Tip Tjek!
Er der noget du synes vi skal kigge nærmere på? Har du gode idéer til sitet? Eller er du blevet snydt? - Så send os en mail på


  •  
 
8. jul 2009 kl. 15:48

Store prisforskelle mellem danske lufthavne

Rejser  

Du kan spare 1.400 kroner, hvis du flyver til Beijing fra Kastrup i stedet for Billund. Og endnu mere, hvis du flyver fra Hamborg.

- Foto: THOMAS BORBERG - Se stort billede
At flypriser er en stor jungle, kan der ikke være to meninger om.

Priserne drøner op og ned hele tiden, og det kan være svært at gennemskue, hvad den samlede pris ender med at blive, når ekstra gebyrer til kufferter og sædereservation bliver lagt oveni.

LÆS ARTIKEL Lavprisselskaberne vrider gebyrskruen

Derudover er stor forskel på, hvad en billet til eksempelvis Barcelona koster fra de fire danske lufthavne, Kastrup, Billund, Århus og Aalborg samt lufthavnen i Hamborg en times kørsel fra grænsen.

København er oftest billigst
Men det forsøger søgemaskinen Travelmarket.com at råde bod på med et månedlig indeks over de øjeblikkelige flypriser til de mest populære europæiske og interkontinentale destinationer.

Generelt kan man sige, at det er billigst at flyve ud af Kastrup Lufthavn. I otte ud af de 10 destinationer er Kastrup den billigste danske lufthavn ifølge prisindekset fra Travelmarket.com.

Til gengæld er der enorme forskelle mellem de tre jyske lufthavne og Hamborg, der blot ligger en times kørsel fra den dansk/tyske grænse.

Så indekset er især interessant, hvis du bor i Jylland og har relativ nem adgang til lufthavnene i Århus, Billund, Aalborg eller Hamborg.

En direkte enkeltbillet med Ryanair til eksempelvis Barcelona koster omkring 600 kroner fra Hamborg (Lübeck) eller Aalborg, mens den koster det dobbelte fra Billund jævnfør prisindekset.

59 kroner til London
Et andet eksempel:

En enkeltbillet til Stockholm kan klares uden mellemlandinger fra Hamborg (Lübeck) til sølle 59 kroner med Ryanair, mens turen koster mellem 1.800 og 1.900 kroner fra de tre jyske lufthavne SAS eller Cimber Sterling.

Prissammenligningen på de korte ruter i Europa er knap så interessant, hvis man bor i Hovedstaden eller Nordjylland, hvor der er langt til en alternativ lufthavn. For besparelsen bliver hurtigst spist op af udgiften til den ekstra transport.

Hamborg billigst til Kina
Men hvis ferien går til eksempelvis Kinas hovedstad, Beijing, er en tur tværs gennem Jylland og Fyn pludselig værd at overveje.

Det billigste valg er fra Hamborg med Emirates til 3.670 kroner.

Med KLM koster turen 4.262 kroner, hvis du flyver ud af Kastrup Lufthavn og 1.400 kroner mere, hvis du vælger Billund som din afgangslufthavn.



Klik her for at flyindexet (åbner som pdf)



Alle priser er med afrejse i uge 36. De er indhentet mindst fire uger før afrejse, gælder for én person og er enkeltbilletter. Lufthavnsafgifter er medregnet - men ikke eventuelle gebyr for bagage mv.

Travelmarket.com oplyser, at priserne er de billigst mulige, så der kan sagtens være markant dyrere billetter på markedet. Det afhænger helt af den enkelte afgang.

Annonce
 
Find artikler
Mest læste på Tjek
Annonce
Annonce
Annonce
Rejs i verdens storbyer
Politikens udsendte guider til de listige steder

Læser til læser
TIP OS: Tip om vandsport i ferien og vind en rejse
Tjek og læserne tjekker...
Se hvad læserne har stemt. Og giv selv de testede varer et eller flere tjek.
 
Flere tjek...
Flere guider...
Seneste nyt på Tjek
 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 1450 kr.
Alm. pris 1600 kr
 
Pluspris 765 kr.
Alm. pris 899 kr
 
Pluspris 400 kr.
Alm. pris 500 kr