Annonce
Familieliv 8. feb. 2008 KL. 08.01 opdateret 8. feb. 2008 KL. 10.10

Topdesigner får røffel for tynd model

Direktør for Danish Fashion Institute Eva Kruse har fortalt folkene bag en dansk topdesigner, at en af showets modeller er alt for radmager.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mere om mode

Kroppen er klædt i et sofistikeret look fra det store danske modenavn Noir, der torsdag formiddag sendte sin sorte, dystre kollektion ud til kendiser og modekritikeres bedømmende blikke.

Men det er alligevel tydeligt, at den udenlandske model inde under tøjet er mager, radmager, og bukserne, der hænger på hendes hofte, ser ud som om, de kan glide af den benede krop hvert øjeblik.

Modellens udseende strider tydeligt imod det etiske charter, som Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) og Danish Fashion Institute lancerede for en måned siden som en reaktion på den kritik, der utallige gange har været rejst af designere, der sender tynde modeller på catwalken under modeshows.

Direktør skal hanke op i branchen
Det etiske charter er en fælles nedskreven hensigtserklæring om ikke at bruge for tynde modeller på podierne og blandt andet samtidig øge opmærksomheden om spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi.

Ifølge LMS er det direktør i Danish Fashion Institute, Eva Kruse, der skal hanke op i branchen og råbe op, når noget ikke foregår, som det skal og bør.

»Det er Eva Kruses opgave at gå til designerne og være i spidsen for den holdningsændring, vi alle ønsker«, siger formand Anne Minor Christensen fra LMS til tjek.

'Det var ikke kønt'
Og det har Eva Kruse taget til efterretning. Hun fortæller selv, at hun har talt med den producer bag torsdagens Noir-show, der valgte at bruge den ultratynde udenlandske model.

»Jeg indrømmer klart, at hun var for tynd. Det var ikke et kønt syn. De var også selv overraskede over hendes udseende«, siger hun og forklarer, at det er normalt, at designerne ikke ved, præcis hvordan deres udenlandske modeller vil se ud, førend pigerne ankommer få timer før et show.

»Man booker de udenlandske modeller, som hende der er tale om her, på baggrund af foto-optagelser af pigerne, så det kan være svært at vide helt præcis, hvordan vedkommende ser ud«, forklarer Eva Kruse.

Eva Kruse imødekommer den kritik, der har været rejst af, at der ikke er faste rammer, som en nedre BMI-grænse, der definerer, hvornår en pige er for tynd ifølge det etiske charter.

»Vi bliver nødt til at ændre holdninger her - og ikke BMI-tallene. Selvcensuren i branchen skal komme indefra«, siger Eva Kruse efter at være blevet konfronteret med den luftige fornemmelse, charteret ved første øjekast føder.

Stor lydhørhed i branchen
Hun vurderer dog, at tingene i modebranchen går den rigtige vej.

»Der er stor lydhørhed i branchen for, at man tager det her alvorligt og får ændret, hvad der er cool eller ej. Men det er ikke lige klaret på et øjeblik; det tager tid«, siger hun.

Eva Kruse blev i første omgang citeret for, at hun havde talt med topdesigneren bag showet med den tynde model. Det var imidlertid produceren bag showet, som havde fået besked om, at modellen var for tynd. Det er nu rettet.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com