Da sundhedscoach Chris MacDonald mødte gymnasieeleverne på Johannesskolen første gang, fik han et chok:

»Jeg havde forventet, at de ville være i dårlig form. Alligevel var de i overraskende dårlig form. Selvfølgelig har jeg læst i bøger, at teenagepiger får for lidt motion, men især styrkemæssigt lå de så langt fra drengene, at det kom bag på mig. De kunne ikke bære deres egen vægt i armene i ét sekund«, siger Chris MacDonald, der fungerer som coach for eleverne i projektet ’Chris på skolebænken’.

»De spiste også konsekvent dårligt. Da vi begyndte, spiste Thomas for eksempel to pitabrød til frokost hver dag«, fortæller Chris MacDonald, som også var rystet over, så modløse og energiforladte de unge var.

Overvægt kommer først senere
Nu har Thomas og kammeraterne lagt stilen om, men inden de vågnede op til dåd, var Chris MacDonald nødt til at give dem et chok.

»Mange bliver overvægtige, men ikke alle, for kroppen udvikler sig stadig, og den er meget modstandsdygtig, når man er 17-18 år. Den kan klare meget. Sådan en som Thomas gik i byen tre dage om ugen, drak for meget, spiste noget bras og sov for lidt, men alligevel så han ganske godt ud. Men lige pludselig, når de bliver 30, kommer konsekvenserne, hvis de ikke gør noget«, siger Chris MacDonald.

Derfor viste han eleverne, hvordan de ville komme til at se ud, når de kom op i trediverne, hvis de fortsatte med den sundhedsskadelige levevis med for lidt søvn, slik og fastfood eller bagerbrød til frokost, ingen motion, røg og for meget alkohol.

Han tog simpelthen billeder af projektets tre hovedpersoner – Thomas, Louise og Camilla – og lod tidens tand og en computer gnave i dem. Resultatet var tre rynkede, hærgede og overvægtige ansigter.

»Jeg vidste jo, at hvis der er noget, man er optaget af i den alder, er det, hvordan man ser ud. De blev også bange, og det har jeg det godt med, for når man er bange, så gør man noget«.

Sjov og effektiv træning
En del af årsagen til, at eleverne rørte sig så lidt, er den traditionelle idrætsundervisning, mener Chris MacDonald. Dels er der for lidt af den, dels giver den ikke eleverne effektiv træning:

»Det ligger i pensum, at elverne skal stifte bekendtskab med en stribe forskellige boldspil, men vi ved, at de færreste af dem fortsætter med at spille bold, når de går ud af skolen. Til gengæld lærer de slet ikke at træne effektivt. I skolen får de ikke de basale færdigheder, de skal bruge for at varetage deres egen sundhed«.

Træning var ikke effektiv
»Vores målinger i forbindelse med projektet viste også, at eleverne kun trænede effektivt i et par minutter ud af deres dobbelte idrætslektion. De brugte meget tid på at klæde om og inddele hold, og de, der ikke er glade for boldspil, holdt sig i baggrunden. Så de kom ikke i form«.

I forbindelse med projektet har alle skolens elever fået en ekstra dobbelttime idræt om ugen. Derudover har de mulighed for at træne efter skoletid.

Til at begynde med var der problemer med tilslutningen på nogle af holdene, og trænerne og elever fra ’ambassadørklassen’, 2. z, måtte forklare resten af skolekammeraterne, at tilbuddet ikke bare gælder dem, men alle skolens elever.

Bootcamp i al slags vejr
De har kunnet prøve mange forskellige motionsformer som spinning, løb og styrketræning, så alle kan finde noget, der passer til dem, og som de forhåbentlig vil fortsætte med at dyrke, også når projektet er slut.

»Det er nu, de tillægger sig vaner for resten af livet. Når først de kommer ud i arbejdslivet, kan man ikke sige, ’du skal’, men i skolen er der så meget andet, man skal. Her har vi dem samlet, og der er mange muligheder for at gøre det sjovt«, siger Chris MacDonald.

Et af de tilbud, der har været en mægtig succes netop blandt de drenge, som ikke er til fodbold, er bootcamp. Det er hård træning med en instruktør, der har en baggrund inden for kampsport:

»Han har hver gang 30-40 drenge med sig, og det er ikke dem, man ville forvente. De er ude i to timer – de kan ikke nøjes med én – og så er det lige meget, om det er slud eller regn«.