Danskerne købte sidste år hudplejeprodukter for 1,4 milliarder kroner.

Hvis indholdet i krukkerne eller tuberne blev solgt som antirynkecreme, fik forbrugerne stort set kun drømme og livsløgn for pengene.

Det mener i hvert fald hudspecialisten, professor og overlæge Jørgen Serup.

Over for ham står formanden for Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske Artikler (SPT), Erik Frisk, country manager for firmaet Beiersdorf, som bl.a. markedsfører antirynkecreme fra Nivea og La Prairie: »Vi har dokumentationen i orden«, siger han.

Miljøstyrelsen skal kontrollere
Det er Miljøstyrelsen, der herhjemme administrerer bekendtgørelsen om kosmetiske produkter. I den står der, at myndighederne skal have adgang til dokumentation, hvis producenterne påstår en bestemt virkning.

Hvis Miljøstyrelsen ikke finder dokumentationen i orden, er det enten styrelsen selv eller Forbrugerombudsmanden, der i givet fald skal køre en sag om vildledende markedsføring.

Men Miljøstyrelsen har ikke rejst en sag siden 1995, da Forbrugerrådet anmeldte en række firmaer for markedsføring med uholdbare løfter om foryngelse og fjernelse af rynker.

Farvel til bastante reklameløfter
Dengang førte sagen til, at flere firmaer måtte ændre reklameudsagn som 'Sig farvel til dine rynker' og 'Efter 30 dage tydelig reduktion af rynkernes størrelse'.

Siden er løfterne blevet lidt mere afdæmpede. Nu tales der typisk mere om 'udglatning af fine rynker', 'antiældning'.

Men stadig sælges produkterne med et tydeligt løfte om en antirynkeeffekt.

Strammere krav
Kravene til dokumentation og til indholdsfortegnelse er også blevet strammet. Men det har altså ikke i over ti år været efterprøvet fra Miljøstyrelsens side, om den videnskabelige dokumentation for løfterne er til stede.

Styrelsen er først og fremmest interesseret i sikkerhed – det vil sige, at kosmetikken ikke indeholder skadelige stoffer.

»Vi har i de senere år haft anmeldelser om vildledende markedsføring af kosmetik. Men de har drejet sig om anvendelsen af betegnelser som 'mild' og 'skånsom' eller om solcremer«, siger Magnus Løfstedt, Miljøstyrelsens Kemikalieenhed.

»Vi har ikke siden 90'erne haft sager om rynkecreme. Det er enormt sjældent, at den slags sager tages op, fordi de kan være svære at vinde. Der er ofte tale om påstand mod påstand«.

Franske firmaer stritter imod
De øgede krav til indholdsfortegnelser og dokumentation kom ind i forbindelse med den seneste ændring af EU-direktivet om kosmetiske produkter for et par år siden. Danmark kæmpede forgæres for yderligere stramninger.

Overlæge Jørgen Serup, som var med som Miljøstyrelsens konsulent, forklarer hvorfor:

»Når det ikke lykkedes, skyldes det, at især kosmetikindustrien i Frankrig kæmper med næb og klør mod restriktioner på området«, siger Jørgen Serup.

»Det sker af frygt for konkurrence fra de store firmaer i USA og Japan. Så det, man har koncentreret sig om, er at få styr på sikkerheden. Derfor kan man stadig komme utroligt langt med at påstå effekter af et produkt, for det er ikke noget, der på det overordnede lovgivningsplan tages særlig højtideligt«.

Løfter skal kunne bevises
Jørgen Serup plæderer for, at det ikke skulle være lovligt at reklamere med 'antiældning' og 'antirynker', medmindre man kan bevise virkningen.

»Og det skal være en virkning, der kan ses med det blotte øje. Ikke bare noget, der kan måles under mikroskop«, siger han.

Stoffer, der virker
Der findes stoffer, som har en tydelig virkning på rynker, nemlig de såkaldte vitamin A-syrer. De må bare ikke bruges i kosmetik, fordi de er medicinske og har bivirkninger i form af fosterskader og hudirritation.

Derfor bruger kosmetikindustrien beslægtede stoffer, der har en langt mindre virkning, siger Jørgen Serup.

»Der er evidens for, at nogle af stofferne har en lillebitte effekt og kan virke udglattende på huden. Men det kan en almindelig fugtighedscreme jo også, som vist i den svenske undersøgelse«, siger han. (Se anden artikel om undersøgelsen. red.).

Derfor mener Jørgen Serup også, at der i princippet godt kunne føres en sag om vildledende markedsføring, også efter de nuværende ret løse regler.

Virker, virker ikke?
Påstanden om postulater og manglende dokumentation afvises imidlertid blankt af formanden for brancheforeningen, Erik Frisk.

»Hvert firma har deres testmetoder, men vi har hver især dokumentationen i orden for den virkning, vi påstår. Det gælder også vores produkter«, siger han. »Og i brancheforeningen arbejder vi for at udbrede kendskabet til seriøse testmetoder netop for at være sikre på, at dokumentationen er i orden«.

Så du mener ikke, at branchen lever højt på Miljøstyrelsens manglende interesse for andet end sikkerheden?

»Nej. Hvis Miljøstyrelsen skulle komme og bede om dokumentation, så er den på plads«, siger Erik Frisk.

Cremer er luksus men rynkerne bliver
Ikke engang hudspecialisten er skråsikker på det punkt.

»Der er ikke noget, der kan skrue uret tilbage og gøre dig yngre«, siger Jørgen Serup, »men forbrugerne søger måske snarere livsløgnen end sandheden«.

»Hvis du spørger mig som læge, vil jeg svare, at disse cremer ingen biologisk virkning har, og at resultatet er alt for usikkert til, at du skal bruge 5 øre på dem«.

»Men så enkel er verden ikke. Det handler også om at sælge livskvalitet og livsglæde. Hvis forbrugerne selv tror på, at produkterne skaber skønhed, og at de kommer til at se yngre ud, så kan det betyde noget for deres udstråling, og så kan du godt sige, at de er pengene værd«.