Hver 12. dansker i alderen 15 til 24 år har et behandlingskrævende misbrug af stoffer eller alkohol.

Det viser en ny rapport fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Forskerne bag rapporten har spurgt mere end 4.500 unge fra fire kommuner til deres forbrug af rusmidler, og svarene viser, at en overraskende stor del af de unge har oparbejdet et decideret misbrug.

LÆS OGSÅ»Danskerne bliver altid sindssygt fulde«

»Voldsomt høje tal«
Omregnet til landsdækkende tal viser undersøgelsen, at mellem 25.000 og 30.000 unge danskere har et »direkte interventionskrævende« misbrug af stoffer, mens 32.000 i samme aldersgruppe har et så alvorligt alkoholmisbrug, at de ifølge forskerne har brug for behandling.

»Det er voldsomt høje tal. De unge i Danmark starter meget tidligt med at drikke og indtage stoffer, og der er en meget stor gruppe, som har et voldsomt forbrug«, siger professor Mads Uffe Pedersen, som er medforfatter til rapporten.

Behandlingskrævende forbrug er i rapporten defineret som 35 genstande om ugen for mænd og 28 for kvinder. Og for narkotikas vedkommende: brug af illegale stoffer mindst otte gange månedligt.

Problematisk forbrug
Ud over de samlet set cirka 55.000 unge, der har et behandlingskrævende misbrug af stoffer eller alkohol, har en dobbelt så stor gruppe blandt de unge et forbrug af rusmidler, som forskerne betegner som »problematisk«.

Og de unges omfattende misbrug af rusmidler har konsekvenser, fortæller professor Mads Uffe Pedersen.

»I undersøgelsen har de unge også svaret på, hvilke konsekvenser deres forbrug af rusmidler har, og derfor ved vi, at det har store sociale konsekvenser. Det påvirker de unges skolegang, arbejde og sociale liv. Desuden er det sådan, at hvis man har tendens til afhængighed, er der risiko for, at misbruget fortsætter, når man er startet meget ung«, siger han.

Bedre indsats
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF). Men hendes partifælle, sundhedsordfører Jonas Dahl, kalder resultaterne i den nye undersøgelse »katastrofale«.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, er på samme linje og vil forbedre den forebyggende indsats over for unge. Det skal blandt andet ske ved at give de unge flere muligheder for hjælp og rådgivning, uden at de skal være bange for konsekvenserne.

»Det kan ikke nytte noget, at man kun hæver pegefingeren og fortæller, at det er farligt eller ulovligt. Derfor ser vi gerne, at for eksempel Giftlinjen kommer mere indover og giver mere uforpligtende rådgivning og hjælp, for der er alt for mange unge, der ikke tør gå til nogen med problemerne«, siger hun.

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, kalder tallene i den nye rapport for »dybt foruroligende« og mener, at rapporten fortæller en historie om et normskred blandt danske unge:

»Tallene kalder på en målrettet indsats for at løse problemet. Enten i form af en national handlingsplan eller ved, at kommunerne lokalt iværksætter initiativer i samarbejde med ungdomsuddannelserne, hvor man kan nå mange af de unge«.