De fleste foretrækker at blive bedøvet, hvis visdomstanden skal ud eller et andet af tandlægens indgreb gør ondt.

I langt de fleste tilfælde er bedøvelsen aldeles ufarlig, men en smertebefriende blokade i undermunden kan gå galt.

Sidste år behandlede Tandlægeforeningens Patientforsikring 71 klager fra patienter med skader på tungenerven – det højeste antal nogensinde.

Op til 200 har fået nerveskader
Bedøvelsesmidler med stoffet articain har gennem flere år været mistænkt for at forårsage mange patienters følelsestab i tungen eller læben.

TESTDyr tandpasta er spild af penge

Overtandlæge og professor Søren Hillerup fra Rigshospitalet anslår, at mellem 150 og 200 danskere har fået nerveskader fra articain, siden bedøvelsesmidlerne Septanest og Septocain kom ud til tandlægestolene i 2001.

»Man udsætter patienten for en unødig risiko ved at anvende disse bedøvelsesmidler. Den relative risiko for nerveskader er større i forhold til andre præparater, som er lige så virksomme«, siger overtandlæge Søren Hillerup.

Overhyppighed i nerveskader
Udmeldingen baserer han på sine analyser af de nerveskadede patienter, som han har undersøgt siden 1995. Han har registreret en markant stigning i antallet af henviste patienter efter introduktionen af Septanest og Septocain på markedet.

LÆS ARTIKELDyre lån ødelægger tandlægefidus

I 2006 fremlagde Søren Hillerup en undersøgelse, der viste, at mellem 2001 og 2005 var 72 procent af de nerveskadede patienter blevet bedøvet med articain.

Manglende følelse eller smagssans
Han sammenlignede skadestilfældene med de forskellige midlers markedsandele og fandt en klar overhyppighed i nerveskader med articain i kanylen.

I de trods alt få tilfælde, hvor det går galt, er det invaliderende for patienten med nedsat eller manglende følelsessans og smagssans eller en konstant plagsom summen i tungen eller læben.

Ny undersøgelse
Overtandlægen fremlægger snart sin nyeste undersøgelse i et internationalt fagtidsskrift.

Analysen omfatter 115 undersøgte patienter frem til 2007 samt nye dyreforsøg, og tendensen er stadigvæk den helt samme, siger han.

LÆS ARTIKELJulen er hård ved tænderne

I 2005 frarådede formanden for Tandlægeforeningens Patientforsikring sine kolleger at bedøve med articain i undermunden.

Jahn Legarth havde studeret 32 sager mellem 2002 og 2004, hvor patienter havde fået en skade på tungenerven, og også han fandt en overrepræsentation af articainskader.

Bør benytte andre typer
Dokumentationen har ført til, at tandlægeskolerne på Københavns og Aarhus Universitet i dag fraråder de kommende tandlæger stoffet ved visse bedøvelser:

»De studerende får at vide, at danske undersøgelser har konkluderet, at der kan være problemer med at anvende articain ved bedøvelse af hele underkæben eller tungen på en gang. I de tilfælde bør man bruge andre typer bedøvelser«, siger Søren Schou, professor i kæbekirurgi ved Aarhus Universitet.

Tandlægers bekymring afvist
Med støtte fra den franske producent Septodont i ryggen har grossisten i Danmark, CMS Dental, forsøgt at lukke munden på de kritiske tandlæger. Firmaet er kommet langt med sin argumentation.

Mellem 1996 og 2006 var Septanest og Septocain nummer 1 på top-5-listen over hyppigst anmeldte lægemidler til Patientforsikringen. Men CMS Dental ankede 7 af 22 sager, hvor patienter havde fået erstatning.

LÆS ARTIKELGravide kan roligt gå til tandlæge

En udtalelse fra Retslægerådet i slutningen af 2007 faldt ud til CMS Dentals fordel. Rådet udtalte, at »det ikke har været muligt at påvise den præcise årsag til skaden«, og med et pennestrøg blev skaderne anset for at være forårsaget af nålen og ikke lægemidlet.

Udbetaler erstatning
I praksis betyder det, at tandlægernes egen forsikring nu betaler erstatning til de invaliderede.

Lægemiddelstyrelsen opfordrede i august 2005 tandlæger til at være opmærksomme på de mulige nerveskader ved articain. På baggrund af en række anmeldte bivirkninger satte styrelsen straks en undersøgelse i gang.

I oktober 2006 konkluderede styrelsen, at der ikke er dokumentation for at holde igen med Septanest og Septocain. Føleforstyrrelser ved anvendelse af articain sker kun i 1 ud af 4,5 millioner tilfælde, lød det i undersøgelsen, som var »foretaget i tæt samarbejde« med CMS Dental.

Fejl i følge CMS Dental
I CMS Dental siger den farmaceutiske chef, Jimmie Kert, at der i international forskning ikke findes belæg for at advare mod articain. Og han siger, at de hjemlige tandlægers undersøgelser er fyldt med fejl og baseret på fordomme.

Der er en lille bitte risiko forbundet ved bedøvelser af tungenerven, men den risiko har at gøre med injektionen – ikke stofferne. Når materialet bliver gjort op, er der ingen overrepræsentation af skader ved articain i udlandet eller i Danmark. Forskere har fordomme og meninger, som kan være svære for dem at ændre igen«, siger Jimmie Kert.

LÆS ARTIKEL800.000 danskere sjofler tandlægen

Tandlægeforeningens formand studser over det nære samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen og CMS Dental og minder om, at Lægemiddelstyrelsen i store træk finansieres af medicinalindustrien.

Dybdegående undersøgelse ønskes
»Om det her lægemiddel er farligt eller ikke farligt, bør blive undersøgt nærmere, for der er forskellige meninger. Nerveskader ved bedøvelse er heldigvis meget sjældne, men hvis man er bekymret, bør man tale med sin tandlæge om det«, siger Susanne Andersen.

Lægemiddelstyrelsen har i EU-regi for nylig drøftet articain på ny. De bekymrede røster fra danske tandlæger blev igen »pure afvist« af andre landes styrelser:

TESTDrop de dyre fancy tandbørster

»I Danmark ser vi ekstra mange rapporteringer på grund af stor medieomtale af articain, så vi kan ikke drage tungtvejende konklusioner på de danske tal alene«, siger overlæge i styrelsen Doris Stenver.