Annonce
Familieliv 1. aug. 2010 KL. 11.55

September måned er årets farligste for cyklister

Tohjulede har uheldsrekord i september. Trængsel på cykelstierne er en af årsagerne

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

3 cyklistråd

1 Giv tegn. Når der er tæt på cykelstien, er det ekstra vigtigt, at man husker at give tegn, når man skal dreje eller standse.

2 Orienter dig. Især inden du kører ud på cykelstien.

3 Vær opmærksom. Hold koncentrationen og forsøg at læse trafikken.

Kilde: Rigspolitiet

Det gælder om at holde et ekstra vågent øje på cykelstierne, når vi i dag går ind i årets første efterårsmåned.

September er nemlig den måned, hvor der sker flest uheld blandt cyklister, viser tal fra Danmarks Statistik.

At september er den helt store uheldsmåned blandt cyklisterne, kan hænge sammen med, at det også er her, der er mest trængsel på cykelstierne. Det mener specialkonsulent hos Rådet for Sikker Trafik, Søren Troels Berg.

Han forklarer, at september sammen med de sene forårsmåneder er den tid på året, hvor flest danskere bruger cyklen. Antallet af cykeluheld er dog væsentligt højere i september.

LÆS GUIDESådan gør du dit barn mere trafiksikkert

»Det er oplagt, at jo flere mennesker der cykler, jo flere kommer til skade. September er den første hele måned efter ferien, hvor der igen er normalt liv på cykelstierne. Folk begynder at igen at cykle til arbejde, og skolebørnene kommer ud i trafikken. Men det er svært at give et rigtig godt bud på, hvorfor september er farligere end foråret«, siger Søren Troels Berg.

Skødesløse cyklister
I de sidste fem år har antallet af cykeluheld toppet i september. I 2009 var der 116 cyklister, der kom til skade i september. Det er mere end dobbelt så mange uheld som i årets vintermåneder, hvor der generelt er færrest cyklister, der slår sig på asfalten.

Hos Dansk Cyklist Forbund mener projektleder Allan Carstensen, at man kan spore en vis skødesløs holdning i trafikken, når vi kommer tilbage fra ferie.

»De mange cykeluheld skyldes nok primært trængsel på cykelstierne. Men det virker også til, at folk stadig er i en slags mental ferietilstand, efter at ferien er slut. De kører måske og tænker på alle de store opgaver, der ligger og venter, efter at de er kommet i gang igen«, siger Allan Carstensen.

LÆS ARTIKELNye skolebørn skal træne på cyklen nu

Han forklarer, at det samme billede viser sig i statistikken over cykeltyverier. De topper nemlig også i september.

»Når vi laver undersøgelser ude på hittegodskontoret, kan vi se, at mange af de cykler, der bliver indleveret i den periode, faktisk er ulåste. Der er altså ikke nogen lås, der er brudt op. Så den lidt skødesløse holdning, der er i forhold til ikke at få sin cykel stjålet, kunne man forestille sig også afspejler sig i den måde, man ellers bruger cyklen på i trafikken«, siger Allan Carstensen – og understreger, at det kun er noget, han kan gisne om.

Ifølge Allan Nyring, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, kan den tætte trafik i september især give problemer i de store sving.

LÆS ARTIKELForældre gør selv børnenes skoleveje usikre

»Man ser tit store ophobninger ved lyssignalerne, når cyklister skal dreje. De kommer meget let til at placere sig dårligt, så de spærrer vejen for dem, der skal fortsætte lige ud. Det giver nogle rigtig grimme situationer«, siger Allan Nyring.

Han opfordrer til, at man generelt er ekstra opmærksom på, hvordan man placerer sig på cykelstierne, og at man overholder stoplinjer i krydsene.

Antallet af cyklister, der kommer til skade i trafikken, har samlet set været faldende over de seneste 13 år.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com