Annonce
Sundhed & Motion 19. jun. 2009 KL. 23.00

Staten gør livet surt for græsallergikere

Plagede danskere må selv betale dyr tabletvaccine. Fagfolk kritiserer Lægemiddelstyrelsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Allergiplagede danskere bliver forhindret i at få bugt med deres sygdom.

Sådan lyder kritikken fra lægelige eksperter og Astma-Allergi Forbundet, efter at Lægemiddelstyrelsen igen har afvist at give automatisk tilskud til en tabletbaseret vaccine mod græspollenallergi.

I 10 andre europæiske lande får allergipatienter automatisk tilskud til lægemidlet Grazax, der reducerer symptomerne og samtidig behandler den bagvedliggende årsag til græsallergi. Men i Danmark må patienterne selv punge de omkring 35.000 kroner ud, som vaccinationen koster over tre år.

LÆS ARTIKELNu går det løs for græs-allergikerne

»Den nye tabletvaccine betyder, at mange flere kan få passet behandlingen ind i deres hverdag. Men i Danmark har mange desværre ikke adgang til den, fordi de selv skal betale det fulde beløb«, siger Allan Linneberg, forskningsleder på Forskningscentret for Forebyggelse og Sundhed.

En million er allergiske over for græspollen
Det anslås, at en lille million danskere lider af græspollenallergi, og antallet stiger år for år. En nyligt forsvaret ph.d. påviser, at hårdt ramte allergipatienter i snit har 3,4 sygedage om året som følge af lidelsen.

Der findes to slags vacciner for de allergikere, der for tiden kæmper med dryppende næser og søvnløse nætter. Den gamle metode kræver 30-40 indsprøjtninger hos lægen over tre år. Den nyere metode kan allergipatienten selv klare derhjemme ved at tage en tablet hver dag i tre år. De to behandlingstyper anses af allergispecialister for at være lige effektive, men patienter kan kun få tilskud til sprøjterne.

LÆS ARTIKELFå pollenalarm direkte på mobilen

Ifølge allergieksperter og Astma-Allergi Forbundet har indsprøjtningsmetoden for mange ikke været et reelt tilbud på grund af manglen på allergilæger, tabt arbejdstid eller nåleskræk.

»Det er mere end meget mystisk, at der skal lægges så mange hindringer ud for allergipatienter. Vi kan ikke forstå, hvorfor tilskudsreglerne skal være så meget anderledes i Danmark end i landene omkring os«, siger Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Forbundet.

Styrelse: Der mangler dokumentation
Lægemiddelstyrelsen har hidtil afvist at give automatisk tilskud, fordi der manglede dokumentation for den nye vaccines effekt på lang sigt. Medicinalfirmaet ALK har siden fremlagt data for effekten et år efter endt behandling, men det er stadig ikke tilstrækkeligt for Lægemiddelstyrelsen.

LÆS ARTIKEL: Nu kan Nicolai gå til fodbold igen

Allan Linneberg undrer sig over afgørelsen. Ikke mindst fordi tabletten har færre bivirkninger end indsprøjtningen:

»Man kan jo gisne om, at der har været taget andre hensyn end det med langtidseffekten. Økonomiske hensyn for eksempel. Tusindvis af allergikere kunne være interesseret, men så ville det gå hen og blive dyrt«, siger han.

Sprøjter er bedst for patienterne
Lægemiddelstyrelsen afviser, at spareiver er en del af forklaringen på det manglende tilskud: »Der er intet økonomisk argument overhovedet. Vi ønsker på ingen måde at begrænse brugen af allergivaccine, men vi ønsker at sikre patienterne den bedst dokumenterede behandling, og det er indsprøjtningen«, siger Ulla Kirkegaard Madsen, farmaceut i Lægemiddelstyrelsen.

LÆS ARTIKELHøfeber koster 1,5 million sygedage

Seniorforsker Karin Dam Petersen fra Marselisborgcentret og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om allergiplagedes tab af arbejdsevne og livskvalitet:

»Allergipatienternes livskvalitet ligger på niveau med patienter med hjerte-kar-sygdomme og på et dårligere niveau end patienter med diabetes«, siger hun.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com