Myterne om Rio handler ofte om sex og vold. Men bag mytemylderet gemmer der sig en fantastisk by, som har specialiseret sig i at tilbyde fornøjelser.

Taxaen kører på den klassiske strandpromenade Avenida Atlântica, som løber langs stranden ved Copacabana. Det er sent på eftermiddagen, og badegæsterne står i badebukser og bikinier og venter på at komme over den trafikerede boulevard. Snart går solen ned over verdens mest berømte strand, og det spontane natteliv begynder at syde og boble.

En flok drenge og piger har samlet sig på et gadehjørne. De trommer en samba på en tamburin. Da taxaen er kørt gennem tunnellen i bjerget, kommer vi ud til den brede bugt Botafogo.

Sukkertoppen tårner sig op over Atlanten som en stor kage. Med en svævebane kan man komme op på bjerget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over den smukke by. På den modsatte side står Jesus-statuen på Corcovado.

Taxachaufføren fortæller mig en joke. »Ved du, hvorfor han står med armene udstrakt?«.

»Nej«.

»Han er lige blevet bestjålet«.

Rios befolkning er selv hurtige til at udbrede myten om byen.

Fredag

1. Kl. 20 Besøg Rios bedste fest
For ti år siden var bydelen Lapa i Rio de Janeiros historiske midtby et centrum for transvestitter og billig kokain. Bevægede man sig ind på den forkerte gade, var der stor sandsynlighed for at løbe ind i en pistolmunding. I dag er Lapa blevet stuerent og det hotteste sted at gå i byen i hele Rio.

Bydelens bohemebarer, sambaklubber, antikvitetsforretninger og moteller lokker tusindvis af cariocas (folk fra Rio) og gringos (udenlandske turister) til en af verdens bedste fester netop nu.

Det bedste sted at starte festen er på hjørnet af gaderne Avenida Mem de Sá og Rua Lavradio. Her ligger Antônio’s Bar e Botequim, som sælger lækre caipirinhas ved sine borde på fortovet. Bylivet myldrer forbi, og fredag aften kan begynde.

Hvis man vil forkæle sig selv, kan man bestille en perlende caipirinha med jabuticaba, en spændende brasiliansk frugt, som minder om vindruer.

Når klokken nærmer sig 23, er det tid til at gå på nogle af Lapas mange musikklubber. Den mest kendte er Rio Scenarium, tre etager med samba i et gammelt pakhus. Der er flere dansegulve og barer. Man kan enten sidde i ro og mag på øverste etage eller danse vildt i stueetagen til nogle af de bedste lokale sambagrupper.

Publikum er en blanding af byens brogede middelklasse, turister og musikere. Sidste år blev Rio Scenarium af den britiske avis The Guardian kåret til at være en af verdens ti bedste klubber. Her danser man til langt ud på morgenen.

Rio Scenarium, Rua Lavradio 20
www.rioscenarium.com.br

Lørdag

2. Kl. 10 Bossanovabrunch
Da Rio de Janeiro var hovedstad i det portugisiske imperium i 1800-tallet, blev byen overdænget med kongelig glans og rigdomme. En brasiliansk sukkerbaron red med på bølgen og byggede et smagfuldt palæ og anlagde en tropisk park.

I dag er Rios kunstakademi flyttet ind i palæet. I weekenderne tilbyder man her byens bedste brunch. Rundt om palæets bassin i gården sidder gæsterne på puder ved lave borde og får serveret en sund brunch med friskpresset juice og rugbrød. Af og til dukker musikhøjskolens elever op og underholder med klassisk bossanova.

Når min mor er på besøg, tager jeg hende altid med herhen. Hun elsker stedet. I parken udenfor er der aber og tropiske fugle. Her kan man tilbringe flere timer og vandre op til et smukt vandfald og holde sin egen picnic.

Café du Lage, Rua Jardim Botânico 414
www.synapsedigital.com.br/cafedulage

3. Kl. 12 Kultur i banken
De bedste udstillinger i Rio arrangeres i den gamle nationalbanks lokaler i centrum. Kulturcentret hedder Centro Cultural Banco do Brasil, og her er der både biografer og udstillingslokaler.

Oftest er der mellem tre og fire samtidige udstillinger, så man kan altid finde noget, der interesserer en. Kulturcentret har en behagelig, traditionel café, hvor det føles som at træde ind i 1930’erne. I stueetagen findes en velassorteret boghandel med smukke bøger om brasiliansk kunst, natur, musik og litteratur.

CCBB, Rua Primeiro de Março 66
www.bb.com.br/cultura

4. Kl. 14 Santos’ grillede ged
Bag kulturcentret ligger byens gamle centrum. Her løber smalle brostensbelagte gader i et symmetrisk mønster.

Langs med Rua do Ouvidor har en halv snes restauranter slået sig sammen, stillet borde ud på gaden og bygget en scene. Hver lørdag eftermiddag spilles og danses der samba i dette sikre stræde.

Den bedste frokost får man hos portugiseren Cheff Santos. Hans specialitet er cabrito, grillet ged, som smager betydeligt bedre, end det lyder. Festen plejer at fortsætte, til solen går ned, og stræderne igen bliver farlige.

Cheff Santos, Rua do Ouvidor 33
www.cheffsantos.blogspot.com

5. Kl. 17 Stairway to heaven
Man kan ikke besøge Rio uden også at beskue Kristusfiguren. Den sjoveste måde at komme op til statuen er med skinnebussen, som går gennem den tropiske regnskov, der dækker bjerget Corcovado. Når man stiger ud på toppen, venter der rulletrapper, som fører en de sidste meter up til himlen, en vaskeægte ’Stairway to heaven’.

Når man når op til Jesu fødder, forstår man, hvad der er det særlige ved Rio de Janeiro. Nedenfor ligger der en usandsynlig geografi med bjerge og strande, vige og bugter, laguner og øer. Mellem det hele har middelklassens boligområder klemt sig fast i de få nogenlunde flade områder, der findes. På bakkerne ligger der bebyggelser, som hedder favela.

Over en million indbyggere, 20 procent af befolkningen, bor i ustabile tegldækkede rønner, som klatrer vildt op ad skråningerne. På afstand ser det vældig smukt ud.

Cristo Redentor, Rua Cosme Velho 513
www.corcovado.com.br

6. Kl. 21 Bohemebjerget
Santa Teresa er en anden herlig bjergtop, der rejser sig midt i byen. Da Rio var hovedstad i 1950’erne, boede ambassadører og rige købmænd på bjerget, fordi nætterne her var nogle grader køligere.

Da hovedstaden flyttede til Brasília på den brasilianske savanne, blev rønnerne forladt, og byens kunstnere og musikere flyttede ind. I dag er bjerget den mest bohemeprægede bydel i Rio med sin egen sporvognslinje. Øverst oppe ligger en romantisk perle, som er blevet en af byens bedste restauranter, der formår at pifte det traditionelle brasilianske køkken op.

Mens man nyder den vidunderlige udsigt fra den tropiske have, får man serveret spændende retter, der bygger på landets originale køkken.

Aprazível, Rua Aprazível 62
www.aprazivel.com.br

7. Kl. 24 Samba!
Hvis man vil forbrænde aftenens kalorieindtag med dans, skal man gå på Clube dos Democráticos i Lapa.

Klubben blev grundlagt i 1867 af portugisiske arbejdere. Ventilatorerne i loftet ser ud til at være fra samme århundrede. På scenen sidder otte gamle fyre på rad og række i hvide jakkesæt og spiller samba de raiz, klassisk samba. En smuk mulat synger ’Não deixa o samba morrer’, lad ikke sambaen uddø.

Øllene langes over bardisken (isen klæber stadig til de store ølflasker) og caipirinhaen kommer velpresset i plastikkrus. Hvis man ikke har danset samba før, er dette det bedste sted at tage sine første, tøvende dansetrin.

Clube dos Democráticos, Rua Riocuelo 91/93
www.clubedosdemocraticos.com.br

Søndag

8. Kl. 9 Støjfri spa
Mit yndlingshotel i Rio er det udsøgte Hotel Santa Teresa. Det er et gammelt pensionat, som er blevet smagfuldt renoveret og nu er et chikt designerhotel med pool i haven, en moderne restaurant og spa-faciliteter.

Værelserne er så smukt udsmykkede, at det er værd at tage morgenmad på sengen. Derefter er det svært at tjekke ud. Man har ikke lyst til at forlade denne tropiske drøm.

Hotellet ligger midt på bjerget i Santa Teresa, hvor man ikke kan høre al støjen fra millionbyen. Alligevel kan man nemt komme til alt fra centrum til strandene. Et dobbeltværelse koster fra 1.800 kroner per nat.

Hotel Santa Teresa
Rua Almirante Alexandrino 660
www.santateresahotel.com

9. Kl. 11 Drop Copacabana
Rio de Janeiro har 11 strande at vælge mellem. De fleste turister holder sig til Copacabana, for at de kan fortælle deres venner, at de har badet der.

Det er ærligt talt også den eneste grund til at bade der. Copacabana er langtfra en af Rios bedste strande. Slet ikke for en gringo. Man kan ikke et øjeblik gå i fred for sælgerne. Lommetyvene huserer med rustne knive. Prostituerede piger og drenge gør sig til op og ned ad stranden. Det er umuligt at slappe af.

Selv Barry Manilows diskohit ’Copacabana’ er en misforståelse. De fleste nyankomne turister sidder i baren efter deres første dukkert og synger: »Her name was Lola. She was a showgirl«. Og så kommer omkvædet: »At the Copa, Copacabana. The hottest spot north of Havana. At the Copa, Copacabaaaaana. Music and passion were always the fashion. At the Copaaaaaaa... they fell in love«. Men diskohittet handler ikke om verdens mest berømte strand. Det er en hyldest til Copacabana Nightclub i New York, Manhattans klassiske klub for latinomusik.

Man skal meget hellere tage til Ipanema. Vandet er renere, folk er smukkere, og der sker ikke lige så mange røverier. Her er det faktisk muligt at slappe af.

Den mest populære del af stranden ligger ved Posto 9, badestation 9. Skamløse unge hygger sig side om side med familier og drikker mate limão, en læskende limedrik lavet på iskold te. Bølgerne kan sommetider være høje, og man skal passe på strømmen, men det er ligegyldigt, for højdepunktet er at kigge på folkelivet. Her soler Rios meste sexede mænd og kvinder sig.

Det er sjovest ud på eftermiddagen, når stranden forvandles til en fest, og sælgerne langer øl ud af deres køletasker. Spring frokosten over, og tag i stedet en omgang grillet halloumi-ost, som sælgerne tilbereder til dig på stranden.

Posto 9, Avenida Viera Souto

10. Kl. 15 Is og bistro
Den bedste is efter stranden finder man på Felice Caffè i Ipanema. Den chikke isbar har over tredive forskellige smagsvarianter at vælge imellem. Isen er hjemmelavet med frugter fra området.

En af de mest velsmagende er maracúja, passionsfrugt. En af de andre favoritter er limão, lime. Den er dejligt læskende efter en tur på stranden. Hvis man er sulten, har isbaren oven i købet en bistro, hvor man kan bestille moderne, sofistikerede retter.

Felice Caffè, Rua Gomes Carneiro 30
www.felice.com.br

11. Kl. 16 Den rød-sorte nation
Ifølge den seneste undersøgelse har den brasilianske fodboldstorklub Flamengo 32 millioner trofaste tilhængere i landet. Det er næsten dobbelt så mange som alle de andre klassiske Rio-klubber tilsammen. Derfor kalder fansene klubben for Nação Rubro-Negro, den rød-sorte nation. De er tilstrækkeligt mange til at udråbe deres egen nationalstat.

Hver søndag kl. 16 er der kamp på det klassiske fodboldstadion Maracanã. Hvis du er heldig, kan du måske nå at opleve et lokalt arvefjendeopgør mellem Flamengo og en af de tre rivaliserende klubber, Botafogo, Fluminense eller Vasco.

Hotellerne plejer at tilbyde særlige turistbilletter, der koster fire gange så meget, som hvis man købte billetterne direkte fra stadion. Nogle føler, det er mere sikkert. Men i det store hele er en fodboldkamp på Maracanã mindre voldsom end et arvefjendeopgør i Parken i København. Billetterne koster fra 30 til 150 kroner. Alle pladser er siddepladser. Stadionet har kapacitet til 87.101 tilskuere.

Maracanã, Avenida Professor Eurico Rabelo
www.suderj.rj.gov.br

12. Kl. 19 Favela og tak
En weekend i Rio er ikke komplet, hvis man ikke besøger en favela. Boligområderne er vældigt sagnomspundne, og mange vover sig ikke ind i en favela af frygt for kokainkartellerne, som ofte klarer salget derfra.

Men der findes en række favelaer, der er almindelige boligområder, som det ikke er farligt at besøge. Den bedste er Tavares Bastos, som ligger ved middelklassekvarteret Catete. Her har englænderen Bob Nadkarni bygget et lille hotel og en jazzklub, som hedder The Maze.

Hans hus er en fantasifuld bygning, som leder tankerne hen på Gaudi. Her kan man leje et værelse eller bare sætte sig og tage en drink i baren og nyde den vidunderlige udsigt over Guanabara-bugten. Den bedste måde at komme dertil er med en kombi, et hvidt folkevognsrugbrød, som kører helt op til toppen for nogle få kroner.

The Maze, Rua Tavares Bastos 414, casa 66
www.jazzrio.com

Oversættelse: Mette Skodborg