Annonce
Familieliv 8. feb. 2012 KL. 21.10

Lyserøde og lyseblå tønder vil skille kønnene ad til fastelavn

Kvickly får kritik for at sælge fastelavnstønder til hver sit køn men kan ikke se problemet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Se også

I Kvicklys seneste tilbudsavis kan man se billedet af af to næsten ens fastelavnstønder - begge til 99,95 kroner. Den eneste forskel er, at den ene er lyserød og den anden er lyseblå.

Den ene er til piger og den anden er til drenge. Og det møder kritik, fordi det adskiller kønnene i stedet for at samle dem.

»Det er da klar logik«, siger Henrik Vilsbøll, der blandt andet er pædagogisk konsulent for skoler og daginstitutioner.

DEBAT Skal piger og drenge have forskellige fastelavnstønder?

»Og det er lige så klart, at pigerne vil stille sig op i køen foran den lyserøde tønde, og drengene foran den lyseblå. Men jeg synes, der er en tendens i tiden til, at vi bruger meget mere energi på at lære drenge og piger at lege hver for sig fremfor at lege sammen«, siger han.

Kommercielle interesser
Henrik Vilsbøll henviser til en tidligere sag, hvor en større gruppe forbrugere i USA samlede sig om en kritik af et nyt Lego-produkt, der i lyserøde farver udelukkende henvender sig til piger.

LÆS ARTIKELEksperter: Lyserødt Lego-univers skader børns kønsidentitet

Til det aktuelle tilfælde med Kvicklys fastelavnstønder siger han:

»Man kan kun forestille sig, at der er kommercielle interesser bagved, når piger og drenge pludselig skal til at slå på hver sin tønde«, siger han.

Henrik Vilsbøll mener, at drenge og piger lærer mest af for eksempel at stå i samme række.

»Drengene for eksempel har jo svært ved at udtrykke deres følelser, og når de godt kan lide en pige, bliver det ofte udtrykt som skubben eller kniben, som pigen opfatter som chikane. Men hvis pigerne og drengene ikke er sammen, lærer de det jo aldrig. Jeg plejer at sige, at vejen til det bedste parforhold starter i legehuset«, siger Henrik Vilsbøll.

LÆS OGSÅTraditionelle kønsroller stortrives blandt børn

Men der har jo altid fandtes legetøj til piger og legetøj til drenge?

»Ja, og det er der heller ikke noget galt i overhovedet. Jeg vil slet ikke forbyde de ting. Men som forældre og forbrugere kunne vi godt være lidt mere kritiske med, hvad vi præsenterer vores børn for«, siger Henrik Vilsbøll.

Han forklarer, at drenge og piger har en tilbøjelighed til at ville lege hver for sig. Det gør de helt af sig selv.

»Derfor synes jeg ikke, der er nogen grund til, at vi anstrenger os for at adskille børnene efter køn. Tværtimod. Men vi er ikke særligt gode til at være opmærksom på at lære drenge og piger at lege sammen«, siger han.

LÆS OGSÅFlere mænd finder konen i Thailand

Kvickly, som sælger de lyserøde og lyseblå fastelavnstønder, som udover farverne er identiske, har en samling etiske og sociale retningslinier, som er præsenteret på hjemmesiden under overskriften: Omtanke.

Og under endnu en overskrift: Følg hjertet hvis du vil handle med omtanke, skriver Kvickly på sin hjemmeside:

I Kvickly har du frihed til at vælge med omtanke for dig og dine – og den verden vi alle er en del af.

Når vi tænker omtanke tænker vi: - Økologi/miljø - Sundhed - Klima - Etisk handel.

Kommunikationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop, hvorunder Kvickly hører, kan ikke se det helt store problem i at sælge de farvede fastelavnstønder og fortæller, at det gjorde Kvickly også sidste år.

»Jeg har svært ved at se, at vi har et etisk dilemma, når der er kunder, der kommer og vil købe en lyserød fastelavnstønde, fordi de skal holde en fest med fastelavnsprinsesser«, siger Jens Juul Nielsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com