Danske unge er blevet glade for at donere blod.

Nye tal fra foreningen Bloddonorer i Danmark viser, at 53 procent af de, der meldte sig som bloddonorer i 2010, var unge under 25 år.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Tine har doneret siden hun blev 18
En af de mange unge, der jævnligt lader sig tappe for en smule af sit blod, er 25-årige Tine Voight.

Som datter af en hjerte- og nyretransplanteret far har hun på tætteste hold oplevet, hvor afgørende det er, at man kan modtage donorblod i Danmark.

»Behovet for donorblod vil stige med den store generation af ældre. Så hvis unge ikke melder sig, kan vi komme til at mangle blod om 10 år. Desuden bruger man meget donorblod i kræftforskningen. Jeg vil gerne gøre mit til, at der er blod nok til både forskning og behandling«, siger Tine Voight, der har været donor, siden hun fyldte 18 år.

Kampagner på youtube
At 53 procent af de nytilkomne donorer er unge, glæder foreningen Bloddonorer i Danmark.
»Det giver os ro, at der kommer så mange unge til. Dem kan vi forhåbentlig holde på, til de er 65 år og ikke længere kan give blod. Vores rekrutteringsopgave bliver mindre, når der kommer en ung til, end når vi får en 50-årig, der ikke kan give blod så mange år. De seneste par år har vi derfor sat ind på at nå ud til de unge, og det ser ud til at virke«, siger foreningens formand, Poul Erik H. Petersen.

LÆS OGSÅBloddonorkampagne aflyst - den var for bloddryppende

Foreningen har forsøgt at tale de unges sprog via kampagner i moderne medier som den internetbaserede videokanal Youtube.

Desuden er der etableret donorkorps bestående af unge mennesker landet over, der møder unge på gymnasier og festivaler og informerer om det at være bloddonor.

LÆS OGSÅForskere er på vej med kunstigt blod

Tine Voight er selv frivillig i bloddonorkorpset i Odense. I lørdags var hun og en anden frivillig til arrangementet "Virocker" i Odense, hvor de hvervede 32 nye donorer.

Den ældste var midt i 30’erne.

»Det, at vi er unge, der møder unge, gør, at vi kan kommunikere på samme niveau som dem. Det er langt nemmere at komme i kontakt, og vi har mere til fælles at tale om«, siger Tine Voight.

Følelsen af afmægtighed
At størstedelen af de nye bloddonorer herhjemme er unge mennesker, understøtter den generelle tendens til, at unge i disse år viser et stort socialt engagement.

Også sociale hjælpeorganisationer oplever nemlig en øget tilstrømning af unge, fortæller ph.d. og lektor ved Syddansk Universitets Institut for Statskundskab Klaus Levinsen, der forsker i unges politiske værdier.

»Til dagligt bliver man konfronteret med alverdens krige og ulykker. Det kan give følelsen af afmægtighed, og en måde at håndtere den afmægtighed på kan være at gøre en god gerning. Samtidig er det at give blod en relativt let måde at gøre det på. Det kræver ikke, at de unge involverer sig i en masse større aktiviteter, men falder ind i tidsånden ved at være en let gennemførlig, altruistisk gerning«, siger han.

LÆS OGSÅBloddonorer skal tale perfekt dansk

Bloddonation er for Klaus Levinsen at se et meget direkte udtryk for altruisme. Man giver blod uden egentlig at få noget igen, hvorimod bidrag til hjælpeorganisationer kan være forbundet med lotterier eller andre goder.

Men man skal ikke undervurdere den gevinst, der kan ligge i signalværdien i bloddonation for de unge, mener Klaus Levinsen.

»En mulig forklaring er også, at det giver mulighed for at vise omgivelserne, at man er et gavmildt, hjælpende menneske«, siger han.