Annonce
Sundhed & Motion 26. aug. 2009 KL. 07.24

Alle bør kende sit kolesteroltal

Men dit kolesteroltal alene siger ikke altid om du skal behandles. Rygning, blodtryk og blodpropper i familien spiller ind.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

Mængden af kolesterol i blodet måles i mmol/l (millimol per liter). Tallet angiver den samlede mængde af kolesterol i blodet per liter.

Raske personer bør ligge under fem, mens patienter med en blodprop bag sig, bør ligger under 4,5.

Der findes flere typer kolesterol i blodet. Hvis en persons totale kolesteroltal er for højt, tager lægen en ny blodprøver for at bestemme de enkelte typer af kolesteroler.

Da kolesteroltallet ikke er fuldstændig det samme fra gang til gang, bør blodprøven tages to til tre gange med én til seks ugers mellemrum for at man kan være helt sikker på, at der er forhøjet.

Ud over kolesteroltallet vil lægen undersøge om der er andre risikofaktorer for hjertesygdom, som der er grund til at være på vagt overfor. Længen vil undersøge om du:

  • ryger
  • har forhøjet blodtryk
  • har arvelig tendens til hjertesygdom eller til forhøjet kolesterol i blodet
  • har sukkersyge
  • spiser for fedt - og evt. vejer for meget
  • dyrker for lidt motion

Kilde: Hjerteforeningen

Alle danskere over 40 år bør kendes deres kolesteroltal.

Sådan lyder den klokkeklare anbefaling fra Hjerteforeningen.

Men tallet alene kan ikke fortælle hvor stor din risiko er for at udvikle hjertekarsygdomme, der kan føre til en blodprop.

»Der går nok mange raske rundt med et tal over fem, som lægen ikke vil behandle med medicin. Et højt tal er ofte ikke tilstrækkelig. Man skal se tallet i sammenhæng med ens blodtryk, om man ryger, om der er nogen i familien, der har været ramt af en blodprop og om man har sukkersyge«, forklarer sundhedschef i Hjerteforeningen, Ingrid Willaing.

Politiken skrev tirsdag, at 6 ud af 10, der er i høj risiko for at få en blodprop, får ifølge ny rapport ikke den rigtige behandling. Det er de patienter, hvor lægen har vurderet, at tallet ikke kan blive lavt nok uden medicinsk behandling.

LÆS ARTIKELKolesterolpatienter får forkert medicin

Tallet skal under fem
Normalt siger man, at patienter, der har en hjertesygdom bag sig, skal have et kolesteroltal på under 4,5, mens raske uden tidligere hjertesygdomme skal ligge under fem.

Man kan gøre en del selv for at holde kolesterol-niveauet i kroppen nede. Det handler i første omgang om at dyrke motion, spise hjertevenligt og droppe cigaretterne, hvis man har den last.

»Det handler især om at skære ned på fedtet og kun bruge de flydende fedtstoffer som olie. De faste fedtstoffer som smør og margerine, skal man droppe«, lyder rådet fra Ingrid Willaing, der påpeger, at rygere risiko er markant højere end ikke-rygeres.

Få det målt hver andet år
Flere steder kan man selv teste sit kolesteroltal. Hjerteforeningen har ikke kendskab til, om disse målere giver en præcis måling, for foreningen anbefaler slet ikke, at folk selv måler deres kolesteroltal.

»Man kan ikke selv tage stilling til, hvad der skal ske. Man skal have en fagperson at diskutere tallet med, og det bør være en læge eller andre - eksempelvis Hjerteforeningen, der også rådgiver om kolesterol«, siger Hjerteforeningens sundhedschef.

Ingrid Willaing anbefaler, at raske personer mellem 40 og 50 år bør få målt sit kolesteroltal cirka hvert andet år.

Det vurderes, at flere end 200.000 danskere er i højrisikogruppen for at få en blodprop.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com