Rolige omgivelser, tid til at lytte og tryghed.

Det er nogle af de ting, de gravide efterspørger, når de kommer hos jordemoder Anne Ruby i hendes praksis i København.

Og hun er ikke den eneste, der oplever et privat marked i vækst. Som formand for Foreningen af Privatpraktiserende Jordemødre kan hun se, hvordan medlemstallet i løbet af de seneste par år er steget fra nul til omkring 50 aktive jordemødre.

Ned ad bakke i det offentlige
Anne Ruby vurderer, at omkring 20 procent af de gravide og fødende på en eller anden måde gør brug af private jordemoderydelser i form af f.eks. ekstra skanninger eller fødselsforberedelse.

»Det er kun gået skråt ned ad bakke i det offentlige – både for de fødende kvinder og for jordemødrene. For jordemødrene vil rigtig gerne gøre det godt og være stolte af deres arbejde, men det kan de ikke i det offentlige, som tingene er nu«.

LÆS ARTIKELBetalte sig til bedre fødselsforløb

Derfor gik Anne Ruby selv privat for fire år siden. Men det var en svær erkendelse, at det ikke kunne lade sig gøre at udføre jobbet ordentligt under de eksisterende vilkår på landets sygehuse.

Det handler om omsorg
»Jeg følte mere og mere, at jeg havde en slags ’livredderfunktion’, hvor det bare var ’tjek-tjek’, og hvor jeg løb rundt fra den ene til den anden, samtidig med at jeg også lige skulle passe en telefon. Det var simpelthen et umenneskeligt pres rent fagligt at skulle have styr på så mange mennesker på én gang«.

I sin privatpraksis oplever Anne Ruby, at hun kan tilbyde kvinderne den omsorg, som de har brug for, og som man ikke kan give ved at tilbyde en andengangsfødende 3-4 konsultationer af 15 minutters varighed. Og ved at tilbyde fødselsforberedelse i et auditorium med 100 gravide.

LÆS ARTIKEL'Langtidsgravide' skal sættes hurtigere i gang

»De har brug for at få en jordemoder, hvor de føler sig forstået og lyttet til. Og hvor det ikke bare handler om at få taget blodtrykket og så ellers ud igen efter 10 minutter. Det har jeg mulighed for at give dem nu. Og det gør, at vi kan nå at tage hånd om problemerne og bekymringerne, inden de vokser sig for store«.

Hængte katte
Anne Ruby er ikke den eneste, der oplever en stigende efterspørgsel efter tryghed. Familierådgiver Maj My Midtgaard er ved at uddanne sig til familieterapeut og har som en af de første herhjemme startet en virksomhed, hvor hun støtter forældre i at få den bedste start på livet med deres baby. Hun oplever, at det, mange i virkeligheden har behov for, er at blive mødt, hvor de er, og lyttet til.

»De har ofte bare et behov for at møde en, der godt kan forstå, at de ligner hængte katte, når deres barn har grædt i flere uger, og de ikke har fået noget søvn. Og en, der giver sig tid til at lytte«.

Maj My Midtgaard har mødt mange forældre, der siger rent ud, at det offentlige ikke kan dække deres behov.

LÆS ARTIKELSjællandske kvinder føder flest børn hjemme

»Det, at der er behov for sådan en som mig, er jo et resultat af, at der er blevet skåret så meget i de offentlige tilbud«.

Hos sundhedsplejerskerne mærker man også de seneste års besparelser. Hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at sundhedsplejersken besøger familierne mindst seks gange, er tilbuddet i kommuner som Odense og Tønder reduceret til ét besøg. Og det kan naturligvis mærkes, fortæller formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Hede.

Hjælp til virkeligheden
»Vi oplever, at der er et stort behov hos forældrene. For moderne forældre er meget oplyste, men når barnet kommer, så rammer virkeligheden – og så har de brug for hjælp til at sortere i alle de informationer, de får på nettet og fra familie og venner. Og det er noget af det, vi sundhedsplejersker kan være med til«.

Samtidig er en af sundhedsplejens fornemmeste opgaver at være med til at opspore – og hjælpe – de familier, der har det svært.

LÆS ARTIKEL Foreningen Forældre og fødsel: Fød hjemme

»Ét besøg er meget lidt til at vurdere, om en familie har brug for yderligere hjælp. F.eks. udvikler en fødselsdepression sig jo ofte først efter et stykke tid«.

Susanne Hede hører samtidig fra sundhedsplejersker over hele landet, at de kan mærke, at familierne bliver sendt hjem fra sygehuset allerede efter en enkelt overnatning eller blot 4-6 timer.

»Meget af deres tid går med at hjælpe til med helt basale ting som at bade eller lægge barnet til. Ting, som de nybagte mødre tidligere lærte på barselsgangen. Og det er jo fine opgaver, men tiden går bare fra nogle andre ting«.

Formanden for sundhedsplejerskerne forstår derfor godt, hvorfor mange forældre opsøger det private. Men hun er bekymret for, at de svageste dermed bliver ladt i stikken.

LÆS ARTIKELStressede jordemødre: Fødsler er blevet usikre

»Fra politisk side vil man jo gerne prioritere de svage, men nedskæringerne gør det stik modsatte. Alle får dårligere service, men det går især ud over den unge, enlige mor, der hverken har råd eller ressourcer til at købe sig til ekstra ydelser i det private«.

Tryghed skal være for alle
Den bekymring deler formanden i foreningen Forældre og Fødsel, Maria Lisette Jacobsen.

»Det er ikke, fordi jeg synes, det er noget dårligt, at man selv kan skræddersy sit forløb, men der er også nogle problemer forbundet med det. Og jeg mener, det er dybt urimeligt, at ens fødselsoplevelse ikke kan blive lige så god, bare fordi man ikke har råd til at betale«.

LÆS ARTIKELFødselslæge til gravide: Et glas vin i ny og næ er i orden

Det er Anne Ruby fra Foreningen af Privatpraktiserende Jordemødre enig i. For selv om hun er glad for, at der kommer flere kunder i hendes praksis, er hun ked af, at det ikke kan være et tilbud til alle kvinder.

»Jeg selv og alle mine kollegaer har søgt til det private af nød. Vi ville langt hellere give alle kvinder lige mulighed for at få den bedst mulige fødselsoplevelse. Og jeg synes, det er sørgeligt, at det skal være sådan, at det kun er dem, der har råd, der kan få en tryg graviditet og fødsel«.