Annonce
Sundhed & Motion 19. jun. 2009 KL. 03.00

Vi mangler ord for civiliseret druk

Vi har hverken ord eller et behandlingstilbud, der dækker, når almindelige mennesker drikker for meget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Et midaldrende par deler en flaske rødvin hver aften. Er det et problem?

En gift mand på 31 år nyder 2-3 specialøl alene, når han kommer hjem fra arbejde, stort set hver aften. Er det et problem?

En ud af fire adspurgte, 24 procent, synes, at manden, der drikker alene, har et problem. Mens kun 7 procent mener, at ægteparret drikker for meget. Det viser en ny analyse fra Trygfonden og Mandag Morgen, hvor man har spurgt over 3.000 mennesker om deres holdninger til alkohol og forbrug.

LÆS ARTIKELForskere finder 'happyhour'-gen

Rent faktisk får både ægteparret og manden, der drikker alene, for meget. En flaske rødvin indeholder seks genstande, og en mand højst bør drikke 3 og en kvinde højst 2 om dagen ifølge Sundhedsstyrelsen. Og de 2-3 specialøl indeholder omkring 5 genstande.

Men i de fleste danskeres optik har man kun et problem, hvis man drikker alene. Foregår drikkeriet i godt lag, så anses det for at være en del af den samlede livskvalitet.

Stor uvidenhed
Eksperterne er af en anden holdning. For meget er simpelthen for meget. Uanset hvor mange man er om flasken.

»Jeg har aldrig før fået demonstreret så stor uvidenhed om et emne i befolkningen. Storforbrugerne føler sig sunde og raske, og folk opfatter genstandsgrænserne, som vestjyderne opfatter fartgrænserne – de er stort set vejledende«, siger Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for økonomi, politik og forvaltning på Aalborg Universitet, der har været med til at skrive rapporten.

Den blinde vinkel er stor
Danskerne har simpelthen en blind vinkel, når det gælder vores overforbrug af alkohol, mener Karen Ermeland, lektor for Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet:

LÆS ARTIKELVi opfatter alkohol som en privat sag

»Vi har et enormt gab mellem ’normalforbrug’ på den ene side – og så det, vi opfatter som alkoholmisbrug på den anden side. Hvad der ligger imellem, taler vi ikke om. Og det er i den gråzone, at vi finder det store, stabile overforbrug blandt danskerne«.

De over 3.000 deltagere i undersøgelsen, som YouGov Zapera har interviewet, har svært ved at se alkohol som et sundhedsproblem. Alkohol er kun skadelig, hvis den berusede er meget ung – eller hvis man ender på bænken med en guldøl i hånden.

LÆS ARTIKELDanske unge er europamestre i druk

Skål i kræft
Kit Broholm, alkoholkonsulent i Sundhedsstyrelsen, erkender, at man trods årlige uge 40-kampagner ikke har fået folk til at fatte, at de dagligt indtager store mængder af et kræftfremkaldende stof, der kun overgås i skadelighed af cigaretrøg:

»Vi har fokuseret på, hvor skadelig alkohol er for sundheden de sidste to år, men det er ikke lykkedes at trænge igennem. Måske fordi det ikke er nær så god en historie i medierne, som når det viser sig, at et glas rødvin dagligt kan være godt for en gruppe af ældre med hjerteproblemer«.

Svært at få hjælp
Trods befolkningens selektive alkoholforståelse siger 86 procent i undersøgelsen, at de kender en med et alkoholproblem. Desværre har mange også oplevet, at der ikke er hjælp at hente. Over en tredjedel, 37 procent, siger, at de har familie, venner eller kolleger, der ikke har fået den fornødne støtte.

»Vi mangler tilbud. Især mangler vi noget, der kan appellere til de almindelige borgere, der bare drikker lidt for meget hele tiden. Sådan i stil med Rygestop-kurserne. Noget, som ikke er så tabuagtigt som behandling på et alkoholambulatorium, men et ’drikketjek’, som kunne gennemføres ved et besøg i lægehuset«, siger Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com