Annonce
Annonce
Test 19. nov. 2012 KL. 07.00

Test Kokke rister ringe stegepander

Slidte belægninger og slatne håndtag trækker ned i Lørdagslivs test af 10 slip let-stegepander. De bedste klarer prøvelserne flot, men deres vægt kan hæmme arbejdsglæden i køkkenet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Vi tjekker

Slip-let pander

Sorteret efter

Sådan gjorde vi

Lørdagsliv anskaffede 10 stegepander til allround brug. Panderne er 28 cm i diameter og har alle en form for slip let-belægning.

Vi bad to dommere om at teste stegepanderne: Christian Fentz og Martin Webb, begge uddannede kokke og faglærere på Hotel- og Restaurantskolen i København og forfattere til lærebogen ’Grundtilberedning’.

Christian Fentz og Martin Webb testede stegepanderne individuelt og sammen med deres elever. Panderne blev testet på både gasblus og induktion. I løbet af testperioden blev der bl.a. tilberedt kød, fisk, risotto og spejlæg på stegepanderne.

Dommerne blev bl.a. bedt om at vurdere pandernes opvarmningsformåen, stegeegenskaber. De vurderede også pandernes udformning, overflade, håndtag, brugervenlighed, rengøringsvenlighed, umiddelbare holdbarhed m.m.

Endelig gav dommerne hver stegepande en samlet karakter mellem 1 og 6, hvor 6 er bedst.


Pas på pandens belægning
Stegepander med traditionelle slip let-belægninger kræver kun lidt fedtstof til tilberedningen, men belægningerne bliver forholdsvis hurtigt slidt og slip let-effekten nedsat. Mange producenter kommer keramiske partikler, eksempelvis titanium og diamant, i belægningen. Slip let-effekten på disse pander er typisk lidt lavere end på de traditionelle slip let-pander – til gengæld holder de længere.

Belægninger, der er i kontakt med fødevarer, må ikke overføre stoffer til fødevarer i mængder, som kan være til fare for menneskers sundhed og ændre fødevarens kvalitet, smag eller farve. Hvis lagene af belægning slides af en aluminiumsstegepande, er der risiko for, at aluminium migrerer ud i maden. Man bør derfor kassere stegepanden eller reklamere over den hos forhandleren, hvis panden er forholdsvis ny.

Hvis man kommer til at spise belægningsflager fra en stegepande, er det ikke sundhedsskadeligt. Flagerne ryger ufordøjelige gennem kroppen og ud med afføringen.

Stofferne PFOA, PFOS og andre fluorforbindelser findes i en del belægninger med slip let-effekt. De udgør ingen sundhedsfare ved almindelig brug, men kan afgive farlige stoffer, hvis panden overophedes. Generelt bør man undgå at overophede sine stegepander, for voldsom varme nedsætter belægningens holdbarhed, og panden ødelægges. Brug altid de anbefalede redskaber til stegepanden.

Forbrugerrådets blad Tænk har tidligere testet flere pander – se www.taenk.dk.

Kilder: Konsulent Jeanette Bennedsen, Teknologisk Institut og Forbrugerkemi

Alle panderne kan stege – den disciplin er der ingen, der dumper i. Men flere af håndtagene bliver hurtigt for løse, og der er belægninger, som efter kort tids brug bliver ridsede eller falder af i små flager.

Sådan lyder opsummeringen fra Christian Fentz og Martin Webb, begge kokke og faglærere på Hotel- og Restaurantskolen i København og overdommere i Lørdagslivs test af 10 store stegepander med slip let-belægning.

»Indrømmet: Panderne her har været udsat for lidt af hvert. De har fået nogle bank. Men det bør de kunne holde til, og det gør de bedste af dem også«, fastslår stegepandedommerne.

Sammen med deres elever har de blandt andet tilberedt kød, fisk, risotto og spejlæg på stegepanderne, som alle har været i sving på både gasblus og induktionskogeplader.

Hede håndtag
Særlig disciplinen spejlæg siger meget om en stegepandes formåen:

»Her kan du følge både opvarmningshastighed, varmefordeling og stegeevne og se, om pandens bund er plan«, forklarer Christian Fentz.

LÆS OGSÅ Stor kagerulletest: Fra »verdens dårligste« til »top luksus«

Pander med slip let-belægning kræver ikke meget fedtstof til stegningen, men flere af stegepanderne får overraskende hurtigt ridser i belægningen.

»Det er ikke i orden«, mener dommerne.

De stegepander, som klarer sig bedst i testen, har keramisk belægning – en betegnelse, der dækker over flere forskellige typer belægning, f.eks. titanium, som er blevet behandlet med meget høj varme.

Håndtaget er en vigtig del af en stegepande. Det er både irriterende og potentielt farligt, hvis håndtaget bliver meget varmt eller sidder løst. Flere glimrende pander er desværre udstyret med håndtag, som er dårlige at holde på, bliver for varme eller sidder for løst efter få ganges brug.

LÆS OGSÅTest: Dyr designergrydelap giver brændte fingre

»Håndtag, der er nittet fast, holder tydeligvis bedre end dem, der er sat på med en skrue«, konkluderer stegepandedommerne.

De udpeger også et par stegepander, hvor designet har fået lov at trumfe brugervenligheden. Det gælder f.eks. håndtaget på Eva Trio-panden.

Tunge pander
Christian Fentz bemærker, at flere af panderne er rigeligt tunge.

»Det skal man tage højde for, når man vælger stegepande. Særlig kvinder bryder sig sjældent om tunge stegepander, og jeg synes også, at flere af dem er for tunge«, siger han.

Vinderpanden fra WMF er langtfra let, men panden har en god vægtfordeling og virker derfor ikke så tung som et par af de andre sværvægtere i feltet. WMF har tidligere sejret i andre stegepandetest, bl.a. i Forbrugerrådets blad Tænk og i det tyske Stiftung Warentest.

LÆS OGSÅ Test: Billig brødrister rister blegt og brændt på samme tid

Martin Webb har ikke spor imod at håndtere tunge pander, men den næsten 2 kg tunge pande fra Raadvad gør ham sur: »Den er dum og bøvlet at arbejde med«, mener han.

Dommerne er heller ikke begejstrede for de høje kanter, som mange af panderne er udstyret med.

»Høje, lodrette kanter gør det svært at betjene panden. Det er bøvlet at bruge redskaber og håndtere eksempelvis fisk ordentligt«, påpeger de.

Stegepanderne i Lørdagslivs test koster mellem 259 og 950 kroner, men man behøver ikke at betale kassen for at få en god stegepande. Christian Fentz fortæller, at hans personlige favoritpande hedder Classe chef og koster under 250 kr. hos www.hwl.dk. Kokkens yndlingspande kan dog ikke bruges til induktion. Research: Camilla Mejlvang