Forestil dig, at du skal flytte hjemmefra, og det eneste, du kan på madfronten, er at købe en pizza. Det bliver dyrt og usundt i længden.

Trods myten om den stærke danske og nordiske madkultur står det skidt til med at inddrage børnene og lære dem at lave deres egen mad. For eksempel har kun et ud af ti børn en fast maddag, viser en ny undersøgelse fra FDB. Organisationen har spurgt over 1.000 forældre om, hvor meget børnene deltager i madlavningen.

»Det er en udfordring for folkesundheden. Børn lærer ikke at tage vare på deres egen sundhed, når de ikke har basale køkkenkompetencer«, siger projektleder Bente Svane Nielsen fra FDB.

Hun opfordrer forældrene til at give børnene ’kokkehuen’ på og inddrage dem i processen med indkøb, valg af ret og tilsmagning af retterne.

LÆS ARTIKELStop flæberiet og giv slip på børnene

Undersøgelsen viser, at 50 procent af pigerne og 37 procent af drengene jævnlig er med i køkkenet, primært for at hjælpe med at skrælle, skære ud, røre i gryden eller vaske op. Selv om det måske lyder af mange, er det kun ganske få af børnene, der lærer at lave mad, fordi de udelukkende er med til de praktiske opgaver.

Bente Svane Nielsen møder børn, der bliver helt lettede, når de via FDB’s projekt ’Mad eller hvad?’ har lært at lave en ret.

»En dreng sagde til mig: Jubii, nu kan jeg selv lave mad, når jeg er sulten. Det var en helt ny oplevelse for ham ikke at være afhængig af andre mennesker, selv om han var 11 år. Han var afhængig af andre, når han var sulten«, siger projektlederen.

Forældrene: Børn gider ikke
Den entusiasme møder forældrene langtfra altid, når de prøver at få børnene med i køkkenet, viser FDB’s undersøgelse. Hele 48 procent svarer, at børnene ikke gider være med til at lave mad. Andre forældre synes, at det er for tidskrævende at have børnene med, og næsten hver fjerde synes, at det er rarere at lave mad uden deltagelse af børn.

Men det forældrenes egen skyld, hvis børnene flygter fra madlavningstjanserne, mener kandidat i human ernæring Preben Vestergaard fra Professionshøjskolen Metropol.

»Børn er vilde med at lave mad. Men forældrene prioriterer ikke madlavning ret højt. Det skal gå stærkt, og så er små barnehænder ikke velegnede i et køkken«, siger Preben Vestergaard Hansen.

Han medgiver, at mange forældre selv kan være vokset op uden kundskaber i et køkken.

LÆS ARTIKEL Kål, spelt og svin slanker

Selv om mad fylder i medierne og kokkeprogrammer er populært tv, er det kun en lille gruppe veluddannede folk i byerne, der går op i at lave mad. Flertallet bliver stadig mere uinteresserede i madlavning fra bunden og råvarer.

»Forældrene er ude på arbejdsmarkedet begge to og køber stadig flere convenience-varer, som gør det lettere at lave maden uden at skulle starte fra bunden. Men det betyder, at vi generation for generation flytter os længere væk fra forståelsen af mad, råvarer og sundhed«, siger Preben Vestergaard Hansen.

Evnen til at lave mad kan efter alt at dømme have betydning for, hvor sundt man lever som ung og voksen. En amerikansk undersøgelse fra Harvard University viste i 2005, at 18-23-årige, som kunne lave mad, spiste sundere og ikke overraskende købte mindre fastfood, end de ikke køkkenkyndige jævnaldrende.

»Hvis man er interesseret og motiveret i at spise sundt, så har man bedre muligheder for at gennemføre det, hvis man også har kompetencerne til at lave mad«, siger seniorforsker Margit Velsing Groth fra DTU Fødevareinstituttet.

Børn sætter forældre i gang
Med i madlavningen hører også evnen til at købe ind, læse en varedeklaration og kende råvarerne. Gør man det, er det ikke så let at blive snydt af industrielle madvarer, som med budskaber om mindre sukker, mindre fedt eller mere fuldkorn prøver at signalere, at de er sunde.

»Hvis vi ikke lærer vores børn om mad, bliver det fødevareindustrien, der overtager sundheds- og ernæringsoplysningen. Det er som at sætte ræven til at vogte gæs, for de vil altid få deres varer til at fremstå som sunde, uanset om de er det eller ej«, siger Preben Vestergaard. Han peger på, at antallet er fede er vokset, i takt med at den industrielle mad har vundet indpas.

LÆS ARTIKEL Sådan fryser du bedst dit frugt og grønt

Men det er ikke umuligt at få gang i madlavningen derhjemme. Sidste år satte FDB med projektet ’Mad eller hvad?’ børn fra i alt 70.000 familier i gang. Årets ’Mad eller hvad?’ startede i denne uge, og 125.000 skoleelever fra 4. til 7. klasse deltager landet over. Projektet tager udgangspunkt i skolernes hjemkundskabstimer, og FDB leverer gratis råvarer og opskrifter til sunde retter, som børn kan lave.

»Vi oplever, at børnene bringer den sunde mad med hjem, fordi de kan vise deres forældre, hvad de har lært. Forældre bliver overraskede over børnenes evner i et køkken og lyst til at smage nyt«, siger Bente Svane Nielsen.

Børnene kan være madkulturens redning, fordi de kan lære forældrene op, mener mad- og måltidssociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol. Men det kræver, at samfundet sætter ind med langt mere undervisning i madlavning og råvarer.

»Som det er i dag, har mange elever kun hjemkundskab i et år og med et meget lille budget på 8 kroner per barn per lektion. Det bør i stedet være hele vejen igennem skolen, som man gør i Frankrig, hvor måltider og maddannelse er en vigtig del af skolen«, siger Jon Fuglsang.

På hjemmesiden www.madellerhvad.dk kan du se, om dit barns skole er med i projektet ’Mad eller hvad?’. Her kan du også finde opskrifterne, som børnene arbejder med.

FACEBOOKBliv ven med Politiken