Annonce
Sundhed & Motion 20. nov. 2011 KL. 08.00

Motionister forenes - og skilles - af net og apps

Apps og virtuelle fællesskaber motiverer, men andre udstødes, mener idrætsforsker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Løbeklubben på Facebook gør det muligt at finde træningskammerater uden medlemskab. En app til smartphone som Tabata Timer styrer din intervaltræning og erstatter træneren med stopur og fløjte.

Og hvis du samtidig tracker din ensomme træningstur på Endomondo, kan resten af verden læse din tid og antal km på Facebook og kommentere det.

Får det motiveret os til at komme i gang, eller er det bare digital selvspejling for narcissister i meget stramt tøj?

Godt er det med stor sikkerhed, når Gigtforeningen får de unge op af stolene med en række øvelser, man nemt kan lave på kontoret eller i klasselokalet – pauseboogie – der findes som app til smartphones og på Facebook i en pc-version.

LÆS ARTIKEL Du må godt træne, når det gør ondt

Pauseboogie er blevet downloadet 24.000 gange siden 17. august, hvor kampagnen startede, og det er fire gange mere end Gigtforeningen havde regnet med.

Endnu bedre er det, at foreningen på Facebooksiden kan se, at 20 procent af brugerne er børn og unge. Gigtforeningen kæmper hårdt for at gøre befolkningen opmærksom på, at gigt ikke kun er noget, man får, når man går på pension.

»Vi hører, at lærerne bruger det på klassens smartboards, når eleverne lige skal bevæge sig lidt. Bagefter finder børnene så Pauseboogie på Facebook og ’synes om’ os dér«, forklarer Helle Starbæk, der er projektleder.

»Det gælder om at få motion og ’intelligent træning’ som vores pauseboogie. Den viden vil vi gerne give videre til en endnu større kreds, som måske ikke lige tænker på Gigtforeningen. Derfor går vi ud på de nye platforme«.

Når man har trykket på ’synes om’-knappen på Pauseboogie, kan man bagefter glæde sig over, at alle ens venner på Facebook ser, at man interesserer sig for træning. Og gør noget ved det. I hvert fald når man sidder ved computeren. Politiken Motion har også en Facebookside, og den bliver anbefalet af Rikke Breiner fra Esbjerg, der har skrevet »Kig forbi, spændende side ...«.

Men hvad fik hende til at skrive?

LÆS ARTIKEL Dejlige 20 km i skønt vejr

»Jeg er impulsiv, men synes, at det er dejligt at blive inspireret, især gratis inspiration er jeg stor fan af ;) og ja, jeg prøver nogle gange det, jeg læser om, i det omfang der er tid«, fortæller Rikke Breiner, som er alene med tre børn og arbejder fra 6.15 til 16 hver dag.

»Nogle gange er jeg rimelig aktiv på Facebook, andre gange er jeg ikke på i flere uger, men når jeg skriver om, at jeg har gjort noget for min sundhed, handler det om, at det måske kan motivere andre, mere end at de skal se mine interesser«.

Rikke Breiner har altså to overvejelser. Dels noget med at motivere sig selv, dels noget med at give inspirationen til andre.

Teknologien udelukker de svage
Fitnessforskeren Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut kan godt se fidusen i alle de nye digitale hjælpemidler. Man kan træne alene, når man har tid, mens man registrerer sin rute og tid ved hjælp af telefon eller løbeur med gps. Derefter kan man ’dele’ sin tur f.eks. via Endomondo på Facebook. Og så kan de andre på arbejdspladsen eller i vennekredsen alligevel følge med.

»Det er praktisk. Og samtidig præsenterer man sig selv og sin personlighed positivt. Fortællingen om fritidslivet er for mange blevet lige så stor – eller større – som om arbejdslivet, fordi det ofte er i fritiden, at man realiserer sig selv«, siger Kasper Lund Kirkegaard, der netop nu lægger sidste hånd på ’Fitnesskultur.dk’ – en ph.d.-afhandling om udviklingen af danskernes moderne, fleksible motionsliv.

LÆS OGSÅTour de France-bjerget kom til Vanløse

Inden vi alle kaster os i gruset og tilbeder smartphones, løbeure med gps og pulsmålere, der bliver vist på storskærme i fitnesscentrenes spinningsale, minder Kasper Lund Kirkegaard om, at det ikke er teknologien i sig selv, som kommer til at redde befolkningen fra sygdomme i bevægeapparatet, overvægt og diabetes 2.

»Den ene pointe er, at den fagre nye verden mest er for dem, der allerede er aktive. De fleste, der finder Endomondo interessant i praksis, er løbere i forvejen«, siger Kasper Lund Kirkegaard, der fortsætter med sin anden pointe:

»Det er aldrig uskyldigt at måle. Når du måler, er du altid ude på noget. Det er som regel en måde at fremhæve sig selv på, samtidig med at andre ekskluderes. I praksis kategoriserer du dig selv i en ’os og dem’-verden. Det ligger i hele sportens logik, at man ekskluderer, for kun på den måde kan man skelne mellem de gode og de dårlige. Du overhaler og overhaler, indtil der til sidst ikke er flere. Og så har man fundet en vinder«.

Kasper Lund Kirkegaard frygter, at de nye teknologiske muligheder afholder mange fra at begynde. Det bliver muligvis endnu en tærskel.

»Det er naivt at tro, at teknologien kan redde os. Den er nok bedst til at give de privilegerede endnu en række muligheder. Men mange vil samtidig blive sat af som følge af nye teknologiske muligheder, som de ikke har råd til«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Find de nævnte websites her

Facebook.com/loebeklubben
Facebook.com/gigtforeningen
Endomondo.com
Facebook.com/PolitikenMotion
Idan.dk

Apps:
I App Store eller på Android Market finder du Pauseboogie, Tabata Timer og Endomondo.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com