Noget af det første, man lægger mærke til, når man kommer til Madrid, er, at de lokale opholder sig meget på gaden, døgnet rundt, året rundt.

Og deres gøremål har ofte noget med maven at gøre.

Madrilenerne indtager morgenkaffen i en larmende, lokal beverding, hvor gæsterne som det naturligste i verden smider servietter og andet skrald på gulvet.

De snupper en frokostmenu på en lille restaurant nede om hjørnet fra arbejdspladsen eller tager nogle tapas stående i en bar. Og de går tit ud og spiser om aftenen og værdsætter, at der gøres noget ud af maden.

Hvad enten der er tale om en god gammeldaws sammenkogt eller den mest innovative madkunst på en af de efterhånden mange restauranter i byen med michelinstjerner på menukortet.

De er i det hele taget ikke bange for at prøve nyt, og som englænderne siger: When in Rome, do as the Romans do. I vil ikke fortryde at gøre som madrilenerne.

Fredag

Kl. 18 Moderne og maurisk
1. På et hjørne i de små gader i hjertet af Madrid finder man det topmoderne designerhotel Vincci Soho. Gemt væk inde bag den undselige facade ligger et minimalistisk univers holdt i de lyse, rødlige og sorte nuancer, der kendetegner det traditionelle Spanien.

Den dramatiske lyssætning, de symmetriske gange og den indre gård leder uventet tankerne hen på mauriske arkitekturperler som slottet Alhambra i sydspanske Granada.

Komforten er i top, betjeningen venlig og effektiv, og trods de fire stjerner er prisen ikke helt i sky. Et dobbeltværelse koster fra små 100 euro per nat.

Hotel Vincci Soho, Calle del Prado 18.
www.vinccihoteles.com

Kl. 21 Michelinkok og dj
2. Restauranten El Alboroque er egentlig et gastronomisk laboratorium, hvor den unge kok Andrés Madrigal eksperimenterer med at genfortolke de traditionelle opskrifter og ingredienser på nye måder og konstant finder på nye retter til det evigt skiftende menukort.

’Vores torskeomelet som om den var en pizza’, fyldt bjerghare med civetsauce, frisk ostecreme med rødbedeis og mørk bitter chokolade i fem forskellige konsistenser er blot nogle af retterne på det seneste.

For den energiske kok, der bl.a. også er dj i et populært weekendprogram i radioen, er det at gå ud og spise en helhedsoplevelse. Derfor er der også et kunstgalleri i den gamle højloftede herskabsbygning, hvor restauranten ligger.

Madrigal, der tilhører El Bulli-kokken Ferran Adriás nye, molekylære skole, har på få år fået restauranten op i det fine selskab og modtog tidligere i år en michelinstjerne for anstrengelserne.

Priserne er dog fortsat ganske rimelige. El Alboroque har således ud over kortet tre menuer til henholdsvis 35, 55 og 75 euro inklusive vin.

Det er en god idé at bestille bord ganske god tid i forvejen. Hvis der alligevel ikke skulle være plads, kan man prøve Madrigals anden og billigere restaurant, Casa María, der har en afdeling på en anden etage i samme hus.

Restaurante El Alboroque, Calle Atocha 34.
www.alboroque.es

Kl. 23 Dans og stærke copas
3. Hvis man har mod på mere, kan man efter aftensmaden slutte sig til strømmen af lokale, der skal ud og drikke copas – den lokale jargon for drinks – i området omkring Plaza Santa Ana.

Et godt sted at starte er i den lille sidegade nær pladsen, hvor vi finder den traditionsrige bar Viva Madrid.

Der opstår en helt speciel stemning, når man danser rundt her til den seneste dansemusik omgivet af de gamle håndmalede kakler og malerier, der pryder væggene, og de flot udskårne træharpyer, bevingede, vrede kvinder, i loftet.

Og så lige et tip: Som de fleste andre steder i Spanien hælder bartenderen her alkohol i glasset, indtil man siger stop – det er god stil at gøre det på et tidspunkt. Derefter må man så selv finde ud af at få plads til sodavanden i glasset.

Viva Madrid, Calle Manuel Fernández y González 7.
www.barvivamadrid.com/es

Lørdag

Kl. 10 Blid begyndelse
4. Tag solbrillerne på, og slentr en morgentur i det stærke sollys i Madrids store grønne åndehul, Retiro-parken.

I weekenderne fyldes den gamle kongelige have med morgenfriske madrilenere, der går tur på stierne omkring den monumentale sø.

Folk i robåde, gademusikanter, dukketeatre, tarotkortlæsere og kinesiske massører bejler om opmærksomheden, mens motionister på rulleskøjter og cykler zigzagger gennem strømmen.

Ved det såkaldte Palacio de Cristal, Glaspaladset, sidder små grupper på trappen ned til dammen og fodrer hungrende karper og ænder, der kæmper om brødkrummerne helt henne ved kanten.

På en græsplæne i nærheden løber en gruppe børn hujende rundt efter en bold, der hopper faretruende nær et kærestepar, som ligger sammenflettet under et af parkens træer.

Det idylliske sceneri råber ligefrem på, at man selv finder sig en skyggefuld plet på græsset, på en bænk eller på en fortovscafé og sætter sig ned for at beundre lebenet, der passerer forbi.

Retiro-parken.
www.parquedelretiro.es

Kl. 13 Markedsmad
5. Det gamle marked på San Miguel-pladsen var for få år siden ved at gå under i konkurrencen med de nye supermarkedskæder og stormagasiner i centrum af Madrid.

Faren for, at den højloftede markedshal skulle lukke helt og i sidste ende blive revet ned for at blive afløst af en splinterny boligblok, var overhængende.

I 12. time blev den dog reddet af en gruppe nostalgiske investorer. De omdannede den til et gourmetmarked, hvor de traditionelle kvalitetsråvarer er i højsædet, efter årstid og til rimelige priser.

Man behøver ikke andet end at gå en tur gennem den atter levende og farverige markedshal for at se, at satsningen har virket.

Mercado de San Miguel er i dag også et af de mest interessante tapassteder i byen.

Klokken 13 er måske lidt tidligt til at gå derhen, men det er vigtigt at komme i god tid, hvis man skal have plads.

Hvad enten man har lyst til rå østers, stegte jomfruhummere, mørbradbøffer, traditionel oksekødssuppe, sammenkogte retter eller nogle af de kunstfærdigt udarbejdede baskiske tapas med alt godt fra hav og land, de såkaldte pintxos, kan man købe det i de forskellige boder og køkkener rundt omkring i markedet og så sætte sig ved et af bordene i midten for at spise. Velbekomme!

Mercado de San Miguel, Plaza de San Miguel.
www.mercadodesanmiguel.es

Kl. 16 Skæv mode
6. Hvis man nu har brug for at gå mætheden væk, kan man slå et smut over på den anden side af centrum til Fuencarral-gaden.

Her i Chueca-kvarteret, der populært kaldes Madrids bøssekvarter, findes en masse spændende cafeer og en række af byens mest populære tøj- og skobutikker i den mere skæve ende.

En af de mest interessante tilhører tøjmærket Desigual, der har fået stor succes de senere år med sine spraglede, retroagtige modeller.

I de små gader, der går ned ad bakken fra Fuencarral, findes en række mindre butikker, der sælger mindre kendte mærker og kreationer af lokale designere til rimelige priser. Hvis man er til sko, er det Augusto Figueroa-gaden, man skal til.

Desigual Store, Calle Fuencarral 36-38.
www.desigual.com

Kl. 20 Mål og mellemmåltid
7. Grønsværen på Estadio Santiago Bernabéu er hjemsted for nogle af de største stjerner i fodboldverdenen.

Mens den ene smarte ’galáctico’ efter den anden kommer og går til tonerne af hymnen ’Hala Madrid’, er der imidlertid andre, mere jordnære ting, der aldrig ændrer sig på Real Madrids hjemmebane.

Når dommeren fløjter til pause, begynder en karakteristisk knitren at brede sig over hele stadionet. Det er lyden af sølvpapiret og papirsposerne, som fansene kaster sig over for at finde det obligatoriske mellemmåltid frem.

Hvis man ønsker at blende ind, men ikke har noget med hjemmefra, kan man før kampen købe en færdiglavet bocadillo, sandwich, i barerne omkring stadion.

Gå efter den spanske kartoffelomelet, tortilla española, eller serranoskinken (helst ibérico) for at virke mest autentisk.

I boderne uden for stadion finder man også en anden klassiker, las pipas, de ristede og salte solsikkekerner.

Rigtige fans kan åbne, tømme og skille sig af med dem igen i én glidende bevægelse, så der til sidst kun ligger en pæn bunke tomme skaller mellem deres ben. Lur profferne teknikken af, og brug de døde perioder i spillet til at træne.

Estadio Santiago Bernabéu, Calle Concha Espina 1.
www.realmadrid.com


Kl. 23 Cocktail på museum
8. Hvis man stadig er sulten eller bare tørstig efter al saltet fra solsikkekernerne, kan man tage ind til centrum igen og søge hen til Reina Sofia-museets bagindgang.

Under det karakteristiske dybrøde glinsende tag i den franske arkitekt Jean Nouvels futuristiske tilbygning finder man her restauranten og cocktailbaren Arola Madrid.

Sergi Arola er en af de store kanoner i det nye spanske køkken og har flere michelinstjerner på bagen for sine andre restauranter.

Han er også en af de mest innovative spanske kokke, og den overraskende mad passer perfekt til de arkitektoniske omgivelser.

Arola Madrid har tre forskellige afdelinger: en uhøjtidelig bar til snacks og tapas, hvor man kan finde genfortolkninger af en lang række traditionelle retter som blækspruttebocadilloen og de allestedsnærværende patatas bravas, kartofler med en stærk tomatsovs.

En frokostrestaurant.

Og en finere restaurant, hvor man om aftenen kan prøve helt nye retter som blækspruttesashimi med mango og ingefær eller torskemørbrad med søpindsvinetunger i ærtesuppe. Hvis man vil spise her, gør man klogt i at bestille i forvejen.

Ved ettiden skifter restauranten ham, og i et par timer forvandles den til en af byens hippeste cocktailbarer med forskellige dj’s til at sætte liv i selskabet.

Arola Madrid, Calle Argumosa 43

Søndag

Kl. 10 Og rigtigt på museum
9. Man kan ikke tage til Madrid uden at besøge mindst et af de tre store verdensberømte kunstmuseer.

Efter et par kopper morgenkaffe vender vi derfor tilbage til gerningsstedet fra aftenen før for at give lidt igen til de små grå.

Vi kan endda igen gå ind gennem Nouvels røde tilbygning for også at se den i dagslys.

Reina Sofia-museet er det spanske nationalmuseum for moderne kunst.

Indenfor kan man stå ansigt til ansigt med Picassos kubistiske skabninger i antikrigsbilledet ’Guernica’, følge udviklingen i Dalís tidlige malerier og beskue værker af en perlerække af andre lokale helte og internationale stjerner som Man Ray, Francis Bacon og Asger Jorn.

Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía, Calle Santa Isabel 52.
www.museoreinasofia.es

Kl. 13 Tapas-crawl
10. Efter snart to dage i Madrid er man nu klar til at tage tyren ved hornene og prøve kræfter med tapaskvarteret over dem alle, La Latina.

I området omkring Cava Baja-gaden ligger de gode tapassteder tættere end pailletterne på en tyrefægters broderede kostume. Også her gælder det, at det er bedst at indfinde sig i god tid, inden det for alvor går løs ved 14-tiden.

Et godt udgangspunkt for en tapas-tour er vinbaren Casa Lucas.

Prøv en af dagens vine og et par af de kolde og varme pintxos, der står på disken.

Den stegte havkat med grøntsager og safranmajonæse er fremragende. Til den lidt mere modige anbefales også den lokale blodpølse med sød tomat.

Det er en god ide at følge de lokales eksempel og være høflig, men bestemt, når man presser sig op til disken.

Hvis man tøver, kan man komme til at vente længe, og det vil være en skam, for det forsinker én længere ude på ruten.

Det normale er at tage en godbid eller to hvert sted og så gå videre. Så efter et par småretter i Casa Lucas er det bare at kaste sig ud på gaden igen og følge sanserne.

Casa Lucas, Cava Baja 30.
www.casalucas.es

Kl. 16 Desserten
11. Gem lidt plads i maven, for Café Delic på den nærliggende Plaza de la Paja har byens bedste hjemmelavede kager.

Her spares hverken på chokoladen eller andre søde sager som den argentinske dulce de leche-creme.

Man kan enten forsøge at få plads ude på fortovet foran cafeen eller sætte sig indenfor i det hyggelige halvmørke.

Café Delic, Costanilla de San Andrés 14 (Plaza de la Paja).

Mikkel Larsen er 35 år og freelancejournalist. Han bor på sjette år i Retirokvarteret i Madrid sammen med sin spanske kæreste og deres søn. Han er hyppig gæst ved både Real Madrids og Rayo Vallecanos hjemmekampe.