Annonce
Annonce
Annonce
Sundhed & Motion 15. apr. 2011 KL. 10.59

Dansk medicin er den dyreste i Norden

Medicin er generelt dyrere i Danmark end i vores nabolande mod nord.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Medicinsalg

I 2009 udgjorde salget af originalmedicin 7,5 milliarder kroner af en samlet omsætning på 11,3 milliarder kroner i 2009, altså 66 procent af salget.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Besøget hos apotekeren bliver ofte dyrere i Danmark end i Norge eller Sverige.

Danskernes medicin er nemlig - trods muligheden for at købe billig kopimedicin - generelt dyrere end i resten af Norden, ifølge en undersøgelse som Matas har fået lavet.

Det skriver Børsen.

»Den norske undersøgelse viser, at den patenterede medicin i Danmark åbenbart er så meget dyrere, at gennemsnitsprisen på de 285 mest solgte virkestoffer er dyrere end i Norge og Sverige«, siger Henrik Engberg Johannsen, informationschef i Matas over for Børsen.

Andre forhold i Norge
Undersøgelsen, som er lavet af Inhouse Consulting, er norsk, og bygger på data fra IMS Health, hvor man har sammenlignet priserne på 285 af de mest solgte lægemidler i Danmark, Norge, Storbritannien og Sverige.

LÆS ARTIKLENStop medicinudgifternes himmelflugt

Danmarks Apotekerforening mener dog ikke, at prisundersøgelsen holder vand, da den bygger på norske forhold.

»Der er jo ikke de samme produkter, der er udsat for generisk (ensartet, red.) konkurrence i Norge og Danmark. Derfor blandes æbler og pærer i analysen«, siger foreningens formand, Niels Kristensen til Børsen.

De danske priser er skåret over én kam 11 procent dyrere end eksempelvis norsk medicn.

Målt alene på kopimedicin er den danske dog 10 procent billigere.

nyheder@pol.dk