Annonce
Annonce
Test 20. feb. 2012 KL. 06.00

Test Tjek: Det dyreste kattegrus er det dårligste

Katten elsker et toilet af blødt grus, der hverken støver eller lugter. Det gør katteejeren også.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Kattegrus

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Lørdagsliv købte syv forskellige slags kattegrus i supermarkeder og hos dyrehandlere.

Vi bad to private katteejere, Anette Mathisson og Susan Johansen med hver to katte, samt Tine Fosdal, internatleder hos Kattens Værn, om at teste kattegruset på deres katte.

Testpersonerne anvendte hver type kattegrus et døgn og vurderede derefter produktet ud fra emballagens kvalitet, støv, lugt, griseri omkring bakken, observationer af katten samt efterladenskaber og klump i kattebakken.

Alle testpersoner har givet hvert produkt en samlet karakter på mellem 1 og 6, hvor 6 er bedst.

Karaktererne er oprundede gennemsnit af dommernes bedømmelser.

I de tilfælde, hvor to eller flere produkter har opnået samme karakter, står de listet efter kilopris med den billigste pose først.

En ren kattebakke glæder både katten og dens menneske. Vinderen i vores test af syv slags kattegrus, Super Premium Ever Clean, er blødt for kattepoterne, og gruset hverken støver eller lugter.

Testens dyreste produkt gør til gengæld hverken katte eller mennesker fornøjede. Produktet Trackless Litter Pearls, som har testens højeste kilopris, får laveste karakterer. Så tænk på såvel katten som dig selv, når du køber grus til kattebakken.

Sådan lyder det vigtigste råd fra Tine Fosdal, internatleder hos Kattens Værn på Frederiksberg, som sammen med to private katteejere, Anette Mathisson og Susan Johansen, har testet syv forskellige typer af kattegrus.

Der er nemlig stor forskel på, hvor nemt det er at gøre bakken ren efter kattens toiletbesøg, og en ren bakke er afgørende for, at katten er glad for sit toilet.

Dette opfylder vindergruset, Super Premium Ever Clean, som dommerne giver topkarakter. Ud over at det er nemt at gøre rent efter kattens toiletbesøg, er der næsten ingen støv, når man fylder bakken op, og stort set ingen lugt, når katten har besørget.

Man får heller ikke problemer med, at gruset sidder fast i kattens poter og dermed bliver båret rundt i hele huset, lyder observationerne fra alle tre testpersoner.

Endelig har alle kattene kunnet lide gruset, hvilket er afgørende for, om man får en renlig kat, konstaterer Tine Fosdal.

»Katte vil helst have, at der er rent, hvor de går på toilettet. Hvis man vælger noget kattegrus, som danner klumper, når det bliver vådt, er det nemt at fjerne kattens efterladenskaber, og så kan man hurtigt give katten en ren og indbydende kattebakke«, siger Tine Fosdal, som har givet de bedste karakterer til de klumpende typer kattegrus.

Det er ikke kun hos Kattens Værn, at det klumpende kattegrus har fået de bedste karakterer. Også Anette Mathisson og Susan Johansen, der hver har to katte i hjemmet, giver hovedsagelig de bedste karakterer til det klumpende kattegrus.

Dyrest er ikke bedst
Blandt det testede kattegrus kan man ikke kigge på prisen og tro, at det dyreste også må være det bedste. Produktet Trackless Litter Pearls, som har testens højeste kilopris, får laveste karakterer af testpersonerne.

»Urinen opsuges, men perlerne er for store til at omslutte afføringen, så det virker ikke optimalt«, siger Susan Johansen.

»Man bliver derfor nødt til at fjerne afføringen ofte, da det ellers lugter«, fortæller hun.

»Kattebakken kommer til at se gul og ulækker ud«, lyder Tine Fosdals vurdering af produktet.

Ud over kattenes tilfredshed med gruset har testpersonerne vurderet, om brugsanvisningen på emballagen er til at forstå, og hvor let det var at hælde gruset fra emballagen og op i kattebakken.

Og man skal ikke være udstyret med spaghettiarme, hvis man vil bruge vindergruset, som er i en 10-kilos karton. Dette gør, at det er tungt og uhandy at hælde gruset op i kattebakken, fortæller testpersonerne.

Kattegruset fra Intersand havde de fleste af de samme kvaliteter som testvinderen, men en ret kraftig duft af parfume fik personalet hos Kattens Værn til at nyse, når bakken skulle rengøres, fortæller Tine Fosdal.

Research: Rasmus Hørmand-Pallesen

FACEBOOKBliv ven med Politiken