Annonce
Vi tjekker 21. nov. 2011 KL. 01.00

Vi tjekker Håndmikser til 75 kroner pisker bedst

Testens dyreste håndmikser til 1.195 kroner kan ikke ælte dej uden at hyle og blive varm.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Håndmiksere

Sorteret efter

Dejkroge er med som fast udstyr, når man køber en ny håndmikser.

Men det undrer Lone Lysdal, levnedsmiddeltekniker fra Karolines Køkken hos Arla, som har testet syv forskellige håndmiksere for Lørdagsliv. For stort set alle håndmiksere i testen klarer kun med nød og næppe at ælte en helt almindelig franskbrødsdej.

LÆS ARTIKELHer er James Prices bedste køkkengrej

»Når man sender dejkroge med, må det være, fordi man mener, at ens maskine kan ælte en dej. Men de fleste elpiskere i testen måtte virkelig arbejde for at klare opgaven. De blev varme og larmede, og nogle hoppede rundt i dejen«, siger Lone Lysdal, som alt i alt ikke er imponeret over kvaliteten af håndmiksere i testen.


For tunge of støjende
»Det er ikke så slemt, at de skal kasseres alle sammen, men ingen af dem er optimale. Der er ikke en eneste af dem, hvor jeg tænkte, den her elpisker er godt nok god«, siger Lone Lysdal, som derfor heller ikke har givet over fire tjektegn i ugens test.

SE TESTBillig røremaskine skuffer fælt

Ud over den manglende evne til at ælte dej lyder ankerne, at maskinerne er for tunge og har et ubehageligt støjniveau. Det gælder blandt andet testens dyreste elpisker fra Dualit til 1.195 kroner, som Lone Lysdal giver bundkarakter:

»Med den pris forventer man at få noget fantastisk, men det får man ikke. Den larmer og hyler under arbejdet og er rigtig træls at høre på. Den skal arbejde hårdt og blev meget varm, da vi æltede dej«, siger hun.

»Og så er den meget tung. Mange af dem vejer for meget, i forhold til at man skal stå og holde dem i hånden i samme stilling i længere tid«, siger hun.

Billige er lige så gode som dyre
Nogle af de letteste modeller er samtidig testens billigste. Og selv om de også har en række fejl, er de billige håndmiksere generelt lige så gode som de dyreste. Derfor er det også modellen fra Melissa til kun 75 kroner, som bliver ugens testvinder.

»Den pisker en rigtig god luftig, sej og lys æggesnaps. Den er også god til flødeskum, men når man skal ælte dej, hopper den rundt. Den skal virkelig arbejde for det og lyder nærmest lidt syg, som om den lige er ved at give op. Men den kan det, den skal kunne, og så er den utrolig billig«, siger Lone Lysdal.

LÆS ARTIKELKøkkengrej passer til dansk 'gør-det-selv-kultur'

Håndmikseren fra Melissa udmærker sig også ved at piske en bedre æggesnaps end de andre lavprismodeller fra henholdsvis Severin og Schou.

»Med både Schou og Severin bliver æggesnapsen tynd i stedet for sej, og det er ikke så godt, for så holder den ikke luften så godt, når man begynder at blande andre ingredienser i dejen«, siger Lone Lysdal.

Research: Arendse Würgler

Sådan gjorde vi

Levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal, Karolines Køkken hos Arla, har testet otte håndmiksere for Lørdagsliv.

Hun har set på håndmiksernes evne til at piske henholdsvis en fyldig flødeskum, en luftig æggesnaps og ælte en gærdej til et franskbrød. Det indgår som en del af bedømmelsen, hvor hurtigt elpiskeren kunne klare opgaverne, hvor meget den larmede under arbejdet, og hvor tung maskinen er. Derudover er prisen en del af vurderingen.

Helhedsindtrykket danner grundlag for bedømmelsen, hvor 6 tjektegn er det højeste og 1 det laveste. Har flere håndmiksere fået samme karakter, er de rangeret efter pris med den billigste først.

Annonce
Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer