Røg og flammer danser i villahaven på Amager, hvor to dommere tester 10 meget forskellige bålfade.

Nogle af fadene er solide og tunge, mens andre vejer overraskende lidt. Nogle kan knapt rumme tre stykker brænde, mens andre kan kapere et større bål.

Nogle er flade og åbne, mens andre har stejle sider og ligner en forvokset wok. Og nogle af dem kan angiveligt bruges til både bål og grill.

»Du skal grundigt overveje, hvad du vil have, inden du køber et bålfad: Skal fadet kunne flyttes rundt eller stå på en fast plads? Bliver fadet så varmt, at det svider underlaget? Skal bålfadet udelukkende bruges til hyggebål, eller vil man også have mulighed for at lave mad på det?«, funderer den ene dommer, instruktør Allan Runager fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Han har været brandmand i 33 år og har især fokus på fadenes brandsikkerhed i testen.

De fladbundede er lettest
Testens anden dommer, naturvejleder Henrik Søfeldt Jørgensen fra Naturstyrelsen, er vant til at arbejde med bål i sit daglige virke som leder af Naturcenter Herstedhøje i Vestskoven.

Han står bl.a. for optændingen af bålene i testen og er fortaler for de fladbundede bålfade:

»De er lettest at lave et bål i og giver også mulighed for, at man til slut kan fordele gløderne og riste snobrød og skumfiduser over dem«, forklarer han.

Dybe bålfade med skrå sider holder godt på bålet, men de er generelt sværere at tænde op og kan typisk kun betjenes ovenfra, hvilket øger risikoen for at man brænder sig.

På et mere fladt fad kan man passe bålet fra siderne demonstrerer Henrik Søfeldt Jørgensen på det lave bålfad fra Bon-fire.

LÆS ARTIKELSådan laver du et godt bål

Det lavbenede bålfad stiller dog ligesom flere af de andre fade i testen store krav til underlaget, noterer dommerne. Det egner sig bestemt ikke til træterrasser eller andre brændbare underlag.

Efter testen bekræftes det af en stor, sort afsvedet plet i græsset under bålfadet.

»Hvis du vil undgå det, kan du kan eventuelt vande græsset grundigt under fadet, før du tænder op«, råder Allan Runager.

Forskel på fade
Bålfaddommerne konkluderer, at samtlige 10 fade i testen kan tage et bål, men nogle er afgjort bedre end andre.

Testens bundskraber er fyrfadet fra Trip Trap til 1.495 kroner.

»Det er pænt designet, men nærmest umuligt at tænde op i. Forhøjningen i midten af fadet gør det svært at lave et bål og få ordentlig varme til optændingen«, påpeger dommerne.

De er også skeptiske over for de temmelig ustabile bålfade fra Bilka og Jem & fix, der begge består af en løs skål i et stativ. Og Jem & fix-brugsanvisningens anbefaling om at holde 1,5 meters afstand til brandbare materialer får Allan Runager helt op i det brandmandsrøde felt: Det er alt for lidt, påpeger han.

LÆS ARTIKELSådan laver du mad på sankthansbålet

Skrå sider giver bålbesvær
Bålfadene med meget skrånende sider får heller ikke topkarakterer i testen. Men der er ros til de bålfadsproducenter, som har sørget for et hul i bunden af fadet, hvor regn- og slukningsvand kan løbe ud.

Bedst er bålfadene fra Nielsen Outdoor og Weber til hhv. 1.925 kroner og 995 kroner.

Nielsen-fadet er solidt og fladt på den helt bålrigtige måde, og så er det smart, at det kan udbygges med stativer til grill og kogegrej, bemærker dommerne.

Weber-bålfadet med stativ og låg vækker først undren, men stativet sørger for læ til bålet, og sandet, som skal hældes i bunden af bålfadet før optænding, gør bunden mere flad og er med til at holde på varmen, så bålet brænder rigtig flot.

Smart låg
Dommerne afprøver, om det medfølgende låg som lovet kan slukke bålet. Efter 15 minutter under låg er flammerne kvalt. Smart og brændebesparende, noterer Henrik Søfeldt Jørgensen: Brændet ikke er overpøset med vand, som ellers typisk bruges til bålslukning, og du vil derfor kunne tænde det igen senere.

Selve bålfadet er dog stadig meget hedt et stykke tid efter flammer og gløder er døet hen – noget, som gør i øvrigt gør sig gældende for alle fadene.

Dommerne bemærker, at fadene fra Dancook og Bon-fire er fremstillet af meget tyndt metal, som risikerer at slå sig. Dancook-fadet får da også buler allerede under det første bål. Fadene af støbejern virker noget mere overbevisende solide.

Enten bål eller grill
Kobberbålfadet fra Harald Nyborg betegner dommerne som et godt køb til prisen på 599 kroner.

»Men jeg vil kun bruge det til bål. Den malede og meget åbne metalrist, som følger med, har jeg ikke lyst til at lave mad på«, bemærker Henrik Søfeldt Jørgensen.

»Jeg er fortaler for, at man enten vælger et bålfad eller en grill. Kombinationsprodukter falder sjældent heldigt ud«, supplerer Allan Runager.

LÆS ARTIKELBrug fornuften ved bålet

Han gør opmærksom på, at det er materialet, som afbrændes, der afgør om et bålfad lovmæssigt betragtes som et bålfad eller en grill. Bruger man kul eller briketter, betragtes fadet som en grill, mens brug af brænde gør det til et bålfad. En grill må f.eks. bruges tættere på bygninger end et bålfad, men det ændrer ikke på, at man altid skal bruge sin fornuft og tage forbehold for eventuel brandfare.

Et bålfad har traditionelt en diameter på højst 62 cm og må højst påfyldes 50 liter brænde, men en del bålfade, også i Lørdagslivs test, er større og kan rumme mere brænde. Fadene kan sagtens bruges forsvarligt, men det kræver, at man er yderligere opmærksom på brandfare og øger afstanden til bygninger og letantændelige stoffer, forklarer Allan Runager.

»Tænd aldrig bål uden at have en fyldt vandkande eller en vandslange klar til brug. Og hold altid vagt ved bålet eller sluk det med vand, hvis du vil forlade det, før det er helt slukket«, lyder hans sidste formaning, da testen er slut.

Research: Emilie Taulø-Jacobsen og Arendse Würgler