Annonce
Sundhed & Motion 31. aug. 2009 KL. 15.22

Unges druk giver dem skoleproblemer

Hver tredje mellem 16 og 20 år drikker så meget, at de bliver dårligere i skolen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

MULD-undersøgelsen

  • 94 % af de 16-20-årige drenge og piger drikker alkohol.
  • 13 % af drengene overskred genstandsgrænsen for voksne mænd (21 genstande/uge), og 13 % af pigerne overskred genstandsgrænsen for voksne kvinder (14 genstande/uge).
  • 73 % af de unge har ved mindst én lejlighed drukket mere end 5 genstande i løbet af 'de sidste 30 dage'.
  • 63 % af de unge var under 16 år første gang, de drak sig fulde.
  • 33 % af de drenge og 34 % af de piger, som drikker alkohol, angiver at have haft nedsat præstation i skolen eller på arbejdet, fordi de har drukket.

Kilde: MULD 2008

Unge mellem 16 og 20 år drikker så meget, at hver tredje selv siger, at det nedsætter deres præstation i skolen eller på arbejdet.

Det viser den nyeste MULD-undersøgelse af unges livsstil, som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse står bag.

LÆS ARTIKELFærre unge ryger dagligt

Og måske er der ikke så meget at sige til, at de unge har problemer med at bevare fokus, når de er i skole.

Drikker mere end maksgrænser
Hele 13,4 procent af drengene siger nemlig, at de har drukket mere end 21 genstande i den forgangne uge. Og 13,4 procent af pigerne svarer, at de har drukket mere end 14 genstande i den seneste uge.

Dermed overskrider både pigerne og drengene genstandsgrænsen for voksne mænd og kvinder. Det betyder blandt andet, at de har flere sygedage end de kammerater, der ikke drikker lige så meget.

LÆS ARTIKEL 15 genstande om ugen er helt normalt i Danmark

Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Brohom kalder tallene »bekymrende.«

Skadeligt forbrug
»Det er virkelig et skadeligt forbrug, som en stor gruppe af unge har. De har brug for rådgivning, så de kan få at vide, at det er på et niveau, hvor det får nogle sundhedsskadelige konsekvenser«, siger hun.

Rapporten viser dog, at der er en positiv udvikling, når det kommer til unge drenges alkoholindtag i forhold til 2006, mens det stagnerer for pigerne.

DOKUMENTATIONLæs Sundhedsstyrelsens rapport

»De danske unge har stadig europæisk rekord i alkoholforbrug, og det synes vi er bekymrende«, fortæller Kit Broholm.

Fredagsbaren er medskyldig
Hun vurderer, at blandt andet fredagsbarer på gymnasier og tilladt alkoholindtag på gymnasiernes intro-ture er med til at bevare de unges høje forbrug.

Men ved simple metoder, vil man kunne sænke niveauet af alkoholindtag hos de 16-20-årige.

»Al dokumentation peger på, at hvis man reducerer tilgængeligheden af alkohol, har høje priser på alkohol og høje aldersgrænser for at måtte købe det, så gør man det, man kan ud fra et sundhedsfagligt synspunkt«, vurderer Kit Broholm.

MULD-undersøgelsen viser også, at blot seks procent af de unge svarer, at de aldrig drikker alkohol.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com