Annonce
Sundhed & Motion 8. jul. 2010 KL. 03.00

Fedmeopererede bliver fede igen

Antallet af fedmeoperationer er eksploderet, men mange patienter bliver fede igen. De er styret af dårlige spisevaner.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Aldrig har så mange overvægtige danskere ønsket at komme under kniven. Siden det blev muligt at få fedmeoperationer betalt af det offentlige i 2005, er antallet af operationer steget fra 215 i 2005 til 2.600 operationer i 2009.

Men alt for mange operationer viser sig at være spildt arbejde.

Et stort antal patienter tager nemlig på igen, når der er gået et års tid efter operationen, viser erfaringerne med de godt 6.000 danskere, der har været på operationsbordet. Det vurderer en række eksperter.

Problemer i øverste etage
For selvom fedmen er opereret væk, er patienterne stadig styret af spiseforstyrrelser.

»Derfor er det jo helt ude i hampen at operere nogen i mavesækken, hvis de rent faktisk har problemer i øverste etage. Hvis patienten havde en spiseforstyrrelse inden operationen, så kan den dukke frem igen med et andet udtryk som eksempelvis at småspise dagen lang«, siger Inge Vinding, der arbejder med overvægtige danskere som klinisk diætist og psykolog med speciale i fedme og overvægt.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der får tilbagefald efter en fedmeoperation, da patienterne ofte er ude af de offentlige systemer, når de igen begynder at tage på.

LÆS MEREFedmeoperationer løber løbsk

Støtteforeningen for fedmeopererede, Gb-foreningen, efterlyser en psykologisk efterbehandling af fedmeopererede.

»De har jo stadig alle de her problemer med madforbruget, men der er ikke andre til at hjælpe dem end os«, siger Mona Larsen, formand for Gb-foreningen.

Hun skønner, at mellem 70 og 80 procent af foreningens 900 medlemmer i mere eller mindre grad spiser på følelserne.

Lykkerus holder kort
Derfor har foreningen etableret støttegrupper, men Mona Larsen mener ikke, at det er tilstrækkeligt:

»Det første år efter operationen er jo en lang lykkerus, hvor man går ned i vægt, men vi oplever, at når der er gået to til tre år, så tumler folk stadig med deres spiseforstyrrelse«.

LÆS OGSÅJyder får fjernet mest fedt

Den kraftige stigning i antallet af fedmeoperationer bekymrer Sundhedsstyrelsen. Styrelsen vil nu nedsætte en ekspertgruppe, der skal undersøge, om operationer løser problemet alene, eller om der er brug for andre tiltag og tilbud til patienterne.

»Det er ikke, fordi jeg vil tage operationen fra folk, hvis den virker på dem, men der er et behov for at kigge på, om der er andre muligheder for behandling, som er mindre indgribende over for den enkelte. Patienterne skal jo lægge deres liv meget om i forbindelse med en fedmeoperation«, siger chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard.

Hun mener også, at der skal stilles krav til behandlingsstederne om at indberette data om patienterne.

Regioner: Dybt bekymrende
Udviklingen vækker også bekymring i Danske Regioner, der varetager og betaler det voksende antal fedmeoperationer.'

»Vi er dybt bekymrede over den udvikling, der er – dels i forhold til antallet og omkostningerne, dels også i forhold til den faglige del«, siger Ulla Astman, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner (S) og regionsrådsformand for Region Nordjylland.

Hun mener, at tiden er moden til at se på, om det er den rigtige behandling, der gives.

LÆS OGSÅSygehusstrid rammer overvægtige

Landets fedmeopererende hospitaler er godt klar over, at det maksimale vægttab hos fedmepatienterne nås inden for et år til halvandet efter operationen.

»Vi stiger alle i vægt, når vi når en vis alder. Det er typisk et kilo om året, og det vil det også gøre hos fedmepatienter, men slet ikke til et omfang, der når det, de vejede før operationen«, siger professor Peter Funch-Jensen, fedmekirurg og overlæge ved Århus Universitetshospital samt privathospitalerne Hamlet og Eira. Men det er en evig kamp at holde vægten nede, fastslår Mona Larsen fra de fedmeopereredes støtteforening.

Hun fik selv en fedmeoperation for tre år siden:

»Jeg kan ikke spise ret meget sukker eller fedt, men jeg forsøger hele tiden at gå til kanten og spise til punktet, lige før jeg bliver dårlig af det. Sådan har de fleste fedmepatienter det faktisk«.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com