»Min tunge snurrer hele tiden«, siger 53-årige Pia Moestrup, der sammen med sin mand bor i et stort parcelhus i Langå uden for Randers.

Tungen har snurret i mere end syv måneder. Lige siden hun 16. marts fik en bedøvelse hos den lokale tandlæge, da hun skulle have udskiftet en fyldning i en kindtand i undermunden.

Bedøvelsen virkede, og tanden blev ordnet. Men desværre var det, som om bedøvelsen blev ved med at virke, så tungen var følelsesløs. Sådan har det været siden.

»Lige så snart jeg snakker, kan jeg mærke det. Men det værste er, at jeg ikke kan smage«, siger Pia Moestrup, der i mange år var direktionssekretær i Aarhus Sporveje.

Otte år gammel mistanke
Hun har bevaret et godt humør, men det er da »tab af livskvalitet« med den nerveskade, siger Pia Moestrup. Hun er glad for sin tandlæge, men kan godt blive lidt vred over, at der i otte år har været mistanke om, at der var forhøjet risiko for nerveskader ved bedøvelsesmidlet articain, som hendes tandlæge brugte.

»Hvis jeg havde vidst det, ville jeg have valgt et andet«.

Behandlingen fandt sted i Tandlægehuset i Langå. Her kendte de to tandlæger godt til advarslerne.

»Der var en kæmpedebat om det i Tandlægebladet, men stoffet blev frikendt«, siger tandlæge Per Dybbroe.

Det er første gang, han har oplevet en sådan skade, og han hælder mest til, at nålen, som hans kollega brugte, er årsagen. Men han er ikke sikker.

»Jeg spurgte patienten, om hun ved bedøvelsen fik et lille elektrisk stød eller et svirp, som man kan få, hvis man er tæt på nerven. Men det gjorde hun ikke. Det tyder ikke på, at det var nålen, der var årsag«, siger Per Dybbroe.

Han har hjulpet Pia Moestrup med at anmelde sagen til Tandlægeforeningens Patientforsikring, og hun har også fået at vide, at skaden er anerkendt. Erstatningen udmåles et år efter skaden.

Imens har tandlægen henvist Pia Moestrup til undersøgelse hos professor Søren Hillerup på Rigshospitalet, der er kendt som landets største ekspert i ansigtsnerveskader. Søren Hillerup har dog allerede sagt, at han næppe kan hjælpe Pia Moestrup. Den samme besked har han måttet give mange andre patienter.

»Jeg har selv set alle patienterne, og de er så fulde af fortrydelse over, at de ikke fik lov at vælge et andet stof«, siger han.

Lægerne kan ikke hjælpe
Bedøvelsesmidler med articain blev introduceret på det danske marked i slutningen af 2000 og sælges under navne som Septanest, Septocain og Dentocain. Midlet sælges i dobbelt koncentration af de ældre midler, så det er effektivt og blev hurtigt populært og opnåede en markedsandel på omkring 50 procent.

Men samtidig begyndte Søren Hillerup at få flere patienter med nerveskader.

»Jeg undrede mig over, at vi så nogle skader, vi ikke var vant til at se, samtidig med at der var kommet et nyt middel på markedet«, siger han.

LÆS ARTIKELBedøvelse hos tandlægen kan være farlig

Risikoen for at få en nerveskade ved bedøvelse hos tandlægen er lille. Der foretages mere end en million bedøvelser om året, og antallet af nerveskader har ligget på omkring 20 til 40 om året. Men for de uheldige er skaden meget ubehagelig.

Rigmor Højland Jensen, der er professor og overlæge på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, har haft nogle af de samme patienter, og hun er medforfatter på flere af de videnskabelige artikler om bivirkninger ved bedøvelsesmidler.

»De kommer til os med ansigtssmerter, følelsesforstyrrelser i tungen, og maden smager ikke. Men vi kan ikke hjælpe dem. De kommer sig ikke«, siger hun.

De første advarsler på grund af Søren Hillerup og Rigmor Højland Jensens erfaringer blev fremsat i Tandlægebladet i 2003.

Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring kunne registrere, at de fik en overvægt af skadesager, hvor stoffet articain var involveret. Det fik forsikringens formand, tandlæge Jahn Legarth, til i årsberetning og fagblad at skrive, at der var en »signifikant større risiko« for nerveskader med det nye middel.

Det førte til et dyk i salget, og importøren CMS Dental rejste sag mod Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring med krav om erstatning.

For to år siden nåede Østre Landsret – efter høring af syns- og skønsmænd og udtalelser fra Retslægerådet – frem til, at tandlægerne ikke havde ført bevis for sagen. Udtalelserne var »ubeføjede«. Tandlægernes Patientforsikring blev dømt til at betale en erstatning på 2,5 millioner kr. og omkostninger for 450.000.

Undervejs har Søren Hillerup under trusler om retssager fra importøren fortsat sin forskning og forsøgt at overbevise Lægemiddelstyrelsen om, at den burde fraråde tandlægerne at bruge articain til bedøvelse i undermunden. Uden stort held.

Før sommer sluttede Søren Hillerup og hans kolleger så deres forskning med optagelsen af to artikler i internationale tidsskrifter. Søren Hillerup havde gennemført dyreforsøg og gennemgået 115 patientforløb og Lægemiddelstyrelsens indberetninger om bivirkninger og fundet, at der var forøget risiko for nerveskader ved brug af articain.

Flere undersøgelser på vej
For en måned siden blev de nye undersøgelser drøftet i Lægemiddelstyrelsens bivirkningsråd.

»Vi har kigget på de nye data og haft en specialist til at se på dem. Resultatet på bundlinjen er, at vi ikke finder, der er noget nyt«, sagde overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver en uges tid efter mødet til Politiken.

Efter at Politiken havde stillet en række spørgsmål til sagen, ændrede Lægemiddelstyrelsen holdning.

»Søren Hillerup har gjort en kolossal indsats, der er anerkendelsesværdig«, siger kontorchef Henrik G. Jensen.

»Men det er ikke nok alene med to undersøgelser. Der skal flere til«.

Lægemiddelstyrelsen har derfor besluttet at bede producenten om en ekstraordinær sikkerhedsgennemgang, som medtager Søren Hillerups forskning og anden international forskning.

Der findes ingen sikre tal for, hvor mange patienter der i dag får nerveskader efter bedøvelse. Efter at tandlægerne rejste debatten i 2005, faldt antallet af indberetninger om bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen fra 35-40 til 10-12 om året.

Tandlægeforeningens Patientskadeforsikring udbetaler erstatning for nerveskader efter bedøvelse, men forsikringen opgør og kommenterer ikke antallet af nerveskader efter bedøvelsesmiddel.

»Det har vi gjort engang, og det kom vi galt af sted med«, siger patientforsikringens formand, Jahn Legarth, om sagen, der kom til at koste tre millioner kr.

»Det er Lægemiddelstyrelsen, der skal sikre, at midlerne har den sikkerhed, de skal have. Jeg har fået at vide, at det er ikke mit job«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken