For 8 år siden gik den dengang 51-årige biblioteksassistent Annette Thomsen til sin tandlæge i Køge for at få udskiftet en plombe. Hun kom hjem med en permanent nerveskade med en halvdød tunge og mistet smagssans.

»Det er ikke blevet bedre. Nogle gange er det værre«, siger Anette Thomsen.

Hendes tandlæge reagerede med det samme og holdt op med at bruge bedøvelsesmidlet articain, som sælges i dobbelt koncentration og ifølge danske forskere udgør en forhøjet risiko for nerveskader, når det bruges i underkæben.

LÆS ARTIKELBedøvelse hos tandlægen kan være farlig

»Når jeg har set en sådan skade en gang, ser jeg ikke nogen grund til at bruge stoffet til bedøvelse i underkæben mere. Det vil jeg ikke udsætte mine patienter for«, siger tandlægen, Tine Vigsø.

Anbefales ikke at bruge stoffet
Noget tyder på, at mange andre tandlæger tænker som hende, selv om Lægemiddelstyrelsen ikke vil gå ud med en advarsel mod at bruge articain til bedøvelse i underkæben, fordi styrelsen ikke mener, det er bevist, at der er en forhøjet risiko.

Og på tandlægeskolerne i København og Aarhus bliver de kommende tandlæger undervist i, at de ikke skal bruge articain til bedøvelse i undermunden.

»Der er undersøgelser, som tyder på, at der er en øget risiko. Derfor anbefaler vi de studerende, at de ikke bruger stoffet articain til det«, siger Søren Schou, som er professor på Århus Tandlægeskole.

Noget tyder på, at advarslerne virker, så antallet af personer, der får en permanent nerveskade, falder. Det præcise tal kendes ikke, for Tandlægeforeningens Patientforsikring tør ikke opgøre det af frygt for at få et erstatningskrav fra lægemiddelimportøren, som det skete i 2005.

Men antallet af indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen er faldet fra 35-40 om året for 6 år siden til omkring 10 om året i de senere år, selv om forbruget af articain er steget.

LÆS ARTIKELBedøvelses-offer: »Det værste er, at jeg ikke kan smage«

På Dansk Hovedpinecenter i Glostrup får man i dag færre patienter med nerveskader efter bedøvelse, siger professor, overlæge Rigmor Højland Jensen.

»Jeg tror, at problemet er mindsket, fordi der har været så meget omtale af det blandt tandlæger«.

Rigmor Højland Jensen er medforfatter til flere videnskabelige artikler om nerveskaderne, og senest har hun sammen med professor, overtandlæge Søren Hillerup fra Rigshospitalet gennemført en undersøgelse, som viser, at der er seks gange større risiko for permanente nerveskader, når tandlægerne bruger articain med dobbelt styrke til bedøvelse i undermunden.

»Det er vores indtryk, at mange af tandlægerne er holdt op med at bruge stoffet til den risikable bedøvelse i underkæben«, siger Søren Hillerup.

»Samme mønster kan man finde i en amerikansk undersøgelse. Men der er grænser for, hvor længe budskabet har gennemslag, og det er Lægemiddelstyrelsens ret og pligt at regulere brugen og påse, at medicin bliver brugt med fornuft og forsigtighed«.

Ekstraordinær gennemgang
Søren Hillerup er nu blevet inviteret til møde med Lægemiddelstyrelsens bivirkningsråd, som ellers i sidste måned konkluderede, at der ikke var behov for at skærpe advarslerne. Samtidig har Lægemiddelstyrelsen besluttet at bede producenten af bedøvelsesmidlet om en ekstraordinær sikkerhedsgennemgang.

Overlæge Doris Stenver fra Lægemiddelstyrelsen siger, at styrelsen ser tre mulige forklaringer på de permanente nerveskader. Det kan være nålen, der beskadiger en nerve. Det kan være lægemidlet. Og det kan være iltmangel til nerven på grund af en blodansamling.

Men Lægemiddelstyrelsen har ikke kunnet overbevise kollegerne fra de andre EU-lande om, at de skal skærpe advarslerne.

»Til syvende og sidst vil det være de samlede internationale erfaringer, der vil gøre udslaget«, siger Doris Stenver.

Tandlægerne udfører mere end en million bedøvelser om året, og nerveskaderne er meget sjældne. Men for dem, som rammes, er skaden meget ubehagelig.

»Jeg gik til tandlæge og blev bedøvet med et middel, jeg ikke kendte til, og så fik jeg en skade, som jeg skal leve med resten af livet«, siger 47-årige Bjarne Henrik Lundis fra Frederiksberg, der som de andre patienter ikke bebrejder tandlægen.

»Hun vidste det ikke dengang, og hun blev lige så overrasket som jeg. Og hun har aldrig brugt midlet siden«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken