Annonce
Sundhed & Motion 13. aug. 2009 KL. 14.56

Arla overvejer yoghurt mod influenza

Danisco har udviklet et indholdsstof, der dæmper forkølelse hos børn. Meget interessant i yoghurt, mener Arla.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

  • I Danmark er det kun lovligt at skrive, at en fødevare er sundhedsfremmende, hvis producenten får lov til det af den europæiske instans Efsa. Det kaldes med andre ord en sundhedsanprisning.
  • Et eksempel kunne være 'Reducerer risikoen for forkølelse hos børn', eller 'Forhøjer din IQ'.
  • I øjeblikket er Efsa ved at vurdere en lang række sundhedsanprisninger fra fødevareproducenter.
  • Ifølge Efsa skal producenten kunne dokumentere, at fødevaren reelt har den lovede effekt.
  • Forbrugerrådet frygter, at dokumentationskravene ikke er høje nok, så forrbugerne bliver vildledt.

Mejerigiganten Arla ser positivt på at producere yoghurt med et probiotisk indholdsstof, der kan dæmpe symptomerne på forkølelse og influenza hos børn.

Indholdsstoffet – som er en bakteriekultur - er produceret af Danisco.

LÆS ARTIKELYoghurt skal dæmpe influenza hos børn

Som Tjek.dk skrev i går, venter Danisco på at få tilladelse til at bruge stoffet, så virksomheden kan sælge det videre til eksempelvis Arla.

Arla: Meget interessant
Hvis det sker, får Arla lov til at skrive på yoghurten, at den reducerer risikoen for forkølelse hos børn. Det kaldes også en sundhedsanprisning.

Arla kalder opfindelsen ’meget interessant’.

LÆS ARTIKELDanone skjuler sukker i yoghurt

»Hvis Danisco har en bakteriestamme, der får en godkendt anprisning på det område, så vil vi kigge på det med stor interesse«, siger ernæringschef Merete Myrup Christensen.

Uvis tidshorisont
Arla arbejder selv med probiotika, blandt andet i deres Cultura-produkter. Formålet er at styrke immunforsvaret.

Det er dog endnu uvist, hvornår danske forbrugere vil kunne snuppe en sygdomsdæmpende yoghurt med hjem fra køledisken. Danisco venter svar fra Efsa, som er den instans i EU, der vurderer sundhedsanprisningerne i løbet af efteråret.

Først derefter ville Arla kunne gå i gang med at tilsætte bakteriekulturen i mælk.

Bakterie skal først vokse
»Bakteriekulturen vil blive tilsat mælk, hvorfra den vil vokse op, og mælken vil blive tyk som yoghurt. Men vi skal også sikre os, at den smager godt – som smagen af bakteriekulturen eksempelvis passer bedst sammen med jordbær eller fersken. Bagefter skal vi have en masse folk til at smage yoghurten og vurdere, om den smager godt nok,« forklarer Merete Myrup Christensen.

Ifølge Danisco er der sikre beviser på, at bakterierne virker mod symptomer på influenza og forkølelse hos børn.

Danisco: Effekt er dokumenteret
Virksomheden har fået lavet en undersøgelse, hvor 326 børn i alderen tre til fem år har fået et probiotisk tilskud to gange om dagen i seks måneder.

Én gruppe fik en stamme bakterier, en anden fik to grupper bakterier, mens en tredje gruppe fik placebo.

Undersøgelsen – der netop har været offentliggjort i tidsskriftet The American Academy of Pediatrics – viste, at de to grupper børn, der fik bakterierne havde væsentligt mindre feber end placebogruppen - henholdsvis 53 procent og 72,7 procent mindre.

LÆS OGSÅ: EU: Flæskesvær er da sundt

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com