Annonce
Annonce
Test 22. aug. 2011 KL. 01.00

Test Billige sakse kan ikke klippe

De billigste køkkensakse klarer sig dårligst i denne test af køkkensakse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Køkkensakse

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal, Karolines Køkken, Arla,har testet otte køkkensakse for Lørdagsliv.

Saksene er blevet afprøvet på bacon, purløg, papemballage og blomsterstilke.

Helhedsindtrykket danner grundlag for vurderingen, hvor 6 tjektegn er det højeste og 1 det laveste. Har to sakse opnået samme karakter, er de rangeret efter pris med den billigste først.

Tyve kroner er måske ikke den helt store udskrivning.

Men vælger man at bruge dem på en køkkensaks fra Tiger, som stort set er ubrugelig, er det nu alligevel penge ud ad vinduet. For der er ingen tvivl: I denne test er den billigste saks også den ringeste.

Det mener levnedsmiddeltekniker fra Karolines Køkken Lone Lysdal, som har testet syv forskellige køkkensakse for Lørdagsliv.

»Klingerne er alt for korte. Hvis du skal anvende den som en køkkensaks, har den en alt for lille klippevidde. Når du bruger saksen til purløg, glider det af, eller også bliver det klippet skævt. Og så kan det godt være, at designet minder om Zwillings. Men jeg ville ikke falde for den. Det er den saks, der klipper dårligst af dem alle«, fastslår hun.

Til gengæld er der mange gode modeller at vælge imellem. Fem af testens syv sakse er landet på karakteren 4 tjektegn eller derover.

Men hvad er en god køkkensaks for Lone Lysdal?

»En køkkensaks – som ikke må forveksles med en fjerkræsaks – er et redskab, man bruger til alle mulige ting: purløg, emballage, kødsnor og til at klippe det nederste af stilkene på en buket blomster. Derfor er det rigtig rart, hvis den kan klare en tur i opvaskemaskinen. For der, hvor klingerne krydser hinanden, kan der sidde en masse snask«, fortæller hun.

Det er vigtigt, at klingerne har en vis længde, for ellers har saksen svært ved at tage fat. Helst 8 centimeter eller mere, mener levnedsmiddelteknikeren, og så har det stor betydning, at den ligger godt i hånden.

»Når du skal klippe i hård emballage, er det vigtigt, at du har godt fat om din saks, for ellers risikerer du, at den smutter og tager en bid af den venstre hånd«, siger hun.

En gammel kending
Den saks, der klarer sig bedst i testen, er den ’go’e gamle’ model fra Fiskars, som Lone Lysdal kalder den.

»Vi kender nok alle sammen den orange saks. Køn er den ikke, men den ligger godt i hånden, har et langt godt skær, og så er den frem for alt rigtig skarp«, siger hun.

Prismæssigt befinder den sig i midterkategorien. 129 kroner er en rimelig pris for en saks, der er effektiv, mener Lone Lysdal.

Det kan godt betale sig at undgå de helt billige modeller.

»Man skal selvfølgelig gøre op med sig selv, hvad man skal bruge sin køkkensaks til.

For hvis man kun bruger den til blomster, er det jo lige meget om den klipper purløget skævt«.

Det bruges køkkensaksen til

Køkkensaksen befinder sig i hjemmets central og tjener derfor en bred vifte af formål.

Saksen klipper blandt andet: Sejlgarn, sytråd, plastikposer, plaster, dyrefoderposer, oste- og pålægsemballage, bagepapir samt avisartikler og opskrifter.

Den klipper hår, bogbind og gavepapir, krøller gavebånd og kan også i en snæver vending bruges som skruetrækker.

Ligeledes: pizza, marinerede sild, butterdej, wienerpølser i stykker, krydderurter og salat i haven, krydderurter og chili til drys, svesker i små stykker til drys, tilbudsbøffer og kyllingefilet i strimler, toppen af pitabrød, bacon, vingummi og andet slik i mindre stykker, visne blade af potteplanter, ligesom den kan bruges til at fjerne små fiskeben i fiskefileter.