Selv om det ikke har skortet på informationer om det tsunami- og jordskælvsramte atomkraftkraftværk Fukushima i Japan, florerer visse bekymringer og rygter om radioaktivitet alligevel ubegrundet blandt danskerne.

Her afliver programleder i Afdelingen for Strålingsforskning på Risø DTU, Sven Poul Nielsen, visse rygter.

1) Kan radioaktive stoffer fra Japan ende over Danmark?
»Ja, i lighed med andre europæiske lande har vi i Danmark konstateret radioaktiv luftforurening fra Japan startende omkring den 22. marts«.

2) Er der grund til, at man i Danmark skal frygte radioaktive stoffer fra Japan?
»Nej, vi behøver ikke frygte noget fra Japan, fordi vi ligger så langt fra Japan. Japanerne har grund til at tage en række forholdsregler for ikke at blive udsat for radioaktive stoffer, men ikke os«.

LÆS ARTIKLENIngen grund til at frygte japanske varer i Danmark

3) Hvad er det helt præcist vi skal frygte i forhold til radioaktivitet?
»Det er de radioaktive stoffer, som udsender stråling. Vi kan påvirkes med stråling på to måder: En ydre bestråling, hvor man bliver udsat for stråling fra radioaktive stoffer udenfor kroppen og en indre bestråling, hvor strålingen kommer fra stoffer inde i kroppen, for eksempel fra at spise fødevarer som er radioaktivt forurenet«.

4) Hvilken påvirkning er farligst?
»Det er den indre, fordi man altid kan fjerne sig fra et stråleramt område, men indtager man fødevarer som er radioaktivt forurenet, ophobes de i kroppen, og det kan ved høje niveauer føre til kræftsygdomme, som i tilfælde af indtag af radioaktivt jod kan medføre kræft i skjoldbruskskirtlen«.

LÆS OGSÅDanskere sikrer sig tabletter mod radioaktiv stråling

5) Får vi stråling andre steder fra?
»Vi udsættes naturligt for fire millisievert stråling om året«.

»To millisievert kommer fra den radioaktive luftart radon (som typisk findes i kældre, red.), en millisievert stammer fra kosmisk stråling, naturlig radioaktivitet i fødevarer og stråling fra naturligt forekommende radioaktive stoffer i omgivelserne, og en millisievert får vi fra medicinsk bidrag, for eksempel røngentstråling. Den største variation skyldes radon«.

6) Hvor meget stråling kan et menneske tåle?
»Det kommer an på, hvilken hastighed man får strålingsdosen over, men vi begynder først at tage akut skade ved inden for kort tid at blive udsat for 500 millisievert og op efter. Langtidsskader kan optræde ved kræftsygdom, og risikofaktoren for kræft er 6-7 procent per sievert og tusinde gange mindre per millisievert«.

7) Har danskerne grund til at frygte vinde forurenet med radioaktive stoffer fra Fukushima-kraftværket?
»Luftniveauerne af radioaktivitet fra Japan over Danmark er meget små og uden sundhedsmæssig betydning for mennesker og miljø«.

LÆS MEREDanskere vil have have geigertællere

8) Er der grund til bekymring for radioaktive stoffer fra luften omkring os, hvis vi skal ud og flyve?
»Nej, det er alt for små koncentrationer til at udgøre en strålingsmæssig risiko«.

9) Er der grund til at være bekymret for japanske madvarer?
»Man kan roligt spise japanske fødevarer. Inden for EU har man aftalt at teste importerede fødevarer fra Japan, og der er endnu ingen fødevarer, som overskrider grænseværdierne, så der er ingen risiko«.

10) Er mikrobølgerne i mikrobølgeovne farlige?
»Nej, for der er sikkerhedsforanstaltninger i mikrobølgeovnen, for eksempel kan du ikke stikke en hånd ind i mikrobølgeovnen. Men hvis du kunne, ville varmeeffekterne skade dig. Mikrobølger har samme fysisk karakter som gammastråling og synligt lys (elektromagnetisk stråling)«.