Annonce
Sundhed & Motion 1. jan. 2010 KL. 15.04

Mange pynter på deres egen sundhed

Seks ud af ti dyrker mindre motion end anbefalet, og knap 10 procent rører sig aldrig.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Forpustede bliver de aldrig, og sved på panden er en sjældenhed. Det skyldes dog ikke, at hvilepulsen er som hos en Tour de France-vinder, for årsagen er, at de aldrig dyrker motion.

Sådan er livet for knap 10 procent af de adspurgte i en rundspørge, som Politiken Research har foretaget blandt 600 ansatte, som er organiseret under 3F, Dansk Magisterforening og Dansk Socialrådgiverforening. De svarer, at de aldrig dyrker motion.

Blandt deltagerne i rundspørgen dyrker godt 60 procent mindre end to timers motion om ugen – langt under Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mindst 30 minutters aktivitet om dagen. Omvendt vurderer blot 3,7 procent, at deres fysiske helbredstilstand er dårlig.

Folk pynter på sandheden
Folk har generelt tendens til at fremstille sig selv lidt sundere, end de er. Det ved professor Berit Heitmann fra sit arbejde som forskningsleder ved Institut for Sygdomsforebyggelse i København.

»Både når det gælder kostvaner og fedmeopfattelse, er der tendens til, at folk pynter på sandheden, og det bliver mere udtalt, jo mere overvægtig man er«, siger Berit Heitmann.

BLOG Hvor fedt er det at skulle på slankekur?

Det betyder, at forskerne må tage højde for, at mange angiver data, som er meget langt fra virkeligheden.

»Hvis vi måler folk selv, finder vi dobbelt så mange svært overvægtige, som hvis vi blot spørger dem. Det ved vi, og det tager vi højde for i vores fortolkninger af data«, siger Berit Heitmann.

Årsagen ligger blandt andet i forventninger til, at vi holder os sunde.

»Man ønsker ikke at fremstå som en, der ikke lever op til de anbefalinger, der gives. Vi har et pres på os om, at vi skal være ansvarsfulde. Det fører til, at nogle angiver den vægt, de mener, de bør have, så det måske er præget af ønsketænkning«, siger Heitmann.

Kvinder pynter mere end mænd
Forskningen i kost og fedme viser, at det ofte er bestemte grupper, som skriver sig slankere eller sundere, end de er.

»Både de højeste og laveste sociale klasser underdriver. Blandt dem i højere sociale klasser skyldes det, at der kan være et stort socialt pres på, at man skal se ud på en bestemt måde. Blandt de laveste sociale klasser vil man måske gerne fremstille sig selv bedre, end man er«, siger Berit Heitmann.

LÆS ARTIKELHelbredstjek vil spare os for milliarder

Mænd og kvinder angiver ligeledes deres sundhedsoplysninger forskelligt, fortæller eksperten.

»Der er en tendens til, at flere kvinder end mænd opgiver forkerte data for deres højde og vægt. Det kan skyldes, at kvinder stadig er mere udsat for et pres for at se ud på en bestemt måde. Det vil muligvis ændre sig i fremtiden for de yngre generationer, i og med at der også kommer samme fokus på mænd«, siger Berit Heitmann.

Ud over fornægtelse og ønsketænkning er der til tider en mere banal forklaring på, at folk opgiver forkerte oplysninger.

»De fleste får ikke målt deres højde så tit, og måske angiver de den højde, der står på deres pas, hvor de er målt med sko på, og på den måde kommer de til at gøre sig lidt højere, end de er, når de angiver højde og vægt«, siger Berit Heitmann.

LÆS ARTIKELDrop BMI og brug målebånd

Trods de store usikkerheder er folks egen vurdering af deres helbred langtfra uden betydning.

»Det er en meget stærk faktor til at forudsige, om folk har øget dødelighed. Selvvurderet helbred er bedre til at forudsige folks dødelighed, end hvad en læge kan sige ved at undersøge blodtryk og fedme«, siger professor Thorkild I. A. Sørensen fra Institut for Sygdomsforebyggelse i København.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com