Danskerne skal beskyttes bedre mod skader i ansigtet som følge af forkerte behandlinger med nål eller laser mod rynker.

Det skal en ny bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen sikre. Den lægger den slags behandlinger over i lægernes hænder.

I dag kan danskerne gå til rynkebehandling med nål og laser på klinikker hos mellem 200 og 250 selvstændige kosmetologer uden lægeuddannelse. Antallet er fordoblet siden 2004.

Genoverveje levebrød
Men om få uger vil de selvstændige sygeplejersker og kosmetologer skulle genoverveje deres levebrød.

Sundhedsstyrelsen er nemlig ved at udsende bekendtgørelsen efter ti måneder med politisk bøvl, forsinkelser og granskning af 76 høringssvar.

Sagen har udviklet sig til en varm politisk kartoffel, som både sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Folketingets sundhedsudvalg er dybt involveret i.

Brødnid
Forbrugerrådet støtter de stramninger, bekendtgørelsen lægger op til på markedet for hudbehandlinger, og afdelingschef i Forbrugerrådet Karsten Kolding ser protesterne mod bekendtgørelsen som en form for brødnid.

»Vi ser det her marked vokse, og så vil man jo gerne lave penge på det. Det er der ikke noget kriminelt i. Men det må bare ikke gå ud over patientsikkerheden, og det frygter vi, det gør, hvis det er medhjælpen, der står og svinger laserapparaturet. På de fleste af disse produkter og apparater bliver det højt og tydeligt anbefalet, at det skal være uddannede læger, der anvender det«, siger Karsten Kolding, afdelingschef i Forbrugerrådet.

Roder med laser
»Uanset at disse behandlinger ikke handler om at redde liv, kan der være tale om heftige kirurgiske indgreb. De der står og roder med blandt andet laserbehandling for at gøre folk smukkere, de skal kunne deres kram«, siger han.

Har aldrig haft autorisation
Hos Sundhedsstyrelsen mener kontorchef Anne Mette Dons ikke, at de ny regler ændrer på noget særligt, skriver Berlingske Tidende.

»Sygeplejersker har aldrig haft autorisation til at give behandling med laser og nål,« konstaterer hun.

Men blandt andre Dansk Sygeplejeråd, Dansk Kosmetolog Forening (DKF) og flere skønhedsklinikker har været på barrikaderne under sagens behandling.

Klinikkerne vil blive tvunget til at dreje nøglen om eller ændre fokus, vurderer deres talsmænd.

»Bliver reglerne gennemført, vil vores medlemmer, der udfører IPL (laser), skulle søge ansættelse hos læger i stedet. Lægerne vil simpelt hen selv tjene på sagen,« siger formand for DKF, Diana Sommer, til Berlingske.

»Det er er en katastrofe fra ende til anden. De fratager sygeplejersker ting, som de normalt gør,« siger Bente Henriksen, der er indehaver af klinikken Careful.

Hvis sygeplejerskerne fratages deres kompetencer, bør man også være konsekvent og lade det gælde i hele sundhedsvæsenet, mener hun.

»Vi er mange, der har stået og reddet liv uden læger i nærheden på modtageafdelingerne,« siger hun.

Privatøkonomiske interesser
Bente Henriksen og hendes advokat Troels Wenzel Østergaard, Selskabsadvokaterne, mener, at styrelsen har bygget den ny bekendtgørelse på udsagn fra læger, der har privatøkonomiske interesser i sagen.

Hele ni ud af de 18 personer i den arbejdsgruppe for kosmetiske behandlinger, der rådgav styrelsen, tjener penge på at fjerne rynker og hår ved siden af deres offentlige job, oplyser Bente Henriksen og fremviser en komplet liste med navne og henvisninger.

»Sundhedsstyrelsen har ikke villet lytte til andre og der er behov for nogen, der graver i kvaliteten af de undersøgelser, dermatologerne (hudlægerne, red), har lavet,« siger hun.

Troels Wenzel Østergaard bakker op:»Det er efter min mening en sag om magtfordrejning hos læger og Sundhedsstyrelsen. Man laver konkurrenceforvridning på et udokumenteret grundlag ved give læger monopol på behandlingerne,« lyder det fra Troels Wenzel Østergaard.

Ikke sagligt grundlag
Dansk Sygeplejeråd mener slet ikke, styrelsen har noget sagligt grundlag for at give lægerne monopol på skønhedsbehandlingerne.

Hos Sundhedsstyrelsen er kontorchef Anne Mette Dons ikke enig i kritikken.

»Det er ikke rigtigt. Vi har lyttet til alle parter i branchen, også kosmetologerne og Dansk Sygeplejeråd,« siger hun.

Anne Mette Dons kan i det hele taget ikke forstå, hvorfor sygeplejerskerne beklager sig over, at de skal have lægeopsyn, når de giver indsprøjtninger med botox og »fillers« mod rynker.

Operativt indgreb
»At stikke med nål er et operativt indgreb, der i forvejen efter loven kræver lægeligt opsyn,« påpeger hun.

Sundhedsstyrelsen skal i øvrigt kun varetage patienternes interesser.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF) er stadig i tvivl om mange ting.

»Vi venter på nogle svar fra ministeren, og mange af os mener, at bekendtgørelsen ikke kan godkendes endnu,« siger Birthe Skaarup.

Hun erkender, at beslutningen ligger hos Lars Løkke Rasmussen, men henviser til, at det er kutyme, at en minister lytter til sådan en udmelding fra Folketinget.

Dansk Kosmetolog Forening skal tale deres sag i Sundhedsudvalget den 14. september.