Hvis man slår vejen forbi en skolegård i frikvarteret, er der en overhængende sandsynlighed for, at man vil høre bemærkninger om »boosterpakker«, »Scandinavian Stars« og »Vil du bytte Frank Lampard for en Robin Van Persie?«.

Fodboldkort til at samle på, bytte og spille med har eksisteret i mange år, men er en kæmpe dille lige nu.

»Vi har solgt i omegnen af 2 millioner pakker fodboldkort det sidste halve års tid. Jeg har ikke oplevet noget lignende, siden Pokémon var på sit højeste for ti år siden«, siger Albin Kristenson, der er direktør hos den største distributør af fodboldkort, Bergsala Enigma, som distribuerer de populære Adrenalyn XL-kort.

VM har gjort dem populære
De sælges over hele verden, men ifølge Albin Kristenson er Danmark det land i verden, hvor der sælges flest kort per indbygger.

»Efter at Danmark var med til VM og FCK spillede Champions League i 2010, tog det pludselig fart«.

LÆS ARTIKELMor Rie hjælper drengene ved at samle VM-kort

Også Den Blå Avis og QXL.dk melder om stærkt stigende interesse for kortene.

»Vi lavede for noget tid siden en decideret kategori for fodboldkort. Og i løbet af halvanden måned havde vi en stigning i sidevisninger for fodboldkort på 240 procent«, siger marketingansvarlig hos QXL Carsten Pahlke.

Vejen til fars pengepung
Årsagen til fodboldkortenes store popularitet blandt børn ligger hos forældrene, især fædrene, mener Albin Kristenson fra Bergsala Enigma. »Fodbold er noget, alle kan forholde sig til, hvor mange forældre ikke forstod, hvad Pokémon- eller Magic-kort gik ud på. Min søn samler også, og jeg går lige så meget op i det, som han gør. Det er fedt at sidde og ordne kort og diskutere Messi«.

Kommunikationsrådgiver Niels Folmann, kendt fra bl.a. DR’s ’Kender du typen?’, er enig:

»Vejen til fars pengepung er betydelig kortere, hvis far selv kan huske glæden ved at få fat i et Gerd Müller- eller Johan Cruyff-kort under VM i 74«.

Og så er kortene godt markedsført, mener kommunikationsrådgiveren:

»De er ret dyre og repræsenterer faktisk en handelsværdi. Og i modsætning til flygtige ting, der foregår online, er der en herlighedsværdi i noget fysisk, man kan have i hånden«, siger Niels Folmann.

De voksne vil have alle kort
Samlermani er en anden væsentlig årsag til fodboldkortenes succes. Stort set alle serier har sjældne kort, der kun udkommer i et begrænset antal, såkaldte limited edition-kort, for eksempel Zlatan Ibrahimovic og Christian Eriksen i Champions League-serien. Lysten til at eje de sjældne kort får både børn og voksne til lommerne.

LÆS ARTIKELBørnene (og de voksne) samler VM-kort for millioner

40-årige Michael Hansen står bag hjemmesiden fodboldkort.dk og har samlet siden 1970’erne – »dengang kortene kom i tyggegummipakker med noget tyggegummi, der smagte ad helvede til«. Han har omkring 50.000 fodboldkort, men kan slet ikke holde op med at samle:

»I gamle dage var der måske tre sjældne kort i en serie. I dag er der nogle gange 60. Jeg køber af og til et helt kolli med 200 pakker. Når jeg har flået alle pakkerne op, mangler jeg stadig halvdelen af serien, men har til gengæld utrolig mange gengangere«, fortæller Michael Hansen og tilføjer, at børn som regel går mest op i at have deres favoritspillere eller hele deres yndlingshold.

»Men vi voksne samlere skal have alle kort, før vi er lykkelige«.

Det er spændingen
Det kan virke irrationelt, at folk med glæde køber et produkt, som de faktisk ikke ved, hvad er, før de har betalt for det. Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School – og ivrig fodboldkortsamler som barn – forklarer:

»Det første fodboldkort, man køber i en serie, er ikke ret interessant, for der ved man, at det er nyt. Men herefter stiger den oplevede værdi proportionalt med antallet af nye kort, man får, også selv om sandsynligheden for gengangere stiger tilsvarende«, siger han.

»Hvis man kunne se, hvilke kort man købte, ville fodboldkort aldrig blive så stor en succes. Hvis alle bare kunne købe en komplet samling, ville der ikke være nogen spænding, og den oplevede værdi ved at have alle kort, ville ikke være noget særligt«, siger professoren.