte får dumpekarakteren 1 tjektegn, og det er især beklageligt, når Moha of Switzerland og Nuance er testens dyreste modeller, fortæller Lone Lysdal.

»Nuance-brættet er lidt specielt, for det er udformet i sort plast, og det betyder, at alle ridser træder tydeligt frem på den mørke baggrund. Det er desuden udstyret med et saftreservoir, som jeg ikke forstår den dybere mening med, for kanterne er for høje, så saften vil ikke rigtig løbe derned«.

Når kniven lander på brættet, afgiver det desuden en skarp lyd, hvilket gælder for flere af de skærebrætter, som har fået en lavere karakter end fire.

En klud hjælper
Nogle af skærebrætterne har desuden tendens til at glide på køkkenbordet. Det er da også tilfældet for de to brætter, der ligger på den delte andenplads – nemlig modellerne fra Cook & Baker og Plast Team, der begge får 4 tjektegn. Men problemet er ikke større, end at det kan afhjælpes med en fugtig klud, mener Lone Lysdal.

»Når man lægger den under brættet, ligger det som limet til køkkenbordet«, siger hun.

Ifølge Lone Lysdal er der ingen tvivl om, at Ottensteiner Kunstoff er testens vinder.

»Det er et rigtig godt skærebræt, og man finder det næppe i almindelige forretninger. Det er sådan et kraftigt, gedigent et«.

Hun tilføjer, at den eneste ulempe er, at det er tungt, men til gengæld ligger det godt fast, siger levnedsmiddelteknikeren.

»Inden man køber det, gælder det dog om at tjekke, at det kan være i opvaskemaskinen, for det fylder godt«.

Research: Arendse Würgler

Hygiejne på brættet

God køkkenhygiejne nedsætter mængden og hyppigheden af sygdomsfremkaldende bakterier. Skærebrætter af plast er nemme at gøre rent i opvaskemaskinen og optager ikke lugt fra stærke fødevarer som løg og fisk.

Levetid. Når der er kommet dybe og tydelige ridser og sprækker i plastbrættet, har mikroorganismer mulighed for at gemme sig. Træ indeholder naturlige antimikrobielle stoffer, der holder bakterierne nede eller slår dem ihjel. Skærebrætter af træ har derfor gerne en længere levetid trods ridser og sprækker. Plastskærebrætter bør udskiftes cirka en gang om året.

Rengøring. Bakterier overlever sjældent en tur i opvaskemaskinens sæbe, varme vand (minimum 65 grader) og tørring. Desuden har maskinens vaskemetode ofte bedre held med at komme i dybden på riller og ridser end opvaskebørsten. Fordi opvaskemaskinens vask er effektiv mod bakterier, er det altså hygiejnemæssigt ligegyldigt, om du bruger samme plastskærebræt til eksempelvis kød og grønt efter vask.

Bruger du et skærebræt af træ må det ikke komme i opvaskemaskinen. Det udtørrer og ødelægger træet og opløser eventuel lim i samlinger. Vask det af i hånden med opvaskesæbe, og sørg for at tørre det grundigt bagefter. De fleste bakterier trives dårligt i et tørt miljø.

Kilde: Levnedsmiddelkandidat Tanya Junge Meibom, Professionshøjskolen Metropol, Ernæring og Sundhedsuddannelserne

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer