Køkkenbordet når Sofus Wagner til brystet. Han skærer cocktailpølser i tynde skiver. Grundigt, koncentreret – efter tre pølser – kedeligt.

Sofus Wagner på 7 år og Sylvester Wagner på 12 år hjælper til med madlavningen. Drengene har bestemt menuen, derfor hjemmelavet pizza.

LÆS ARTIKEL Nutidens børn er mad-analfabeter

Det, Sofus allerbedst kan lide ved madlavning, er »at skære med kniv«. Alligevel har han ikke meget tålmodighed.

»Mor, skal det være alle pølserne?«.

En drikkepause fungerer som afledningsmanøvre, og ubemærket undgår Sofus at vende tilbage til skærebrættet.

Sofus og Sylvester er ikke særlig ofte med til at snitte, skære og røre. Faktisk er det et sjældent syn, at familien laver mad sammen. Det sker cirka én gang om måneden, at drengene hjælper til. Måske. Og familien på tre er ikke alene om det mønster. Faktisk hjælper kun to ud af fem danske børn til i køkkenet, viser en undersøgelse fra FDB. .

Madmåder.  Drengenes mor øver sig i at lade dem lave mad på deres egen måde.»Vi kommer for sent hjem og for sent i gang med at lave mad. Når de er med, så laver man ikke lige mad på 20 minutter. Man skal tage det i deres tempo, og så bliver man lige afbrudt af sådan noget der«, siger Sussie Wagner.

Hun peger ned på Sofus, der har fundet sine fodboldkort frem og har spredt dem ud over spisebordet. Og netop fodbold er en af grundene til, at tiden er knap. Mandag, onsdag og torsdag går Sofus til fodbold og svømning, og så skal maden presses ind inden træning.

På min måde
Sylvesters pizzabund bliver dækket med tomatsovs ud til kanterne. Lillebror, der er vendt tilbage til køkkenbordet, efteraber med en langt mere sporadisk dækket bund.

»Sofus, der må gerne komme lidt mere på«. Sussie overtager skeen.

»Jeg tager mig selv i, at jeg vil have, at drengene skal gøre det på min måde, i stedet for bare at sige herregud, så bliver det en kluddermudderpizza, vi får, og sådan er det«, siger hun.

Sussie selv var ikke meget med til madlavningen som barn. Og det satte sine begrænsninger, da hun flyttede hjemmefra. Koldskål, kartofler og æg var stort set, hvad det blev til. Derfor er hun bekymret for, om Sylvester og Sofus får en interesse for at lave mad senere i livet.

»Jeg lærte først at lave mad for 15 år siden, da jeg fik interesse for det. Det er helt klart det, jeg tænker på. Om drengene selv får interessen og kaster sig ud i det, når jeg nu ikke har haft overskud til at give dem det med i bagagen hjemmefra«.

Egentlig vil Sussie gerne lave mere mad med drengene, og Sylvester kan da også godt lide at være med, især når han får lov til at lave det meste selv. Men at have sin helt egen maddag har han ikke lyst til.

»At det skal være en fast dag, synes jeg vil være lidt stressende«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken