Unge myldrer op og ned ad bakken bag Nærums kolos af et moderne gymnasium. Ikke for at få motion, nærmest tværtimod. Slentrer de nedad, er det, fordi de allerede har inhaleret deres frokostsmøg ved borde-bænke-sættene på toppen. Eleverne på vej op har travlt med at få en smøg, før pausen er slut.

Jonathan Bergsøe, Alexander Teplin, Magnus Rosendahl, Asger Zangenberg og Alexander Hatholdt er næsten lige begyndt i 1. g, men viser allerede hjemmevant vej ind mellem lave bøgehække til et roligt sted, hvor de kan ryge – og snakke.

LÆS ARTIKELSmøger har frit spil på gymnasier

»Jeg vil ikke sige, det er fedt at ryge. Men man får de der fem minutter til sig selv. Hvis du føler dig i en presset situation, så får du lige samlet tankerne – det er dejligt«, siger Alexander Teplin, der har røget siden 6. klasse, hvor han hang ud med nogle ældre drenge.

Begyndte som festrygere
De andre drenge er startet som festrygere – og så er det blevet en vane. Flere af dem har forgæves prøvet at holde op. Og i gymnasiet er det netop til festerne, mange prøver smøgerne af. Selv om statistikkerne siger, at cirka hver fjerde unge i 15-16-års alderen ryger, er det næsten alle i klassen, der tænder en smøg til festerne.

»Så snart man får fyret noget sprut ned, så begynder alle at ryge cigaretter«, siger Magnus om sine festerfaringer. De andre drenge anslår, at størstedelen af en fest foregår udenfor, hvis festlokalet er røgfrit. For rygning gør det sociale liv nemmere.

»Hvis det er lidt kedeligt, så kan man finde en eller to, og så kan man gå ud og ryge«, siger Asger, og Magnus mener, at folk snakker mere sammen, når de ryger.

»Der er også den der naturlige pause, når man ryger. Der kan godt blive sådan en akavet stilhed, men så tager man et hvæs af smøgen«, forklarer Jonathan.

Har man svært ved at finde venner, er smøgerne en slags genvej. Man kan altid slutte sig til fællesskabet af rygere, mener Alexander Teplin.

»Mange, som ikke har særlig mange venner, begynder at ryge, fordi rygere er lidt ligeglade med, hvem de står og snakker med. De har bare de der fem minutter, som de bare skal bruge på at ryge«.

På Nærum Gymnasium er rygernes samlingspunkt blevet flyttet, for at det skal blive mindre attraktivt at slutte sig til flokken. Før lå det på en delvis overdækket terrasse, hvor mange kom forbi på vej til og fra skole. Oppe på bakken er der ingen beskyttelse mod regn og vind. Og hvis man ikke er ryger, kommer man ikke forbi stedet inde mellem bøgehækkene.

Rygerne må rykke sammen
Drengene siger, at de godt kan forstå det. Deres lærer Anne Haugaard, som er primus motor for skolens indsats mod rygning, står da også lige ved siden af. Og solen skinner netop nu, mens drengene tænker over, hvad vinteren vil bringe.

»De har så fjernet vores flotte rygested derovre – Anne! Så skal vi stå her, og det er ikke helt så fedt«, siger Magnus, mens Alexander Teplin satser på en paraply – og moonboots. Alexander Hatholdt mener ikke, at man behøver at være ude så længe for at tage sig en smøg. Men de tror, at kulden vil have sin effekt.

»Til vinter vil vi nok ryge mindre. Der er jo nogle, der går ud og ryger en smøg, selv om de ikke kan lide det, bare for at være med. Når det bliver koldere, kommer de sikkert ikke med«, vurderer Magnus.

De fleste af drengene tror, at de ryger mest, når de er på skolen. Når der er pause, hører der en smøg til, og det samme gælder ikke helt derhjemme. Til festerne kan en enkelt ryger godt hive en pakke ned i lungerne på en enkelt aften.

Ingen af de fem unge er over 18 og burde have svært ved at skaffe smøger. Kiosker og supermarkeder må ifølge loven ikke sælge til unge under 18 år. Men drengene behøver ikke gå mere end 100 meter væk fra skolen for at skaffe forsyninger.

»Jeg går på tanken selv og køber dem«, siger Alexander Hatholdt.

»Det er meget sjældent, der bliver spurgt om ID«, supplerer Magnus.

»Ja, især hvis du går i indvandrerkioskerne«, griner Asger. »Habibi sælger altid« (Habibi er slang for ven, red.).

Forældre køber cigaretter
Alexander Teplin får sine forældre til at købe cigaretter til ham, og det får flere af de andre til at gispe overrasket.

Hvis de kunne købe cigaretter på skolen, ville de ryge meget mere, lyder det samstemmende fra de fem rygere.

Hvad hvis I kunne købe dem enkeltvis?

»Ja, så ville vi ryge endnu mere«, siger Jonathan.

Ville I holde op med at ryge, hvis det var svært at få fat i smøger?

»Nej, for hvis du bliver afvist, kan du bare få en eller anden halvalkoholiker til at gå ind og købe«, lyder Asgers plan.

»Hvis vi skal stoppe, så sæt det op til 400 kroner pakken – ikke det der med 2 kroner«, siger Magnus og tilføjer hurtigt: »Ikke fordi I skal sætte dem op!«.

Hvad hvis I ikke måtte ryge på skolen?

»Så ville vi ryge nede på pizzeriaet«, siger Asger, og de andre drenge samtykker.

Der er måske tre i vores klasse, som aldrig ryger