Annonce
Annonce
Test 10. okt. 2011 KL. 05.00

Test Billig kaffekværn vinder suverænt over de dyre

Dagens testvinder er 2.051 kroner billigere end testens dyreste kaffemølle.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Kaffekværne / kaffemøller

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal, Karolines Køkken, Arla, har testet 10 kaffekværne for Lørdagsliv: 3 af typen kaffemøller, der maler ved hjælp af knive og 7 af typen kaffekværne, der kværner bønnerne.

Hun har testet, om maskinerne kunne både grov- og finmale kaffe af en portion kaffebønner (1 dl, hvilket svarer til godt fem kopper kaffe).

Hun har derudover set på, hvor hurtige møllerne var til at male kaffen, hvor nemme de var at betjene, og hvor meget de larmede under arbejdet. Prisen indgår også i bedømmelsen.

Helhedsindtrykket danner grundlag for vurderingen, hvor 6 tjektegn er det højeste og 1 det laveste. Har flere kaffekværne fået samme karakter, er de rangeret efter pris med den billigste først.

Du behøver ikke tage den store tegnebog op af lommen for at få råd til en rigtig god kaffekværn.

Det fastslår levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal fra Karolines Køkken efter at have testet i alt 10 kaffekværne og -møller: Testens vinder er den allerbilligste model af mærket Butler til kun 149 kroner.

»Den er kanongod. Den virker enormt gedigen, er nem at betjene, og så maler den en behagelig, ensartet kaffe. Derudover er kværnen med sin ene store knap, der sætter møllen i gang, nem at betjene, og man skal ikke vippe rundt med den for at få alle bønnerne med. Den larmer kun meget lidt, og så er den ikke større, end at man kan lade den stå fremme på køkkenbordet. Og så er den jo ekstremt billig«, siger hun.

LÆS TJEK God gammel kartoffelskræller topper i test

Der er i det hele taget stor forskel på størrelsen af de ti kaffekværne/-møller, tre små og syv noget større. Selv om de i sidste ende gør det samme – nemlig maler kaffe – er der dog den forskel, at man med de små selv skal holde øje med, hvornår kaffen har den struktur, man gerne vil have. Lone Lysdal er dog ikke i tvivl om, hvilken slags kaffekværn eller mølle hun selv ville vælge:

»Jeg synes, at alle de tre små er rigtig gode, fordi man netop selv kan styre med sit blik, hvor fint eller groft kaffen skal være malet. Og så får man altså rigtig meget for små penge«, siger hun.

LÆS ARTIKELKaffe forhindrer depression

Dyr kaffekværn er besværlig
Der er et stort prisspring fra den billige Butler til testens dyreste kaffekværn fra KitchenAid, som koster 2.199,95 kroner. Selv om designet er flot, og den dyre mølle fungerer fint, er det ikke en kaffekværn, som Lone Lysdal ville købe.

Hendes primære anke er, at maskinen trods mulighed for 15 formalingsgrader kan være besværlig at indstille til at dække flere typer kaffe. Hun justerede således på maskinens indstilling med en unbrakonøgle for at få den groftmalede kaffe så grov, som hun foretrækker det til stempelkaffe.

»Men hvis man så er typen, der skifter mellem stempel- og filterkaffe eller espresso, er det svært at få det fintmalet nok uden igen at skulle bruge værktøj for at justere på indstillingen«, påpeger Lone Lysdal.

»Den kan rigtig meget inden for indstillinger. På den groveste indstilling kommer der næsten halve kaffebønner ud, og det er jo rigtig fint, hvis man har brug for det. »Man er næsten nødt til at beslutte, hvilken type kaffe, maskinen skulle bruges til og så have den stående på den indstilling«, siger Lone Lysdal.

LÆS TJEK Så fed er din iskaffe

Og mere end 2.000 kroner er i Lone Lysdals øjne bare for meget at give for en kaffekværn.

»Man skal godt nok drikke meget kaffe eller have rigtig mange penge for at investere i den. Jeg tror, at folk primært køber den på grund af designet og mærket. Men det er en god kværn, hvis man har tålmodighed til at indstille den«.

Hånddrevet kværn skader håndled
I den anden ende af testskalaen indtager kaffekværnen fra Zassenhaus til 499 kroner bundpladsen med kun et tjektegn. Den har ingen motor, men er hånddrevet og fungerer i princippet som en peberkværn. Det koncept forstår Lone Lysdal ikke:

»Jeg kan slet ikke forstå den. Da jeg havde kværnet rundt i 3 minutter, var min arm ikke i stand til at fortsætte, og da havde jeg kun fået en teskefuld kaffe. Jeg var ved at blive vanvittig, så jeg endte simpelthen med at give op. Hvis jeg skulle lave bare to kopper kaffe, ville jeg skulle bruge 10 minutter af min sparsomme tid«, siger hun:

»Det var også umuligt at finde en behagelig arbejdsstilling med den. Den stod og vippede hele tiden. Jeg ville ikke give 500 kroner for noget, der ødelægger mit håndled«.

Research: Arendse Würgler og Emilie Taulø-Jacobsen

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Tjek.dk har redigeret i ovenstående tekst mandag d. 10.10. 2011 kl. 14:55

Gør din kværn ren

Brug aldrig vand i en elektrisk installation, brug i stedet en tør børste til at fjerne kafferesterne med.

Anvender man også sin kaffemølle til at kværne krydderier, er der ikke andet for end at børste den grundigt. Hvis der kun kommer kaffe i, behøver man ikke gøre en kaffemølle eller kværn ren særlig ofte.

Alle kaffekværnene i testen er lette at gøre rene.