Lægemiddelstyrelsen har to gange inden for de senere år forsøgt at få indført advarsler om, at der er forhøjet risiko for livsvarige nerveskader, hvis tandlægerne bruger et bedøvelsesmiddel med dobbelt styrke til bedøvelse i underkæben.

Men begge gange er ønsket blevet afvist af øvrige EU-lande, som ikke har registreret lige så mange bivirkninger, som det er sket i Danmark.

Ingen opbakning i EU
»Det var et dansk ønske, at vi skulle gå videre, men det var der ikke opbakning til i EU«, siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver.

I Danmark har omkring et par hundrede patienter i de seneste 10 år fået en permanent skade med en følelsesløs tunge, smerter og nedsat smagssans efter at være blevet bedøvet i underkæben hos tandlægen.

Tandlægerne udfører omkring en million bedøvelser om året, så risikoen er lille, men skaderne er ubehagelige og varer resten af livet.

Seks gange større risiko
Danske forskere anført af professor, overtandlæge Søren Hillerup fra Rigshospitalet har i en undersøgelse påpeget, at risikoen for en nerveskade er seks gange større ved brug af bedøvelsesmidlet articain, der sælges i dobbelt styrke, end ved andre midler.

LÆS ARTIKELBedøvelse hos tandlægen kan være farlig

Advarslerne kom for alvor frem i 2005, og på den baggrund søgte Lægemiddelstyrelsen at få indsat en klarere advarsel mod risikoen ved bedøvelse i underkæben.

I 2009 gjorde Lægemiddelstyrelsen et nyt forsøg.

LÆS ARTIKELTandlæger stopper risikabel bedøvelse

Tyskerne skiftede mening
Det så længe ud til at lykkes, men der skete i »slutfasen en 180-graders holdningsændring« i den tyske lægemiddelstyrelse, fremgår det af dokumenter fra Lægemiddelstyrelsen, som Politiken har fået aktindsigt i.

Styrelsen havde bedt professor, dr.odont. Palle Holmstrup, der er afdelingsleder på tandlægeskolerne i både København og Aarhus, om at være sagkyndig i sagen.

Og efter det tyske kursskifte spurgte Lægemiddelstyrelsen Palle Holmstrup om, »hvor hårdt« han mente styrelsen skulle stå på, at der skulle oplyses om risikoen.

Pas på omvendt bevisførelse
Palle Holmstrup svarede, at Danmark burde »fastholde sagen«, da der var »begrundet mistanke« om, at articain hyppigere førte til livsvarige nerveskader.

»Efter min mening skal vi passe på, at vi ikke ender i omvendt bevisførelse, hvor det er os, der skal fremlægge meget stærke beviser for, at articain er skadeligt, før en kommentar kan accepteres«, skrev Palle Holmstrup.

LÆS ARTIKELBedøvelses-offer: »Det værste er, at jeg ikke kan smage«

»Det korrekte må vel være, at det er fabrikanten, der kan bevise, at befolkningen ikke lider overlast. Jeg finder det således uacceptabelt, at vi går sælgers ærinde, ikke mindst fordi der jo er andre præparater uden disse bivirkninger«.

Må være patientens advokat
Steffen Thirstrup, som er chef i Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, skar dog igennem og besluttede, at Lægemiddelstyrelsen ikke skulle stå fast på ønsket.

Han tvivlede på, at sagen kunne bære i de andre europæiske lande.

Palle Holmstrup mener stadig, at myndighederne bør advare mod risikoen.

»Det er uhyre svært at dokumentere fuldstændig håndfast, at der er en risiko. Men hvis der bare er en mistanke, må man være patienternes advokat og råbe vagt i gevær«, siger han.