Bare vent, det skal nok komme, lyder en typisk kommentar, når små børn ikke vil kravle og sidder stille i stedet for at opsøge begivenhederne omkring sig.

Men ikke alle børn overvinder motoriske vanskeligheder af sig selv, og det har konsekvenser for børnenes dagligdag, sociale liv og indlæring.

En ny, stor dansk undersøgelse baseret på sundhedsplejerskers journaldata på knap 8.000 børn i hovedstadsområdet dokumenterer, at næsten hver tredje har motoriske problemer, når de begynder i skole. Og børn, der også som spæde havde dårlig motorik, har en øget risiko for at få vanskeligheder i skolen.

»Vi skal nu finde ud af, hvordan vi bedst bruger denne viden og sikrer, at sundhedsplejersker, forældre og pædagoger bliver klar over, at motorikken skal stimuleres – det kommer ikke bare af sig selv«, siger Lene Møller, ledende sundhedsplejerske i Rødovre Kommune og næstformand for styregruppen, der står bag undersøgelsen.

Over en tredjedel har mindst et problem
Mere end 30 procent har mindst ét problem ved den motoriske undersøgelse, de kommer igennem, når de starter i skole. De har f.eks. vanskeligt ved at holde balancen, løbe gadedrengeløb, stå på ét ben og kaste eller gribe en bold.

»For flertallet er der heldigvis tale om banale småting. Men både sundhedsplejersker, forældre og pædagoger bør have mere fokus på de børn, som har motoriske vanskeligheder i 8-10-måneders alderen, for de har tilsyneladende øget risiko for at få flere motoriske problemer senere«, fastslår professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, som er en del af styregruppen bag databasen.

LÆS OGSÅMors medicin kan ødelægge børns udvikling

Holstein forklarer, at børn med motoriske problemer ofte har svært ved at falde til blandt jævnaldrende. Når et barn ikke kan det samme som sine kammerater, er barnet ikke med i legen på lige fod med de andre. Og det giver en øget risiko for mobning.

Samtidig giver den dårlige motorik også indlæringsvanskeligheder.

»Barnet bruger for meget energi på at prøve at følge med de andre, og så er det svært at følge med i undervisningen«, forklarer sundhedsplejerske Lene Møller.

Motorikken er røget i glemmebogen
Professor Bjørn Holstein mener, at motorikken er røget i glemmebogen:

»For et par årtier siden var der mere fokus på børns motoriske udvikling, end der er i dag. Samtidig har vores livsstil ændret sig markant, så vi bevæger os mindre og f.eks. kører børnene mere i hverdagen. Men med øget opmærksomhed og lidt handling er der gode udviklingsmuligheder og sejre i vente for børn med motoriske vanskeligheder«, siger han.

LÆS OGSÅLad ungerne hoppe derhjemme

Blandt de drenge i undersøgelsen, hvor sundhedsplejersken konstaterede motoriske problemer i 8-10-måneders alderen, har 13 procent så store motoriske vanskeligheder, at det hæmmer dem i deres dagligdag, når de starter i skole.

For pigerne er det tilsvarende tal 10 procent, fremgår det af ’Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder’, som udkommer på mandag.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken