De fleste kender forældre, som enten har modtaget lægehjælp til at få børn, eller som har været usædvanlig lang tid undervejs, før de kunne trille af sted med barnevognen.

Godt seks procent af danske par, som ønsker børn, har haft brug for assistance fra lægerne. Det svarer til hvert 17. barn.

Danske mænds sædkvalitet hører til blandt de ringeste. Tyskerne har samme problem – og på europæisk plan er det 20 procent af mændene, der har lav sædkvalitet. 10 procent af drengebørnene i Danmark fødes med misdannelser i kønsorganerne, og danske mænd har verdensrekord i tilfælde af testikelkræft.

Nu råber forskerne op.

»Vi står med en reproduktionskrise, som vi bør se på med lige så stor alvor som den globale opvarmning«, siger professor og ekspert i fertilitet Niels Skakkebæk, der er tilknyttet Rigshospitalets Center for vækst og reproduktion.

Stoffer vandrer ind i kroppen
I øjeblikket er verdens førende fertilitetsforskere fra lande som England, Japan, USA, Frankrig, Schweiz og Danmark samlet til konference i København. De har samlet 30 års forskning til et opråb, der tegner et dystert billede af fremtiden, hvis vi ikke snart reagerer:

»Som art er vi i fare«, siger den amerikanske professor Ana M. Soto, som var den første, der opdagede, at hormonforstyrrende stoffer kunne vandre fra plastik og ind i menneskelig serum.

»Videnskaben sagde om den globale opvarmning, at nu er der bevis nok. Nu ved alle, at vi skal stoppe CO2-udledningerne. Det er det samme, vi siger om reproduktionskrisen: Vi må gøre noget, før det er for sent«, siger Ana Soto.

Skader varer hele livet
Forskerne bekymrer sig over lav sædkvalitet, misdannelser i kønsorganerne og testikelkræft og kæder det sammen med de påvirkninger, der sker af fosteret, mens det ligger i morens mave.

Teorien hedder TDS (testiculært dysgenese syndrom), og den siger, at hvis der går noget galt i udviklingen af testikler i fosterstadiet kan det give konsekvenser for resten af livet, som nedsat sædkvalitet og testikelkræft hos voksne.

I Danmark har man undersøgt 1.000 nyfødte drengebørn. 10 procent af dem havde, hvad forskerne kalder misdannelser i kønsorganerne. Således led 9 procent af ikke nedfaldne testikler, mens 1 procent havde misdannelse, hvor urinrøret ikke munder ud på spidsen af penis men kommer længere nede.

Pesticider påvirker modermælk
Samtidig undersøgte forskerne den mælk, som mødrene ammede deres børn med.

Undersøgelserne viste, at mælk fra mødre, der fødte drenge med ikke nedfaldne testikler indeholdt flere pesticider og i højere mængder, end de som fødte raske børn. Forskerne kiggede også efter brommerede flammehæmmere i mælken og fandt en sammenhæng til ikke nedfaldne testikler.

Mange af de kemikalier, som moderen har i kroppen, går i modermælken, forklarer Katharina Main, der er forskningsleder på Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion.

»Vi tror, at det, moderen har i mælken, afspejler det, som hun er eksponeret for i graviditeten«, siger Katharina Main.

Tusindvis af farlige kemikalier
Gennem de sidste 50 år er der sket en enorm økonomisk og industriel udvikling, som har ændret forbrugsmønstre og livsstil. Mennesker udsættes hver dag og hele tiden for store miljøpåvirkninger fra industrikemikalier som ftalater og pesticider, der kan virke hormonforstyrrende på fosterets udvikling

Det var professor Skakkebæk, som i begyndelsen af 1990’erne startede hypotesen om sammenhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og mandlig reproduktion, ufrugtbarhed og testikelkræft, og dermed placerede Danmark i en førerposition inden for reproduktionsforskningen.

Dengang var teorien kontroversiel, men i dag har dyreforsøg i mange forskellige lande bekræftet sammenhængen mellem miljøpåvirkninger, sædkvalitet og misdannelser.

»Undersøgelserne viser, at hvis man giver de stoffer, man mistænker for hormonforstyrrende effekter, til rotter og mus, så udvikler de misdannelser som ikke nedfaldne testikler, misdannelser af penis, og vi ser øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft«, siger Anna-Maria Andersson, der også er forskningsleder på Center for Vækst og Reproduktion.

Forskere undersøger samlet effekt
De samme forsøg kan man ikke udføre på mennesker, og derfor kan man ikke slutte, at et bestemt kemikalie virker på samme måde på mennesker. Men på mødet i København har forskerne fokuseret på, at der findes mange tusinde industrikemikalier på markedet, som kan have hormonforstyrrende effekter, og man er nu begyndt at kigge på deres samlede effekt.

»Vi er ikke kun udsat for ét stof, vi er udsat for mange, og vi ved meget lidt om, hvordan de virker i kombination med hinanden«, siger Anna-Maria Andersson.

Forskerne peger på, at selv om et stof kan virke harmløst, kan det have hormonforstyrrende egenskaber eller ligefrem en forstærket virkning i samspil med andre stoffer.

Eksempelvis fremlagde den tyske forsker Jürgen Angerer resultater, der viser, at blandt et repræsentativt udsnit af tyske børn er der nogle, der har et indhold af ftalater i urinen, som overstiger grænseværdien med 60-70 procent.

Ftalaternes kendte hormonforstyrrende effekter fik flere forskere til at advare mod brugen af kosmetik, som har et højt indhold af blødgørere, som eksempelvis kan forekomme i en opløsning på 25-30 procent i neglelak.

Der skal regler til for at beskytte forbrugerne
Der findes 40-50.000 kemiske ingredienser på markedet i Europa, og ifølge den engelske forsker Andreas Kortenkamp findes der ikke tilgængelig data på mere end 90 procent af dem. Resten er kun kendt af producenterne. Det gør det vanskeligt for forbrugere at fravælge problematiske stoffer, mener han.

»En individuel forbrugerstrategi hjælper ikke. Der skal nationale strategier til, hvis forbrugerne skal beskyttes«, sagde han.

Derfor foreslår Niels Skakkebæk, at der nedsættes et nationalt råd, som skal samle viden om miljøgifte og deres konsekvenser og sikre lovgiverne indsigt, som kan omsættes til en skærpet lovgivning på området.