Det bringer tankerne hen på sortfarvede tænder og mistænkelige udposninger ved mundpartiet.

Alligevel vinder snus og skrå i stigende grad ind på osende tobak, der stadig oftere henviser rygere til at fryse på fortovet eller nyde kaffepausen uden de vanlige sug på cigaretten.

»Det er blevet mere besværligt at ryge, og derfor er der flere, der søger andre alternativer. Og så vil man gerne tage hensyn til sine omgivelser, hvor det måske tidligere mere var økonomiske og helbredsmæssige årsager, der fik en til at stoppe med at ryge«, fortæller salgs- og marketingchef Henrik Kramer fra danske House of Oliver Twist.

Salget stiger
Virksomheden, der producerer skrå i såkaldte tobakspastiller, har haft en stigning i salget på godt 10 procent årligt over de seneste fem år, og den udvikling regner man med vil tage ekstra fart, når rygeforbuddet 15. august senere kombineres med kolde vintermåneder.

»Så det ville ikke undre, hvis andre producenter i Danmark vil se en fordel i at gå ind på markedet. Vi kan også se, at der er flere typer, der bruger tobakspastillerne. Tidligere var det ældre mænd. I dag er det også yngre, og der er kommet flere kvinder til«, fortæller Henrik Kramer.

Samme tendens i Norge og Sverige
Også butikskæden 7-Eleven oplever en markant stigning i salget af snus.

Et år efter, at den første dåse kunne findes på hylderne, har 46 ud af de 61 butikker i Danmark snus i sortimentet, og med en vækst i salget på 40-50 procent, vil den store efterspørgsel formentlig munde ud i, at alle butikker tilbyder snus ved udgangen af 2007, fortæller Morten Vedel, indkøbschef i Reitan Servicehandel Danmark, der driver 7-Eleven.

Samme tendens sås i Norge og Sverige, hvor indførelsen af rygeforbud betød, at langt flere røgfri tobaksprodukter blev langet over disken.

Det er dog stadig svenskerne, der hyppigst dulmer nikotintrangen ved at kile en klump snus ind under overlæben, og de har som det eneste folkefærd i EU lov til at købe portionssnus – snus i små poser, der holder den melerede tobak samlet og sviner mindre.

Danskere køber ind i Sverige
Danske snus-afhængige må nøjes med den løse snus eller ty til skråens rullede tobaksblade, der er lovlige i alle EU-lande.

Derfor tager mange danskere til Sverige for at købe den pænt pakkede snus. Skandinavisk Tobakskompagnis datterselskab snusproducenten Fiedler og Lundgren har haft en stigning i salget af snus på 50 procent gennem det seneste år. Et salg, der ikke vil blive mindre med det danske rygeforbud.

»Der vil blive et større behov for røgfri tobak, når rygeforbuddet træder i kraft. Vi forventer en markant stigning i salget, både herhjemme og i grænsehandlen mellem Danmark og Sverige«, fortæller bestyrelsesformand i Fiedler og Lundgren Georg Gundersen, der også er administrerende direktør i den danske virksomhed Orlik Tobacco Company, der producerer snus og skrå.

Ingen lette løsninger
Portionsposer eller ej, den stigende interesse for snus vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse.

Godt nok viser en nylig undersøgelse om svenske snusbrugere, at der ikke er større risiko for at få kræft i munden, end hvis man er ikkeryger. Men undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Lancet, påpeger samtidig, at der er dobbelt så stor fare for at få kræft i bugspytkirtlen, når nikotinen tygges ud i blodbanerne.

»Det gode er, at man ikke generer sine omgivelser eller får røg ned i lungerne. Men vi ved ikke nok om, hvad det betyder at få nikotin rundt i blodet. Og så er det en ærgerlig udvikling, hvis unge, der ellers ikke ville begynde at ryge, lokkes til at blive nikotinafhængige ved brugen af røgfri tobaksprodukter. Erfaringen viser, at hvis de går over til cigaretter, så får de et meget stort tobaksforbrug«, siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmensen, der advarer mod, at man bruger den røgfri tobak til at komme af med rygende vaner.

Tyggeri skaber afhængighed
Men det er ikke kun tobakken, danskerne i stigende grad tygger på. Fra 2002 til 2006 er den årlige omsætning inden for rygestopmidler som nikotintyggegummi steget fra godt 180 millioner kroner til 262 millioner kroner.

En stigning, der ligesom snus og skrås popularitet kan ses som et udtryk for et rygeforbud, der rykker nærmere. Men også som et udtryk for, at nikotintyggegummi kan blive en lige så standhaftig vane som cigaretterne.

»Der er rigtig mange, der bliver ved med at tygge tyggegummi i mange år, og heller ikke her ved vi nok om langtidsvirkningerne. Jeg synes, at det ville være mystisk, hvis det ikke påvirker kroppen, at man fortsat udsætter den for store mængder nikotin. Det påvirker blodomløbet og kan derved øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme«, siger Inge Haunstrup Clemmensen.

Et bedre helbred kommer man altså ikke entydigt tyggende til.