Annonce
Annonce
Sundhed & Motion 9. jul. 2012 KL. 03.00

Danskere er bekymrede for andre danskeres alkoholforbrug

Den enkelte dansker mener, at alle andre drikker for meget, viser rundspørge.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fire ud af ti mener, at der generelt bliver indtaget alt for mange genstande.

Det viser en Megafonmåling lavet for Politiken og TV 2.

Trods bekymringen går langt færre (20 procent) ind for indgreb fra politikerne, for eksempel i form af højere afgifter eller krav om faremærkning på flaskerne ligesom på tobaksemballage.

»Tallene illustrerer, at vi er så viklede ind i alkoholkulturen, at vi synes, at vores eget forbrug er okay, og det skal ingen pille ved – vi bekymrer os kun for de andres«, siger centerleder på Alkoholbehandlingen i Odense, Anette Søgaard Nielsen til Politiken.

Tre flasker vodka om måneden
Sidste år kom Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med en handlingsplan, hvor der blev slået alarm over det høje alkoholforbrug i Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor forbruget gennem 30 år konstant har været et af de højeste.

Hver af os drikker, hvad der svarer til mere end tre flasker vodka – hver eneste måned.

LÆS OGSÅButikker sælger færre smøger og mere alkohol

Det høje forbrug bæres ikke mindst af de knap 600.000 danskere, der ikke er alkoholikere, men som bare har et såkaldt
»skadeligt forbrug«, som Sundhedsstyrelsen kalder det.

Livsstilsekspert Henrik Byager kalder danskerne »funktionelle småalkoholikere«.

LÆS OGSÅHver 12. unge har et alvorligt misbrug

»Vi passer vores arbejde, er gode forældre, alting spiller, og så kan vi bestemt ikke se, at der skulle være noget galt i at drikke rødvin, når vi kommer hjem efter en krævende dag på arbejdet«, siger han til Politiken.

Vi oplever »drikkepres«
Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm mener, at vi alt for ofte mødes af et »drikkepres«:

»Der er en forventning om, at alkohol indgår i næsten alle sociale sammenhænge, og det kommer til at fungere som noget, man skal tage aktivt afstand fra. Men det føles ofte uhøfligt ved en middag at sige nej tak.«, siger hun og fortsætter:

»Det virker, som om man vil tage afstand fra festligheden. Det burde være meget meget nemmere at sige, at i dag har jeg ikke brug for at drikke«, siger hun.