Annonce
Annonce
Sundhed & Motion 19. nov. 2011 KL. 10.00

Du må godt træne, når det gør ondt

Motion gør ikke ondt værre. Tværtimod kan bevægelse helt kurere smerter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Blå bog

Ewa Roos er professor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og leder af forskningsenheden for Muskulosketal Funktion og Fysioterapi.

Ewa Roos er uddannet fysioterapeut og er desuden ph.d. og docent fra Lunds Universitet i Sverige. I sin forskning har hun stort fokus på forebyggende træning og fysisk aktivitet.

Hun er p.t. medlem af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for knæartrose.

Man skal da holde sig i ro, når det gør ondt?

Nej, det skal man ikke. Tværtimod, lyder den korte version af professor Ewa Roos’ budskab.

Hun forsker i forebyggelse og behandling af muskel-skelet-sygdomme og vil gerne være med til at aflive den vedholdende myte om, at det er skadeligt at træne, når kroppen gør ondt.

LÆS ARTIKEL Fuldkorn kan beskytte dig mod tarmkræft

»Intet kunne være mere forkert«, siger professor Ewa Roos, og tilføjer:

»Faktisk har det en bedre smertestillende effekt at træne end at tage medicin. Man kan mindske eller helt komme af med kroniske smerter i bevægeapparatet, altså i muskler, led og knogler, hvis man bevæger sig og træner sine muskler«.

Hvorfor tror vi så, at det gør ondt værre at træne?

»Fordi den almindelige reaktion, når noget gør ondt, er, at man skal lade være. Hvis man brænder sig, fjerner man hænderne. Hvis det gør ondt at bevæge sig, holder man sin krop stille«.

Er smerten ikke også netop kroppens måde at sige stop på?

»Jo, hvis man brænder fingrene. Men generelt skal man blive ved at træne og bevæge sig, hvis man har kronisk ondt for eksempel i knæet eller i ryggen. For 20 år siden indlagde man folk med rygsmerter og lod dem ligge stille. I dag ved vi, at man skal være oppe og i gang og bevæge sig«.

LÆS ARTIKEL Dansk forskning: Rugbrød og motion kan bremse kræft

Gælder det også, når man har en skade?

»Det er et godt spørgsmål. Man skal ikke træne, når man har en akut skade, for eksempel hvis man forstuver et ankelled. Men efter et par dage kan man begynde at træne bevægelse, balance og musklerne for eksempel på en kondicykel og så optrappe træningen efter nogle uger. Et andet eksempel er en knæskade. Vi ved, at efter en skade i knæet, for eksempel i forreste korsbånd eller menisken, udvikler man artrose efter 10-15 år. Disse mennesker er da ofte i 30-40’erne, og vi ved, at disse personer oftest har svage muskler i det skadede ben. Hvis de havde trænet og holdt musklerne stærke, ville de formentlig ikke udvikle artrose«.

Hvordan kan træning mindske eller fjerne smerter?

»Når man konditionstræner, altså løber, cykler eller går, danner man blandt andet endorfiner, som er et hormon, der dæmper smerter og giver velvære. Hvis du også er flittig til at styrketræne, bliver du stærkere i musklerne. Musklerne fungerer som en dæmper for den belastning, du får fra underlaget, når du bevæger dig, og da musklerne holder styr på dine led, vil leddene gøre mindre ondt, jo stærkere dine muskler er. Samlet set er der altså flere forskellige mekanismer, der går ind og virker godt på kroppen«.

Er det bedst at kombinere bevægelse og styrketræning?

»Ja, fordi man både styrker musklerne og forbedrer hormonbalancen, hvilket giver de bedste resultater. Det tager nogle uger at mindske smerter med træning, men det virker«.

LÆS ARTIKELDet kan være farligt at tabe sig

Hvilke slags smerter?

»Den mest almindelige tilstand er smerter fra leddene – det som nogle kalder slidgigt. Vi ved i dag, at hvis man konditionstræner eller styrketræner i seks uger, får man en stor smertelindring. Og endda større, end hvis man spiser smertestillende piller. Det kan være svært at tro på, men sådan er det«.

Hvordan kan træning hjælpe, hvis leddene er slidt ned?

»Navnet slidgigt på dansk er ekstremt ulykkeligt, fordi der findes mange andre grunde end slid. Det kan være genetisk, eller fordi du er blevet ældre. Det kan være overvægt, skader i knæ og hofte tidligere i livet, tungt arbejde igennem mange år, eller fordi du sidder alt for stille og ikke bevæger dig nok. Ordet slidgigt er så deprimerende, fordi det signalerer, at der ikke er mere at gøre. Men det er ikke rigtigt. Derfor vil vi gerne have alle til at bruge begrebet artrose, for det er en sygdom, du faktisk kan gøre noget ved«.

Kan motion også virke forebyggende på ledsmerter?

»Forskningen tyder på, at hvis man gør en indsats tidligt i forløbet, kan man forbedre kvaliteten af brusken og dermed måske nedsætte risikoen for at udvikle artrose. Forskningen er dog endnu for sparsom til, at vi kan sige det med sikkerhed. Men vi ved med sikkerhed, at det ikke er dårligt at træne. Det er helt almindelig viden i dag. Alligevel holder mange mennesker sig tilbage, hvis de har ondt, fordi de tænker, at det ikke kan være godt«.

Hvis det er så almindelig viden, hvorfor ved danskerne det så ikke?

»Det er et ekstremt godt spørgsmål, men jeg kan desværre ikke svare på det. Indtil 2007 arbejdede jeg i Sverige, hvor vi har haft store informationskampagner om det her emne. Den svenske gigtforening gik sammen med apotekerne om annoncer i tv og aviser, der fortalte, at det er godt at bevæge sig, når man har artrose. Det har virket. I dag er det almindelig viden i Sverige. Og det er lykkedes at få både læger og patienter til at sige artrose i stedet for slidgigt. Man kan flytte meget med information, for hvis man forstår, at det er i orden at træne, selv om det gør ondt, er man ikke så bange for det, og så går det meget bedre«.

Så du så gerne en lignende kampagne i Danmark?

»Ja, det synes jeg kunne være ekstremt gunstigt«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken