Når folkeskolerne i disse dage åbner efter ferien, er lærerne og ledere under voldsomt pres fra forældre, som stiller skærpede krav til Emilies og Malthes faglighed og velbefindende.

Mors og fars ambitioner er så høje, at det kan blive til ulempe for børnenes faglige og sociale kompetencer.

»Vi oplever desværre en tendens til, at flere forældre henvender sig med tårnhøje og helt urealistiske krav«, siger Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, til 24timer.

Pas på MIT barn
Ifølge Anders Balle interesserer de såkaldte curlingforældre sig slet ikke for klassens fællesskab. Til gengæld insisterer de på, at deres børn skal skærmes mod modgang.

»Det er udelukkende deres børn, det handler om. De er sig selv nærmest og kræver særlige foranstaltninger til netop deres børn – uden hensyn til, at det faktisk er det gode fællesskab og samarbejdsklima, som gør, at børnene trives og lærer«, siger han.

LÆS ARTIKELPolitiet holder øje med egoistiske forældre op til skolestart

Forældrenes interesseorganisation Skole og Forældre erkender problemet.

»For en del forældre går hensynet til deres børn langt forud for fællesskabet. Så der ligger en stor opgave i at forklare dem, at børn lærer i fællesskab«, siger Benedikte Ask Skotte, landsformand.

Klager hele tiden
Også læringsforsker Christina Lüthi fra Universe Fonden siger, at forældre stiller flere urimelige krav og kræver særbehandling.

»På den måde magter de slet ikke forældreopgaven. Det er et meget aktuelt problem, som skolerne står over for«, siger hun.

LÆS OGSÅGuide til overstadige forældre: Sådan skal du IKKE opføre dig på 1. skoledag

Der skal ikke altid meget til, før mor eller far klager, fortæller Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Ofte drejer det sig om, at der er en vanskelig elev i klassen. Han tager for meget af den fælles tid fra deres barn. Andre gange er det rigeligt, at der er blevet hældt vand i en skoletaske – eller flået noget tøj i stykker, før vi har balladen«, siger han.

Bliver værre og værre
Han fortæller, at forældre oftere brokker sig over den skole, som de opfatter som en afdeling af Borgerservice med ansvar for, at projektbørnene lykkes.

»Siden 1990’erne har danske forældre fået en stadig mere udbredt opfattelse af, at skolen er en serviceorganisation med det formål at indfri ønsker og yde service for det enkelte barn«, siger han.

»Egoet vinder frem på bekostning af fællesskabet. Det gavner ikke fagligheden – tværtimod,« fortæller han.

Det bekræfter læringsforsker Christina Lüthi.

»Faktisk tyder en amerikansk undersøgelse på, at denne ekstreme grad af forældreinvolvering giver børnene lavere karakterer,« siger hun.

Ingen respekt for lærerne
Problemet var ifølge Niels Egelund mindre udtalt tidligere, da lærerstanden var en højere agtet myndighed.

»For få årtier siden respekterede man lærerens autoritet. I dag griber mange forældre rask væk telefonen og ringer til læreren klokken 22.30 for at stille krav og brokke sig. Eller de møder op på skolelederens kontor, og der er eksempler på, at nogle tager en advokat med«, fortæller han til 24timer.

Skole og Forældre erkender, at forældrene er utidige.

»Mange har en job, hvor de står til rådighed 24 timer i døgnet. Derfor tror nogle, at de kan overskride lærernes grænser og ringe i utide med småting,« siger Benedikte Ask Skotte.

LÆS OGSÅForældre får ikke lov at udsætte børnenes skolestart

Også Jens-Ole Jensen, leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur på VIA, der huser Aarhus’ læreruddannelse, siger, at udviklingen går den helt forkerte vej.

»Forældrene i dag er ofte højere uddannede end lærerne, hvis autoritet bliver udhulet og underlagt en konstant skeptisk interesse for, om barnet nu får den opmærksomhed, som forældrene mener, de betaler for over skatten«, siger han.

Fællesskabet går til grunde
De tøver med at 'klippe navlestrengen', når barnet begynder i skole, hvor et vilkår er, at intet barn får konstant opmærksomhed fra en voksen, fortæller han.

»Det er sværere for forældrene at slippe deres børn ud i en skole, end det er for børnene, som oftest sagtens magter selv at klare sig uden mor«, siger Jens-Ole Jensen.

Christina Lüthi advarer mod at sætte egne børns tarv i første række – over fællesskabet.

»Når forældrenes fokus på deres eget barn kammer over, går fællesskabet til grunde. Fællesskaber er nemlig præget af, at de enkelte har evnen og opbakningen til at indgå positivt i sociale relationer,« forklarer hun.

Børnene skal hjælpe hinanden
Mange skolelærere praktiserer en undervisning, hvor de fagligt stærke børn indgår i grupper med fagligt svage børn, som får hjælp af de stærke.

Men forældre til de ressourcestærke børn protesterer.

»Når jeg besøger skolerne, hører jeg, at disse forældre er stærkt utilfredse med, at deres børn skal hjælpe de svage børn. Men ingen er nogensinde bliver dummere af at lære andre noget. Tværtimod,« siger Niels Egelund.

LÆS ARTIKEL10 gode råd til at gøre dit barn trafiksikkert

Opdrager forældrene børnene til at være sig selv nærmest, kan det ødelægge grundskolens ædle formål; at gøre børnene til demokratiske borgere, frygter Egelund.

»Det er jo sundt, at børnene lærer, at vi lever i et demokratisk samfund, hvor man hjælper hinanden. Lærer de ikke det, er meget på spil.«

Jens-Ole Jensen siger, at folkeskolens nye elevplaner, test og trinmål gør de engagerede forældre i stand til at drøfte børnenes skolegang på et kvalificeret grundlag. Det har også ulemper.

»Når eleverne bliver testet, betyder det også, at så snart barnet ikke opfylder ethvert mål, får læreren at vide, hvordan hun ifølge en manual bør gøre, og det er ikke nødvendigvis det rigtige. Det kan føre til uoverensstemmelser,« siger han til 24timer.

Lærere skal trænes i konflikthåndtering
Både Jens-Ole Jensen, Skole og Forældre og Danmarks Lærerforening mener, at der er behov for, at lærere bliver bedre rustet til at tackle skole-hjem-samarbejdet.

»De skal kunne sørge for, at en dialog ikke bliver afsporet og giftig, ved at lære at håndtere de vrede forældre, nedtrappe konflikten og give svar på tiltale,« siger Jens-Ole Jensen.

»Det er en af grundene til, at vi mener, der er behov for en femårig - ikke en fireårig læreruddannelse,« siger Dorte Lange, formand for det skole- og uddannelsespolitiske udvalg i Danmarks Lærerforening.

Hun tilføjer dog at:

»Vores generelle opfattelse er, at folkeskolen møder opbakning fra forældrene, men der kan være enkelte forældre, der ringer sent om aftenen og er vrede over noget.«