Én million danskere lider i dag af høfeber.

Omkring 1. maj topper niveauet af det mest allergifremkaldende pollen, nemlig birk, ifølge Astma Allergi Danmark. For mange er det lig med influenzasymptomer, konstant træthed, depressionslignende tilstande og ingen frisk luft inden døre i flere måneder.

Og hvis man skal tro en fremtidsprognose fra Institut for Folkesundhed, vil antallet af høfeberramte danskere stige med 700.000 i løbet af de næste ti år.

LÆS ARTIKELSådan undgår du pollen

Seniorforsker ved Center for Folkesundhed, Karin Dam Petersen, mener at prognosen – desværre – er god nok.

Mangler ressourcer
Det gør kun ondt værre, at sygdommen – ifølge forskeren – er så overset. Især fordi den rangerer som en af de dyreste for samfundet.

LÆS ARTIKELAllergitesten kan overse din høfeber

»Man bør afsætte flere ressourcer af til at lave forskning, når der er så mange, der lider af det. Der bliver lige nu brugt virkelig mange penge på kræftforskning, ventelistegarantier og akut beredskaber. Men allergi er en af de helt store folkesygdomme og noget, som rigtig mange lider under«, siger hun og tilføjer:

Uddanner ikke længere allergieksperter
»Derfor undrer det mig, at man ikke prioriterer det meget lidt højere. Fra politisk hold underprioriterer man denne folkesygdom. Man har nedlagt specialet, hvilket betyder, at man ikke længere uddanner allergologer. Det vil sige, at alle læger bare skal kunne det. Men det er næsten det samme som at sige, at det er ingens ansvar«.

LÆS ARTIKELAstma ignoreres for ofte

Karin Dam Petersen har for nylig lavet en ph.d. om høfeber og livskvalitet. Den viser blandt andet viser, at en stor del af de danskere, der har høfeber koster samfundet 7.500 kroner om året.

LÆS ARTIKELMange med høfeber får astma

Blandt andet i form af sygedage, lægebesøg og medicin. En del af dem vil have gavn af en vaccine, mener hun.

Vaccine kan være en hjælp
En tommelfingerregel er, at cirka en tredjedel af patienterne oplever, at symptomerne helt forsvinder, siger Karin Dam Petersen.

I sin undersøgelse fandt hun frem til, at i forhold til livskvalitet, kan det at have høfeber være lige så slemt som at være hjertepatient.

LÆS ARTIKELHøfeber koster 1,5 million sygedage

»Vi har forskellige parametre, vi måler efter og kan se, at hjertepatienter og folk med hjertepatienter ligger på samme niveau rent scoringsmæssigt. Det var meget overraskende for os, at de har det så dårligt«, siger hun.

Skoleudflugt må ofte aflyses
Hun tilføjer:

»Det er meget begrænsende for ens livsudfoldelse og det at kunne deltage i aktiviteter som at tage på udflugt med sine børn i skolen i store dele af året. Det er også indskrænkende på ens arbejde, fordi man tit er træt, da man kan have svært ved at sove om natten«.

Forskerne er ikke helt klar over, hvad grunden er til, at antallet af danskere, der har fået høfeber har været stigende. Det fortæller Allan Linneberg, forskningsleder og overlæge ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital.

Teori: Vi får for lidt græs
»En teori, som er i spil er, at vi måske bliver udsat for for lave doser af de stoffer, man bliver allergisk overfor. Græspollen har altid været omkring os om sommeren i store doser. Måske er det sket det, at mange af os er flyttet væk fra naturen, ind til byen til tætte boliger og ind bag termoruder«, siger høfebereksperten.

Han fortæller videre:

»Og når vi kører bil er det med pollenfiltre. Det gør, at den tolerance, som immunsystemet ellers havde overfor eksempelvis græs, bliver brudt ned. Tolerancen kan pludselig forsvinde, selv om den har været der før. Og så bliver man allergisk«.

Teorien kan bakkes op af den såkaldte immunterapi, som vi i Danmark bruger i form af en vaccinationsforløb, der varer to til tre år, hvor man får sprøjtet stoffet ind i kroppen. Eller hvor man får en pille, man ligger under tungen.

LÆS ARTIKELVaccine mod høfeber blåstemples

»Her får man det, man ikke kan tåle i stigende doser med vilje, og til sidst kan man tåle det. Pointen er altså, at når man får det ind i kroppen igen, vænner immunsystemet igen til det«, siger Allan Linneberg.

Forskere uenige om eksplosion
Modsat Karin Dam Petersen tror han ikke på, at høfeberen vil eksplodere de næste år.

LÆS ARTIKELStaten gør livet surt for græsallergikere

»Jeg tror, vi har set den værste stigning lige nu – sådan ser billedet ud i andre lande, som vi sammenligner os med – især blandt børn. Så derfor forventer jeg, at det flader ud på et højt niveau«, siger han.

Karin Dam Petersens undersøgelse er en erhvervs.ph.d., som er sponsoreret af medicinalproducenten ALK-Abello og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Karin Dam Petersen forsikrer, at det på ingen måde har haft betydning for undersøgelsens resultat.